Min baby er motorisk langsom - mor er ked af det

Min datter har også været lidt bagud motorisk, som også skyldes en hård start på livet ( opereret for hjertefejl), og da hun var 7 måneder kunne hun bestemt heller ikke alle de ting som de statistisk skal kunne, men hun er godt nok kommet efter det siden da - hun er snart 10 måneder og både sidder stabilt, kravler og står.

Tror du skal tage det helt stille og roligt, og sige til dig selv at det selvfølgelig nok skal komme - i hendes tempo. Alle babyer kommer med motorisk, det er bare vejen derhen der er forskellig

Alle mødre er bekymrede for om deres små pus nu kan følge med alle de andre - vi forældre, skal altså være bedre til IKKE at fokusere så meget på "normalen" og statistik. Er sikker på, at det gavner vores børn meget mere - vi får jo dårlige nerver, hvis vi skal gå og tænke på det

/Fenja

Min pige som har haft en "almindelig" start på livet trillede først som 8 mdr. møvede sig frem som 10 mdr. kravlede først i en alder af 25 mdr. og gik i en alder af 28 mdr.

Da hun begyndte at gå havde hun en super balance, og gik som om hun havde gået altid, fik mange kommentarer om at hun da måtte have gået længe med den sikkerhed hun lagde i det  

Hverken SP eller vuggestuen, har på noget tidspunkt ment at hun var bagud grovmotorisk, derimod blev de ved med at pointerer at hun bare valgte at bruge sin energi et andet sted nemlig på det finmotoriske, Hun kunne selv spise med ske, gaffel i en alder af 8 mdr. og kunne bruge pincetgreb fra 6 mdr.

Skid på hvad andre tænker! Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Men der er en fuldstændig legitim forklaring, og selvfølgelig skal din datter nok komme efter det - ingen tvivl om det. Og hvor er det godt at hun har det bedre efter behandlingerne.

An82 skriver:

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

Kan sagtens huske de bekymringer jeg havde da vores dreng var i den alder.

Men op med humøret!!!

Vores dreng rørte sig ikke ud af flækken før han var 13,5 mdr - her begyndte han at kravle. Inden da kunne han ikke engang sætte sig op fra maveliggende stilling.!! Jeg var DØD nervøs

Pludselig gik det stærkt. Han rørte sig først rigtigt da han var 13 mdr, da han var 15 mdr kunne han gå.

Nu er han snart 3 og er fint med! Han kan måske ikke klatre så godt som andre børn,men han løber, hopper, cykler osv.

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

hej

først - det skal nok komme ..

Storm er født i uge 33+3 - taget med sugkop og det var en hårdt fødsels, han trak ikk vejret da han kom ud, lage på neutalen i 17dage .. derefter 3 mdr med kolik ..

MEN storm følte heller ikke med de 3andre i min MG . og det gik os mig på, storm var "gammel" før han ville ligge på maven, han startet i VS den 1marts og der lærte han at kravle..

jeg lærte at jeg ikke skulle samligne min dreng med andre børn, for nogen børn er os for hurtige til at kan de forskellige ting ..

jeg sagde til mig selv, min dreng ska nok komme efter det, når hans tid er til det, ellers ville jeg bare nyde at han var "baby" det længere tid ..

Igår var vi til 3mdrs samtale i hans VS og de kan slet ikke se eller mærke på storm at han skulle have noget med motoriken .. han lærer så meget af de andre børn derover ..

PS. ved ikke om du kunne bruge det her til nået, men mit råd er, ikk samlign dit barn med andrs

børn er meget forskellige, også mht til tempoet de udvikler sig i,  og hendes krop her jo været låst..

at ligge på maven er ikke det enste sagligørende,

du kan prøve og købe en vikle og bære hende alt det du orker..

smide skråstole ud.. og virkelig begrænse brugen af autotolen.. den er kun.. og kun til når hun køre..også ALDRIG stavl hende op i sidende stille vha puder osv.. så ingen højstol.. kende tegne for de overstående ting er at de fastløser barnet i en unaturlig stilling hvor de ikke har muglighed for at flytte sig hvis de bliver trætte,, så evt gamle låsninger kan komme igen..

i stedet for at køre hende i barnevognen kan du bære hende, i viklen,

vikler/slynger styrker barnets labyrentsans og den kinæstiske sans.. dettte skal de sammen med synet og hørelsen og føle sansen bruge til og holde balancen..

barnevogn/autostol.. gør intet..

når barnet ligger selv får det styrket musklerne, så dette er også fint.. men musklerne styrkes også i viklen..

du kan også tumle, svinge, gynge osv

Jeg kan høre at jeg ikke er den eneste, der har stået med de bekymringer. Og hvor har I jo ret, det er jo ligemeget hvornår tingene sker - bare der er en udvikling. Men på en eller anden måde, så ender det alligevel bare med at fylde meget. Og så har man det med at glemme alle de ting, der bare kører - såsom at hun pludrer meget varieret, er meget observerende og finmotorisk er rigtig fint med. 

Vi prøver at begrænse brug af skråstol, højstol og autostol til de situationer, hvor det er nødvendigt (spisning og kørsel), og har hende gerne hængende i en bæresele, når vi går tur. Vi har ikke prøvet en vikle - men ideen er vel lidt det samme? Men vi kan godt mærke, at hun den første del af sit liv har været meget på arm, fordi hun tit var ked af det - og nu skal mor altså helst være i nærheden.

Vi har dog indenfor det sidst døgn haft 2 nye ting: I går aftes rullede hun i tremmesengen fra ryg til mave (i et lille raserianfald over at far tillod sig at prøve at spise hende af med sutten, vi prøver at skære lidt ned på nattespiseriet) - for første gang. Og i morges tog hun lige turen fra mave til ryg - også for første gang. Så vi håber et det er starten på lidt mere

bumble skriver:

Min pige som har haft en "almindelig" start på livet trillede først som 8 mdr. møvede sig frem som 10 mdr. kravlede først i en alder af 25 mdr. og gik i en alder af 28 mdr.

Da hun begyndte at gå havde hun en super balance, og gik som om hun havde gået altid, fik mange kommentarer om at hun da måtte have gået længe med den sikkerhed hun lagde i det  

Hverken SP eller vuggestuen, har på noget tidspunkt ment at hun var bagud grovmotorisk, derimod blev de ved med at pointerer at hun bare valgte at bruge sin energi et andet sted nemlig på det finmotoriske, Hun kunne selv spise med ske, gaffel i en alder af 8 mdr. og kunne bruge pincetgreb fra 6 mdr.

 

Det er da godt gået at have styr på ske og gaffel i den alder. Hvordan begyndte I at træne det? Vores datter er meget glad for at sidde med mad i hænderne, og har godt styr på at samle det op og at få det op til munden - så måske det var noget vi skulle prøve?

MinNoah skriver:

Kan sagtens huske de bekymringer jeg havde da vores dreng var i den alder.

Men op med humøret!!!

Vores dreng rørte sig ikke ud af flækken før han var 13,5 mdr - her begyndte han at kravle. Inden da kunne han ikke engang sætte sig op fra maveliggende stilling.!! Jeg var DØD nervøs

Pludselig gik det stærkt. Han rørte sig først rigtigt da han var 13 mdr, da han var 15 mdr kunne han gå.

Nu er han snart 3 og er fint med! Han kan måske ikke klatre så godt som andre børn,men han løber, hopper, cykler osv.

Hvor er det godt, så fik han fart på lige pludselig Du skriver at han ikke kunne sætte sig op fra maveliggende stilling - lod I ham alligevel sidde selv? Vi fik at vide af SP, at vi skulle undgå at lade hende sidde til hun selv kunne sætte sig op. Nu kan hun næsten sidde selv, og jeg synes bare det er meget rart at lade hende sidde lidt engang imellem for at variere lidt i legen - når hun nu ikke kan så meget, når hun ligger ned. Hvad gjorde I?

An82 skriver:

Det er da godt gået at have styr på ske og gaffel i den alder. Hvordan begyndte I at træne det? Vores datter er meget glad for at sidde med mad i hænderne, og har godt styr på at samle det op og at få det op til munden - så måske det var noget vi skulle prøve?

Vi startede med at prøve ske eller gaffel fordi hun ikke gad at blive madet, hun ville meget hellere spise selv 

Så når vi skulle spise fik hun sin egen ske eller gaffel, som hun kunne sidde at øve sig med, også skiftede hun selv imellem at bruge fingrene, skeen eller gaflen

Vi har altid forsøgt at gøre det hyggeligt og sjovt at spise

Og bare rolig det grovmotoriske kommer når hun er klar til det

Når familien spurgte om det ikke unormalt at hun ikke kunne kravle/gå , prøvede jeg at lukke deres kommentarer ud med at fremhæve hvad hun ellers kunne, og at alle børn ikke er ens