Hvilken vej skal jeg vælge???

Jeg er blevet i tvivl om hvilken vej jeg skal vælge men hensyn til børnene, samvær og bopæl.

1: Den ene vej består af: Jeg bliver boende her oppe hvor jeg ingen familie har udover børnene og går med til en ordning der hedder 7/7 og en bopæls adresse hver hvor børnene selvfølgelig ikke bliver skilt ad. Og så er far glad men mor ked af det fordi jeg ikke kan lide at bo her oppe.

2: Den anden vej består af: Jeg søger om begge bopæls adresser og flytter 100 km væk ned til min familie og far ser børnene hver anden weekend. Og far hiver mor i retten og vil blive ved og ved og ved med at kæmpe om at få børnenes bopæls adresse hos ham. Og så er mor glad (over at flytte, ikke at det at gå i rettens vej) og far sur.


Hvilken vej ville i vælge??

Og jeg VED godt at vi skal tænke på hvad der er bedst for børnene men for at de kan få det godt så skal mor og far også have det godt.

Åh, det er et svært valg...

Jeg forstår godt dit dilemma, jeg forstår også godt, at du gerne vil flytte. Men jeg forstå dælme også godt, hvis far vil kæmpe med næb og kløer for at hans børn ikke skal flytte 100 km væk og kun se ham hver anden weekend.

Jeg har selv 7/7 med min eks, og jeg var under ingen omstændigheder flyttet herfra.
Fordi min søn har brug for os begge to. Jeg er ikke bundet af familie mm, da jeg ikke har nogen - min mor er flyttet til udlandet. Så jeg tænker nok, at 100 km, det er ikke nogen større afstand. Du har jo været villig til at flytte væk fra dem, da du var sammen med din eks.

Er der noget du selv kan gøre for at blive mere glad for at bo, hvor du bor? Hvis I skal have 7/7, får du tid for dig selv, måske pleje dine interesser og møde nye mennesker, når du ikke har børnene. Mange steder er der single-klubber eller arrangementer, hvor man kan møde andre, som er alene, uden at det er dating.

Jeg er nok ikke til megen hjælp, ville egentlig bare sige, at jeg godt forstår dit dilemma.

 

FruK skriver:

Åh, det er et svært valg...

Jeg forstår godt dit dilemma, jeg forstår også godt, at du gerne vil flytte. Men jeg forstå dælme også godt, hvis far vil kæmpe med næb og kløer for at hans børn ikke skal flytte 100 km væk og kun se ham hver anden weekend.

Jeg har selv 7/7 med min eks, og jeg var under ingen omstændigheder flyttet herfra.
Fordi min søn har brug for os begge to. Jeg er ikke bundet af familie mm, da jeg ikke har nogen - min mor er flyttet til udlandet. Så jeg tænker nok, at 100 km, det er ikke nogen større afstand. Du har jo været villig til at flytte væk fra dem, da du var sammen med din eks.

Er der noget du selv kan gøre for at blive mere glad for at bo, hvor du bor? Hvis I skal have 7/7, får du tid for dig selv, måske pleje dine interesser og møde nye mennesker, når du ikke har børnene. Mange steder er der single-klubber eller arrangementer, hvor man kan møde andre, som er alene, uden at det er dating.

Jeg er nok ikke til megen hjælp, ville egentlig bare sige, at jeg godt forstår dit dilemma.

 

Jo det er du faktisk

Hvor gammel er din søn?

Du har ret i at jeg så har noget tid for mig selv i den uge hvor børnene ikke er hos mig. Det har man vel altid brug for. Men kan bare ikke undvære mine børn så længe af gangen og det kan faren selvfølgelig heller ikke.

Jeg er bare et stort familie menneske der har brug for sin familie og deres støtte og bare vide at jeg kan tage over til dem når det passer mig. Når jeg bor så langt væk så er det max 1 gang i måneden jeg ser dem og det har været rigtig hårdt i de 2 1/2 år vi har boet her.

Anonym skriver:

Jo det er du faktisk

Hvor gammel er din søn?

Du har ret i at jeg så har noget tid for mig selv i den uge hvor børnene ikke er hos mig. Det har man vel altid brug for. Men kan bare ikke undvære mine børn så længe af gangen og det kan faren selvfølgelig heller ikke.

Jeg er bare et stort familie menneske der har brug for sin familie og deres støtte og bare vide at jeg kan tage over til dem når det passer mig. Når jeg bor så langt væk så er det max 1 gang i måneden jeg ser dem og det har været rigtig hårdt i de 2 1/2 år vi har boet her.

Ved ikke om jeg er til megen hjælp men du kunne evt foreslå en 5/9 ordning? hvis du bliver boende deroppe, det er kun en forlænget weekend barnet er ude og du får muligheden for at komme ud og møde nye mennesker ?

Chel1992 skriver:

Ved ikke om jeg er til megen hjælp men du kunne evt foreslå en 5/9 ordning? hvis du bliver boende deroppe, det er kun en forlænget weekend barnet er ude og du får muligheden for at komme ud og møde nye mennesker ?

Det går faren ikke med til. Han vil enten have 7/7 eller det hele.

Anonym skriver:

Det går faren ikke med til. Han vil enten have 7/7 eller det hele.

Det er ikke nemt så, men du må jo tænke det er ikke kun dig der skal undvære børnene det er også din eks og han savner dem måske lige så meget som du gør? Men hvor gammel var dit barn?

Chel1992 skriver:

Det er ikke nemt så, men du må jo tænke det er ikke kun dig der skal undvære børnene det er også din eks og han savner dem måske lige så meget som du gør? Men hvor gammel var dit barn?

Ja selvfølgelig gør han det. Vil heller ikke byde børnene at skulle undvære deres far så meget.

De er 18 mdr og 3 1/2 år.

Umiddelbart tænker jeg at den 1. mulighed lyder mest harmonisk, dog tror jeg ikke på at særlig mange børn har gavn af en 7/7 så alligevel synes jeg de skal være hos en primær forælder 9/4 sækundær.

Ved ikke om det er til megen hjælp men du skal da have en krammer, sådan en er svær at takle.

Anonym skriver:

Ja selvfølgelig gør han det. Vil heller ikke byde børnene at skulle undvære deres far så meget.

De er 18 mdr og 3 1/2 år.

SÅ SMÅ?! Så er en 7/7 ordning abselut intet jeg ville foreslå jer!

Min kærestes pige oplevede en 7/7 ordning da hun var omkring de 3.. Og hun kunne ikke genkende den ene forældre når hun blev afleveret efter at have været sammen med den anden i 7 dage.. Det er meget forvirrende for så lille et barn :s

I må sætte jer ned som voksne mennesker og få snakket om det der... Skub jer selv til side og find ud af hvad er bedst for børnene, hvem har mest overskud i hverdagen til dem osv. evt hvis du bliver boende og HVIS det er dig der får bopæls retten kan du foreslå at han kommer og ser dem et par hverdage hver uge og så har dem hos sig selv hver anden weekend? I må bide i det sure æble for børnes skyld det er ikke dem der ikke kunne finde ud af det sammen..

 

Og ikke for at lyde hård kan godt se  det er en træls situation du er i

Anonym skriver:

Jeg er blevet i tvivl om hvilken vej jeg skal vælge men hensyn til børnene, samvær og bopæl.

1: Den ene vej består af: Jeg bliver boende her oppe hvor jeg ingen familie har udover børnene og går med til en ordning der hedder 7/7 og en bopæls adresse hver hvor børnene selvfølgelig ikke bliver skilt ad. Og så er far glad men mor ked af det fordi jeg ikke kan lide at bo her oppe.

2: Den anden vej består af: Jeg søger om begge bopæls adresser og flytter 100 km væk ned til min familie og far ser børnene hver anden weekend. Og far hiver mor i retten og vil blive ved og ved og ved med at kæmpe om at få børnenes bopæls adresse hos ham. Og så er mor glad (over at flytte, ikke at det at gå i rettens vej) og far sur.


Hvilken vej ville i vælge??

Og jeg VED godt at vi skal tænke på hvad der er bedst for børnene men for at de kan få det godt så skal mor og far også have det godt.

Det bedste for børnen ville vel være at blive i det vante og se deres far ofte, men selvfølgeligt ikke hvis du slet ikke kan holde det ud.

Det er svært at svare på, tror kun du selv har svaret