Bliver da snart sindsyg!!

Arhg kender det godt... De tror de er så kloge. Men find dig ikke i noget!!!

Manden er også tosset over det. Og jeg er jo bare bund ulykkelig over det. Tror det bliver ham der må tage snakken med hende, for jeg magter det simpelthen ikke. Det er hendes første barnebarn, og hun er så meget for meget på mange områder. Og jeg får sikkert smidt dwt hele i hovedet på hende, hvis det er mig der skal snakke med hende om det. Så det bliver vist hans job...

Anonym skriver:

ADVARSEL: dette indlæg er bare lige et surt opstød fra mig.

Her har jeg valgt at fuldamme mit barn, som nu er 8 uger, fordi jeg mener det er det bedste for ham og vores nærhed.
Men så skal jeg gang på gang, høre fra min NOGET så bedre vidende svigermor, hvordan hun gjorde, og hvordan min mand var som barn (for selvfølgelig er far og søn jo helt ens )
Hver gang vi besøger hende, og min dreng måske lige græder lidt, fordi han måske er overtræt eller har lidt luft i maven, så spørger hun om han ik er sulten. Eller om jeg ikke har mælk nok til ham. Den slår ikke fejl, hun spørger om det hver ENESTE gang
Hun har to gange passet han et par timer. Hver gang havde jeg malket ud til ham. Og havde udtrykkeligt sagt til hende, at var han mere sulten end hvad jeg havde givet med, så skulle han kun have meget lidt MME ad gangen, da hans mave jo ikke er vandt til det. Alligevel vælger hun at stop fodre ham med MME, hvilket betyder jeg har haft en dreng der to timer senere kaster alt sit maveindhold op, og som er bund ulykkelig og udmattet.
Hvorfor kan hun ikke bare forstå at børn ikke er ens, og at hun bør give ham mad som jeg beder hende om??
En ting er i hvert fald sikkert... Der går lang tid før jeg tør overlade ham til hende igen

Jeg synes du skal have sat dig ned og have taget en snak med hende. I to kommer til at gå op og ned af hinanden resten af jeres dage og enten får I lagt nogen spilleregler på plads, eller også kan det ende ud i det rene helvede. For dig, din mand men i sandhed også jeres børn, der jo altså elsker deres farmor (som det skal være).

Jeg ville tage ud til hende en eftermiddag, efterlade mand og barn hjemme, så var der ro. Jeg ville starte ud med at fortælle hende hvor glad jeg er for at hun har mig så meget i tankerne, men at jeg havde brug for selv at gøre mig mine oplevelser. Jeg er 100% sikker på hun ikke gør det der for at være en skideirriterende byld i røven og jeg er endnu mere sikker på at hun gør det fordi hun føler sig tilsidesat

uha, kan godt huske det :/ 

jeg fuld ammede til min datter var 4 måneder (så ville hun ikke mere) 

men ej hvor var der mange bedrevidende gamle koner som troede de vidste alt om MIT barn.. hun blev dog ike passet i den periode overhoved, men når jeg var ude, mente folk heller ikke at det at amme var godt nok osv. 

man føler sig helt magtesløs, og det væreste er at det ikke stopper før man stopper med at amme, giver flaske, og er kommet på grød  

det bare ikke ok at folk ikke kan respektere reglerne der er for andres børn.. 

og INGEN børn er ens.. de har allesammen deres helt egen personlighed, temprement osv. men det er desværre ikke alle der forstår atmor og far ved hvad der er bedst, når de andre mener de har mere erfaring  

held og lykke med det 

Anonym skriver:

ADVARSEL: dette indlæg er bare lige et surt opstød fra mig.

Her har jeg valgt at fuldamme mit barn, som nu er 8 uger, fordi jeg mener det er det bedste for ham og vores nærhed.
Men så skal jeg gang på gang, høre fra min NOGET så bedre vidende svigermor, hvordan hun gjorde, og hvordan min mand var som barn (for selvfølgelig er far og søn jo helt ens )
Hver gang vi besøger hende, og min dreng måske lige græder lidt, fordi han måske er overtræt eller har lidt luft i maven, så spørger hun om han ik er sulten. Eller om jeg ikke har mælk nok til ham. Den slår ikke fejl, hun spørger om det hver ENESTE gang
Hun har to gange passet han et par timer. Hver gang havde jeg malket ud til ham. Og havde udtrykkeligt sagt til hende, at var han mere sulten end hvad jeg havde givet med, så skulle han kun have meget lidt MME ad gangen, da hans mave jo ikke er vandt til det. Alligevel vælger hun at stop fodre ham med MME, hvilket betyder jeg har haft en dreng der to timer senere kaster alt sit maveindhold op, og som er bund ulykkelig og udmattet.
Hvorfor kan hun ikke bare forstå at børn ikke er ens, og at hun bør give ham mad som jeg beder hende om??
En ting er i hvert fald sikkert... Der går lang tid før jeg tør overlade ham til hende igen

Wow, jeg var gået fuldstændig amok, hvis jeg havde oplevet det. Hun ville bestemt ikke få lov at passe igen, før amningen var ophørt