Hvilken vej skal jeg vælge???

Anonym skriver:

Ja selvfølgelig gør han det. Vil heller ikke byde børnene at skulle undvære deres far så meget.

De er 18 mdr og 3 1/2 år.

Når jeg nu ser deres alder, så mener jeg slet ikke at en 7/7 vil gavne  børnenes bedste interesse. De er fhv. små.

Anonym skriver:

Jo det er du faktisk

Hvor gammel er din søn?

Du har ret i at jeg så har noget tid for mig selv i den uge hvor børnene ikke er hos mig. Det har man vel altid brug for. Men kan bare ikke undvære mine børn så længe af gangen og det kan faren selvfølgelig heller ikke.

Jeg er bare et stort familie menneske der har brug for sin familie og deres støtte og bare vide at jeg kan tage over til dem når det passer mig. Når jeg bor så langt væk så er det max 1 gang i måneden jeg ser dem og det har været rigtig hårdt i de 2 1/2 år vi har boet her.

Jeg forstår godt, det er svært - men at DU er et familiemenneske, der har brug for at være tæt på din familie, retfærdiggør vel ikke, at både dine børn og deres far skal undvære hinanden - deres aller, allernærmeste famile? Der mener jeg, at dine behov kommer i anden række. Du vil jo tage det fra dine børn, som du som voksen har svært ved at undvære. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår godt, det er svært - men at DU er et familiemenneske, der har brug for at være tæt på din familie, retfærdiggør vel ikke, at både dine børn og deres far skal undvære hinanden - deres aller, allernærmeste famile? Der mener jeg, at dine behov kommer i anden række. Du vil jo tage det fra dine børn, som du som voksen har svært ved at undvære. 

Anonym skriver:

Jeg er blevet i tvivl om hvilken vej jeg skal vælge men hensyn til børnene, samvær og bopæl.

1: Den ene vej består af: Jeg bliver boende her oppe hvor jeg ingen familie har udover børnene og går med til en ordning der hedder 7/7 og en bopæls adresse hver hvor børnene selvfølgelig ikke bliver skilt ad. Og så er far glad men mor ked af det fordi jeg ikke kan lide at bo her oppe.

2: Den anden vej består af: Jeg søger om begge bopæls adresser og flytter 100 km væk ned til min familie og far ser børnene hver anden weekend. Og far hiver mor i retten og vil blive ved og ved og ved med at kæmpe om at få børnenes bopæls adresse hos ham. Og så er mor glad (over at flytte, ikke at det at gå i rettens vej) og far sur.


Hvilken vej ville i vælge??

Og jeg VED godt at vi skal tænke på hvad der er bedst for børnene men for at de kan få det godt så skal mor og far også have det godt.

Hvis det var mig ville jeg vælge vej nummer 2

Jeg ville vælge den vej for at komme tilbage til min familie og få en hverdag hvor jeg er glad og hvor børnene kan have en glad mor. Jeg vil være ligeglad med hvad faren tænker og vælge det der bedst for mig og børnene.

Anonym skriver:

Jo det er du faktisk

Hvor gammel er din søn?

Du har ret i at jeg så har noget tid for mig selv i den uge hvor børnene ikke er hos mig. Det har man vel altid brug for. Men kan bare ikke undvære mine børn så længe af gangen og det kan faren selvfølgelig heller ikke.

Jeg er bare et stort familie menneske der har brug for sin familie og deres støtte og bare vide at jeg kan tage over til dem når det passer mig. Når jeg bor så langt væk så er det max 1 gang i måneden jeg ser dem og det har været rigtig hårdt i de 2 1/2 år vi har boet her.

Han er 9 år og har været skilsmissebarn siden han var to. Vi startede ikke med 7/7, men udvidede hen ad vejen, fordi han savnede sin far.

Med så små børn som du har, ved jeg ikke, om det er godt med 7/7. Jeg tror ikke det kan fungere for alle - heller ikke alle større børn - men min trives med det. 

Man kan jo evt lave en ordning, hvor man har dem lige meget, men ikke en hel uge ad gangen. 3-4 dage hver uge giver jo det samme.

Når man er vant til at være sammen med dem hver dag, føles det fuldstændig umuligt at skulle undvære dem. Det kræver noget tilvænning, men man kan vænne sig til det. Det første års tid syntes jeg det var helt forfærdeligt når han var væk. Men efter noget tid kom jeg til at glæde mig til min alene-tid, den kan være tiltrængt, når man er alene-mor. Jeg plejer at sige til jdm, at jeg selvfølgelig savner ham, men at jeg ikke er ked af det når han er væk, fordi jeg ved, at han har det godt hos far. 

Jeg ville gå rigtig langt for at de kunne bevare et tæt forhold til deres far og se ham mere end hver anden weekend.

Anonym skriver:

Jeg er blevet i tvivl om hvilken vej jeg skal vælge men hensyn til børnene, samvær og bopæl.

1: Den ene vej består af: Jeg bliver boende her oppe hvor jeg ingen familie har udover børnene og går med til en ordning der hedder 7/7 og en bopæls adresse hver hvor børnene selvfølgelig ikke bliver skilt ad. Og så er far glad men mor ked af det fordi jeg ikke kan lide at bo her oppe.

2: Den anden vej består af: Jeg søger om begge bopæls adresser og flytter 100 km væk ned til min familie og far ser børnene hver anden weekend. Og far hiver mor i retten og vil blive ved og ved og ved med at kæmpe om at få børnenes bopæls adresse hos ham. Og så er mor glad (over at flytte, ikke at det at gå i rettens vej) og far sur.


Hvilken vej ville i vælge??

Og jeg VED godt at vi skal tænke på hvad der er bedst for børnene men for at de kan få det godt så skal mor og far også have det godt.

Min historie minder på nogle områder om din og så alligelvel ikke. Her er det far der er flyttet 100 km væk og ser børnene fra fredag til mandag hver anden uge. Det er et valg han har taget, men konsekvensene for børnene er, at de mange gange ikke kan være med, når der holdes børnefødselsdag, fodboldkampe mm i weekenderne og dermed går de glip af rigtig meget socialt.

Du skal også tænke på, at når det er dig der flytter væk risikrere de at miste bopælsretten, da du vil flytte børnene væk fra der miljø og dete r noget af det der vægtes højt. Så hvis du og faderen vurderes lige egnede, så kan bopælsretten ligeså godt falde til hans fordel.

Håber I finder en løsning, der kan accepteres af alle.

Barnepigen skriver:

Hvis det var mig ville jeg vælge vej nummer 2

Jeg ville vælge den vej for at komme tilbage til min familie og få en hverdag hvor jeg er glad og hvor børnene kan have en glad mor. Jeg vil være ligeglad med hvad faren tænker og vælge det der bedst for mig og børnene.

Du ville være ligeglad med hvad faren tænker?! 

Hvad hvis det var omvendt og far flyttede 100 km væk med børnene, kunne han så også være ligeglad med hvad mor tænker eller gælder det kun den ene vej? 

Heldigvis er det da sådan at man skal melde flytning - 6 uger før vist nok - så den anden forældre kan nå at gøre indsigelser. Desværre er der vist ikke de store sanktioner, hvis man ikke følger reglerne.

Men jeg ville da nødig være den forældre, hvis børn pludselig var flyttet til den anden ende af landet.

Aprospos delebørn - altså børn i 7/7-ordning:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/06/18/225325.htm

Man nok ser jo en større del af forældre der kan enes blandt delebørn, og mon ikke det er derfor, de trives bedre - altså forældrenes fortjeneste mere end det er ordningens.

Men ja... jeg tror, at det betyder alverden, hvordan forældrene samarbejder - og måske mindre, om man så har 9/5 eller 7/7 eller noget andet.