ved ikke hvad jeg vil med mit forhold :(

Nu ved jeg ikke om jeg ikke har formuleret mig korrekt nok, men nej jeg vil da helst se at vi forbliver sammen, siger jo ikke at jeg vil blive gravid også derefter skride.....

Anonym skriver:

Nu ved jeg ikke om jeg ikke har formuleret mig korrekt nok, men nej jeg vil da helst se at vi forbliver sammen, siger jo ikke at jeg vil blive gravid også derefter skride.....

Jamen, det er det det vil ende med. Hvis du allerede nu er træt af manden, vil den anstrengelse en baby bringer kun forværre det, det kan du være helt sikker på. For når man står der på 3 månede med et barn der så tydeligt har mere energi end du overhovedet ville kunne mønstre, er der kun en det går ud over og det er den der er nærmest. Tro mig, jeg siger det ikke for at være modbydelig, men fordi jeg nu endeligt er på den anden side af de 2 første år, jeg kender det. Og jeg var ikke en gang træt af min kæreste da vi blev gravide. Havde jeg haft muligheden for det var han blevet solgt adskillige gange..

Anonym skriver:

Jo det er også lidt sådan jeg tænker, altså det hele nok skal blive lykkeligt når det er lykkes, men tænk hvis det ikke gør?? det er det hele min frygt ligger i

Så må du jo finde ud af det med dig selv  det er sku et svært råd at give. Hvis du tror at i bliver lykkelige så kan jeg da ikke se hvorfor i ikke skal være sammen - som sagt kan det bare være frustrationer.

 

Men hvis du er usikker, så er det vel lige meget. Der skal jo ligesom være en slags håb eller så kan du da ligeså godt opgive - det er jo også synd for din mand. 

 

Anonym skriver:

Ja det er jeg sjovt nok godt selv klar over... men hvis du ikke har noget at sige andet end negativt syntes jeg du skal lave være med at skrive....

Hvad pokker opretter du så indlægget for?? Så skriv dog i indlægget at du kun ønsker rygklapperi, og at folk siger GO for at du vælger at "ødelægge" en mands liv, fordi du gerne vil have et barn her og nu.

Føj for pokker.

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Jeg synes du skal snakke med ham om det og sætte PB til side indtil du/I har gjort op med jer selv om I vil blive sammen. Som du sikkert ved, så reparerer et barn ikke et forhold.

Anonym skriver:

Vil gerne frabede med negative kommentarer om at jeg er egoistisk og bla bla bla.. for jeg det er jeg sku godt klar over......!!!

hvis du gerne vil frabede dig at folk fortælle dig hvad de ærlig mener, burde du virkelig ikke være på en debat side

Jeg har desværre ikke rigtig nogle gode råd. Men jeg kan sige dig. Baby hjælper ikke på forholdet. Og slet ikke, hvis det er anstrengt.

Held og lykke med det hele.

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Kan godt forstå din frustration ! MEN hvis du har det sådan med din kæreste, så er det slet ikke fair at blive sammen med ham KUN pga. PB !!

Tror det er vigtigt at finde ud af, om du har det sådan fordi at pb har taget fokus fra jer, eller om du har det sådan fordi du ikke længere føler det samme. Måske en pause på 6 måneder fra pb, kunne hjælpe dig med at afgøre det?

Til dem som har kommenteret meget negativt, jeg troede faktisk at baby.dk også var et sted, hvor man kunne søge råd og vejledning uden at ens indlæg nødvendigvis blev et oplæg til debat. Ts skriver jo tydeligt, at hun vil ud med sin frustration, hvad gavner det så, at i fortæller hende i synes hun er egoistisk og derudover forøvrigt ikke giver andre kommentar eller råd?

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Jeg har haft det på nøjagtig samme måde som dig, men valgte at gå fra kæresten, selvom det betød aflyst minutiøst planlagt bryllup og to rystede familier! Men jeg vidste simpelthen, at det ikke var ham, jeg skulle leve med resten af mine dage.

Idag fortryder jeg intet - absolut intet