Min baby er motorisk langsom - mor er ked af det

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

Vores datter var også meget langsomt motorisk. Hun blev også taget med sugekop. Hun kravlede aldrig, humpede rundt i stedet for og gik først da hun var 16 mdr. Som din datter var hun rigtig dårlig til, at ligge på maven og vende sig. Jeg havde hende til børnelæge, men intet var galt.

Børn er forskellige og jeg tror, at man skal passe på med, at samligne (selvom det er svært).

Vores datter er nu 3 år og er lige så langt motorisk som sine jævnaldrene.

An82 skriver:

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

Det lyder da os som noget af en omgang.. Men lad være med at samligne for nogle er gode til en ting mens andre er gode til noget andet

Jeg ville prøve og se om der var noget sansemotorik, babygym eller baby svømning i nærheden så i kan få gang i kroppen på en sjov måde for jer begge Også ville jeg købe en af de der store bolde også ligge hende på maven på den og rulle bolden frem og tilbage og fra side til side, du kan os ligge hende på ryggen bolden men det hjælper virkeligt

An82 skriver:

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

Årh søde ven!

Nu skal jeg fortælle dig, hvad "andre" synes om hende, - for jeg er jo en af de andre...

Jeg synes, det er synd for din pige og hendes forældre, at I har haft en hård start!! Det er aldrig nemt. Og det dræner meget at bekymre sig om sit pureste guld. 

Men det lyder som om, din datter har det godt nu? Nu skal hun bare catche up. Det gør hun måske på et par måneder. Måske tager det et halvt år. Det er svært at sige. Måske tager det mere? Og hvad så? 

Tænker vi nogensinde selv over, om vi kunne rulle som 3, 6 eller 9 måneder gamle babyer? Nej. Gør det noget, om man går som 12, 14, 16 eller 18 måneder gammel, når man allligevel lever til de ca. 100 år? Nej. 

OK, jeg ved, jeg er banal, men du må tro mig, når jeg siger, at jeg faktisk synes, det er imponerende flot, at din datter laver "flyveren", når hun har haft de udfordringer, du beskriver. Det viser, at hun har en super styrke i ryggen, og at hun følger udviklingstrinnene flot (måske med lidt forståelig forsinkelse).

Jeg selv er mor til en super hurtig motoriker, men jeg er også mor til en lille pige med et sjældent syndrom, og hun har virkelig sin sag for motorisk. Så jeg kender bekynringerne...

Jeg ved ikke, om det jeg har skrevet på nogen måde kan være dig til hjælp, men jeg håber det. 

Og så håber jeg også, at du har en lang barsel, så du endnu kan nå at nyde din lille pige (det er ligesom alle bekymringerne kan snyde os lidt for den dejlige, nyde-baby barselstid, nu er det på tide, du for alvor kommer i gang med din).

Mange tanker herfra

Herhjemme, har vi jo haft en lille hurtig pige og en lille pige, der absolut ikke har travlt med noget.

Det lyder rigtig skidt at hun har de der låsninger og jeg tror virkelig ikke den der sugekop er godt for bebser

Men altså - hvis jeres kiropraktor mener at hun er låst op nu og ikke er mere skæv osv. Så tror jeg bare du skal give det lidt tid. HUn skal nok indhente de andre Det er svært at sammenligne små børn, fordi det er marginalerne der tæller...

Idun gik fx: Møflede rundt da hun var 4 mrd, kravlede da hun blev 6 mrd. Rejste sig op og gik rundt om ting da hun blev 8 mrd. Så slap hun først sit tag og gik selv da hun blev 13 mrd og 2 dage.

Frigg møflede ikke, kravlede først da hun blev 11 mrd, gik først da hun blev 15 mrd osv...

Idun snakkede i sætninger da hun blev 15 mrd. Frigg siger mest lyde og i øjeblikket neeeej og 'hva det her'... ellers ingen ting HUn er næsten 22 mrd.

Så det er virkelig svært at sammenligne børn.

Det vigtigste er at din baby er glad og har det godt. Det syntes jeg er rigtig flot at du tager hånd om med kiropraktor og den slags.

Det eneste du kan gøre er at øve, øve og atter øve.

Min datter var også ultra langsom grovmotorisk, men hun går da og løber og cykler nu (hun er 4 år).

Der vil altid være ting de er mindre gode til i forhold til andre børn og det eneste man kan gøre er at træne de ting og så prøv også at fokusere på de ting hun KAN! og at det går fremad!

Oppe i min datters børnehave startede de for nogle måneder siden med at have drikkedunk med. Men min datter kunne simpelhen ikke finde ud af at drikke af den. Hun har aldrig før haft en drikkedunk og hun har aldrig fået sutteflaske, så hvor skulle hun vide fra hvordan man gør. Men nu har de brugt drikkedunken et stykke tid i børnehave og hun synes endda det er sjovt, nu hvor hun kan

Godt at høre, at en langsom starter er fint med senere Og ja, man bør prøve ikke at sammenligne, men hvor er dte altså bare svært....

An82 skriver:

Jeg har brug for lidt luft...og lidt opmuntring for jeg synes lige det hele er lidt hårdt lige nu.

Min datter er nu næsten 7 mdr, og kan motorisk slet ikke følge med de andre babyer i mødregruppen og dem vi ellers har i vores omgangskreds. Hun kan ikke rulle hverken den ene eller den anden vej, og er kun ved at lære at ligge på maven. Hun er dog den seneste lille måned begyndt, når hun ligger på ryggen at sno sig efter legetøj  - men om på maven kommer hun ikke. Når man holder hendes opmærksomhed kan hun ligge på maven og lege med armene i gulvet, men ellers ryger de op i "flyverstilling". Og strakte arme og dermed det at begynde at møffe lidt rundt virker som langt ude i fremtiden.

Der er dog en god forklaring, for hun har ikke haft en haft en nem start på livet. Hun blev taget med sugekop efter en lang, hård fødsel, og vi blev forsikret om , at hun havde det fint. Efter en måned røg vi til kiropraktor, da hun kun ville kigge til den ene side - og det hjalp. Kiropraktoren fandt låsning i nakken, og vi fik snart en mere tilpas lille pige.

En måned senere var det galt igen - og igen hjalp kiropraktoren. Men det var ikke slut - hun har lige været afsted igen - 5 behandlinger denne gang - efter at jeg insisterede på, at noget ikke var rigtigt. Og heldigvis fik jeg fat i SP, som gav mig ret i, at det var en lille ulykkelig pige, som grovmotorisk havde det svært. Det viste sig at der var låsning i nakken (igen) samt i begge skuldre og i lænden. Derudover var vi omkring 5 mdr indlagt pga mistanke om meningitis.

Vi kan se at det går fremad, men hun er langtfra med de andre. Igår sagde SP, at hun var på niveau med en baby på 5 mdr, og så fik mor altså lige en klump i halsen. Jeg er så ked at, at hun har så meget at slås med, og er bange for, hvad andre tænker om hende. Jeg vil så gerne have, at hun skal have det godt, og det gør ondt når hun er ked af det. Jeg føler mig rigtig alene, og er bange for at hun altid vil være bagefter. Det kunne bare være så dejligt med lidt flere fremskridt, så mor her kan holde humøret oppe.

Det blev vist lidt langt, men jeg havde brug for at få skrevet det ned....

 

Åhhh en stor krammer til dig. Kender følelsen.
Isabella kom ud ved pks. Men vi fik ret kort tid efter et problem med at hun ikke kunne kigge til den ene side. Hvor vi tog til kranio sakral. Det hjalp men efter en 14 dage var den gal igen. Så vi fik endnu en behandling og så gik det i orden. Der var også snak om at hun skulle til kiropraktor, men der var heldigvis ikke noget efter anden omgang.
Hun kunne heller ikke trille da hun var 7 mdr. Og var også meget bagud. Og jeg var også knust. Vi kunne ikke få hende til at ligge på maven. Vi havde problemer fra start.
Da hun så blev 8 mdr og startede i vs. Så gik det stærkt. De kunne få hende til at ligge på maven men vi kunne stadig ikke. Da hun havde været der de første 14 dage kunne hun trille fra mave til ryg.
Og endnu 14 dage efter kunne hun trille fra ryg til mave.
Jeg gik stadig og bekymrede mig da hun ikke lagde op til at hun ville kravle. Hun kunne ikke støtte på hendes ben. Hvilket hun aldrig havde kunnet.
Da hun blev 10 mdr kunne hun stadig ikke kravle eller støtte på hendes ben.
Vi købte en gåstol. Og efter 2 dage kunne hun støtte på benene og hun gik rundt i gåvognen som om hun altid havde vidst hvordan man gjorde. Da hun blev 11 mdr. Begyndte hun at sætte sig op i kravlestilling og vi kunne gå med hende nogle få skridt med os i hænderne. Og ja nu er hun snart 13 mdr. Og hun kan kravle og gå rundt ved alle ting og rejse sig op over alt nu.
Og den sidste uge er hun begyndt at spise selv med ske. Hvilket hun aldrig har kunnet eller villet. Og hun er bare så dygtig.

Som de også siger ovre i vs er at hun har været lidt længe om de forskellige ting men så snart hun har fået lysten så har hun næsten gjort det til perfektion.

Går ud fra hun bare er meget forsigtig og opsevere meget. Og når hun så selv vil så går det bare som om hun har kunnet det længe. Så den sidste mdr er det altså bare gået sygtstærkt.
Hun både kunne gå med støtte og kravle på samme tid.

Så jeg kan trøste dig med at selvom de ligger som reje og intet kan ved en alder af7 mdr så betyder det altså ikke at de først er 2 før de kan noget som helst.

Ved det er svært at tro lige nu. Jeg ville heller ikke have troet at isabella kunne så meget nu.

Men op med humøret det skal nok komme tro mig.

Det er rigtig svært, når ens guldklump ikke er lige som de andre. Man vil jo gerne "passe ind". Specielt i mødregruppen, som ofte kan ende som en konkurrence mellem mødrene - hvem er hurtigst/bedst til hvad. Vores datter er født 8 uger for tidligt, og hun var også ældre end de andre børn til alting. Tog sine første skridt omkring 16 mdr alderen. Desuden blev hun hver vinter ramt af astmatisk bronkitis, og så standsede alt fysisk udvikling. Selv i dag er hun op til et hoved mindre end hendes veninder, og i en alder af 4 år vejer hun knap 15 kg.

Husk på, at hver gang hendes lille krop har været "syg", så stopper hendes udvikling, for hun bruger sin energi på at blive rask. Vi har også selv været omkring fys'en på Skejby Sygehus - fordi pigen havde skæv nakke og hoved. Hun udviklede sig eksplosivt over de uger vi gik der. Pludselig kunne hun jo rent faktisk dreje hovedet - og det er jo vigtigt når man skal sidde, dreje og lege.... 

Kan helt klart anbefale babysvømning. Det giver de små poder en anden fornemmelse for deres krop, som ikke er begrænset af, at de skal bruge alle deres kræfter på at løfte armene eller bevæge benene.... Og det giver dig muligheden for at være sammen med din pige på en anden måde, end når I ligger på gulvet og leger.

Held og lykke med hende - hun skal nok få det hele indhentet (og hvem ved, måske render hun fra de andre når hun skal i Vuggestue/dagpleje)...

Hvor er det bare dejligt med så mange søde og opmuntrende ord. Og ja, hun har det meget bedre og er efter sidste runde behandlinger blevet meget mere smilende og grinende. Er slet ikke til at kende - lige bortset fra her over weekenden, hvilket viste sig at være en tand på vej...