ved ikke hvad jeg vil med mit forhold :(

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Syntes faktisk det ville være ekstremt tarveligt og egoistisk hvis du vælger at få et barn med en mand som ikke aner du har det sådan der.........

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Tror du ikke at det bar er fordi du er frustreret?

 

Kan huske at jeg var meget frusteret og det eneste jeg tænkte på var den ***** baby . Nogle gange var jeg næsten ligeglad med kæresten, men nu hvor det er lykkes så er vi som nyforelsket. Jeg fik af vide at jeg ikke kunne få børn, jeg var dybt ulykkeligt og vi skulle i behandling og jeg skulle det ene og andet - ja det virkede så uoverskueligt og jeg gad næsten ikke noget.

 

Men håber da at du finder ud af det 

Loa skriver:

Syntes faktisk det ville være ekstremt tarveligt og egoistisk hvis du vælger at få et barn med en mand som ikke aner du har det sådan der.........

 helt enig. Sådan synes jeg ikke man kan behandle et andet menneske. Tænk hvis det var en selv der blev behandlet på den måde.

Synes det er enormt EGOISTISK tænkt

Norman skriver:

Tror du ikke at det bar er fordi du er frustreret?

 

Kan huske at jeg var meget frusteret og det eneste jeg tænkte på var den ***** baby . Nogle gange var jeg næsten ligeglad med kæresten, men nu hvor det er lykkes så er vi som nyforelsket. Jeg fik af vide at jeg ikke kunne få børn, jeg var dybt ulykkeligt og vi skulle i behandling og jeg skulle det ene og andet - ja det virkede så uoverskueligt og jeg gad næsten ikke noget.

 

Men håber da at du finder ud af det 

Jo det er også lidt sådan jeg tænker, altså det hele nok skal blive lykkeligt når det er lykkes, men tænk hvis det ikke gør?? det er det hele min frygt ligger i

Loa skriver:

Syntes faktisk det ville være ekstremt tarveligt og egoistisk hvis du vælger at få et barn med en mand som ikke aner du har det sådan der.........

Ja det er jeg sjovt nok godt selv klar over... men hvis du ikke har noget at sige andet end negativt syntes jeg du skal lave være med at skrive....

Vil gerne frabede med negative kommentarer om at jeg er egoistisk og bla bla bla.. for jeg det er jeg sku godt klar over......!!!

Loa skriver:

Syntes faktisk det ville være ekstremt tarveligt og egoistisk hvis du vælger at få et barn med en mand som ikke aner du har det sådan der.........

Enig...

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Synes ligesom de 2 andre at det der grænser til direkte egoisme.
Du vil erfare at baby på ingen måde gavner et anstrengt forhold, man skal godt synes mere end bare lidt godt om hinanden for ikke at ende op med at slagte hinanden. Vi havde været sammen i 10 år, jeg har set sider af min kæreste som jeg på ingen måde var klar over han indeholdte og de er ikke allesammen lige kønne.
Noget helt andet. Du risikerer altså at du bevidst laver et barn der ender op som skilsmissebarn, måske ikke den værste sitaution at stå i, men som oftest ender skilsmisser med rivegilde om rettigheder og pligter i forhold til det fælles barn.
Det forstår jeg ikke man er villig til at risikere?

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, vi har prøvede at få en baby i 12 mdr..
Inden vi gik i gang med PB havde vi det super godt sammen var rigtig glade for hinanden. Men jeg syntes desværre det er begyndt at gå meget ned af bakke.
Nogle dage har jeg bare lyst til at skride men PB holder mig tilbage.. Jeg er virkelig kommet til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig ønsker mig et barn men desværre ved jeg bare ikke om det er med manden i mit liv men med hensyn til min alder skal det altså bare være NU..
så lige nu sidder jeg bare og håber på at jeg biver gravid og håber det hjælper lidt på forholdet og hvis ikke ja så bliver jeg alene mor men det er faktisk ikke noget der skræmmer mig, tværimod.. ja havde bare lige brug for at komme ud med mine fustrationen...

Jeg synes du skal tage en stille og rolig snak med kæresten og fortælle hvordan du har det. Det vigtigste i et forhold er ÆRLIGHED.