Har haft besøg og shit aldrig igen!

raca skriver:

den er så lidt dobbelt hvor meget af NEJet en 3årig forstår..

måske forstår han nejet.. men han er stadig så impulstyret så han ikke kan omsætte nejet til og lade være med at gøre det..

og nej moren sidder ikke grænser..

men kunne det tænkes at han reagerede så voldsomt og uopdragen forde han dels

ikke viste hvad han skulle.. ikke havde noget og lave, og ikke kunne få sin mors opmærksohed..

 

jeg ser en lille forviret dreng, der keder sig bravt og den eneste opmærksomhed han får er skeld og smæl..

der er jo altid en grund til at et barn reagere som det gør...

Sukkermåsen skriver:

Hendes hjem, hendes regler sådan vare det da jeg var lille og sådan synes jeg også det er okay... hvis knægten må hoppe i sofaen der hjemme er det jo ikke ens betydende med at må i hendes hjem....

Er helt enig - men det burde ikke være barnet der blev skældt ud af hende.

Jeg havde nok sagt til moderen at jeg ikke ville have at der blev hoppet i sofaen og så var det hendes opgave at irettesætte.

MEN som jeg også skriver ved jeg ikke hvad jeg havde gjort i sådan en situation

Jeg kan godt forstå dine tanker hele vejen igennem. Det ærger mig bare at du lod det hele komme så vidt. gid du havde haft modet til at sige "Skrid,bare på en pæn måde naturligvis Du har ikk ondt i maven eller noget vel?  Når en 3 årig slår en gravid i maven er det ikke for at dræbe babyen. Barnet ser din reaktion og ser at det får opmærksomheden (lyder til at barnet har voldkedet sig) og når det har fundet ud af hvordan det får opmærksomhed så gentager barnet det igen og igen og igen. Det bekymre mig at barnet er ved en mor der ikke kan håndtere det,for det tyder på mangel på faste rammer og ikke mindst konsekvenser ved dårlig opførsel.. 

ønskebarn74 skriver:

hvis noget barn slår mig i maven, er der en advarsel og forældrene får at vide at sker det igen tager vi hjem eller de må tage hjem..

mit barn er vigtigere end deres møgunge..

hold kæft en lorte venninde!!!..

er du ok nu???

enig ..

Håber du og spir er helt ok ...

Mrs. skriver:

Det er for sindssygt det her!!
En veninde spurgte om vi skulle noget den her weekend, skulle vi ikke for Michael er på øvelse og jeg er bare hjemme, jamen om hun og hendes 3 årige dreng så måtte komme forbi fra lørdag til søndag, det måtte de selvfølgelig gerne.....

De kommer kl 15:00 i går... det går fint og vi kommer idenfor og sætter os i sofaen.. MEN!! der går ikke længe... så...

Hendes dreng hopper i min sofa, løber rundt om spisebordet og skriger samtidig.. hun undskylder hans opførsel med at fortælle mig at de jo lige har været hjemme hos en af hendes veninder før mig og hun har selv to drenge som så havde hidset ham op.. fint, hun reagerer ikke på hans opførsel..

vi har fået sat myggenet på for nogle tusinde kr, ja det er ikke ligefrem billigt, men vi har en dør ud til teressen med myggenet, den stod han og bankede på, hun sagde INTET! så jeg tog fat i ham efter han havde stået og banket på den flere gange også efter jeg havde advaret ham og sagt stop, så står ungen og griner af mig. fint jeg tager fat i ham og fortæller ham at det ikke er iorden, Hun siger stadig ikke noget.

Han afbrød vores samtale mindst 10 gange på 5 minutter med at han skulle have mere at drikke... uha.. det fik han selvfølgelig, så stiller han sig op foran døren ud til gangen på hundene kan se ham og han banker på ruden MANGE GANGE OG GRINER når jeg beder ham op at stoppe!!! det går op for mig på dette tidspunkt at drengen kommer til at gå mig på nerverne resten af dagen og tænker der at jeg havde lyst til at bede dem om at tage hjem.

Hun fortæller så sin unge at jeg har en baby inde i maven, det tror han ikke på men så går der lidt tid.. så slår man min mave.......... jeg tager hårdt fat i hans arm og siger klart og tydeligt det skal han ikke, hun reagerer stadig ikke og kender vores historier mht aborter osv så det mindste kan pisse mig af hvis det går ud over mit ufødte barn!!! han nåede at slå mig i maven 4 gange i den tid de var her!!

Til aftensmad siger han at han ikke kan lide min mad før han har smagt på den, jeg gider ham ikke mere så jeg holder min kæft, lige indtil han siger at han vil have et brød og hun så giver ham det og han ikke behøver spise det andet, så bliver jeg gal.... jeg tager brøddet fra ham og siger at der ikke er brød før han spiser den mad jeg har lavet, hun ser helt underligt på mig og han begynder at spise, men prøver mig af konstant med at sige: jeg vil kun have to bider, jeg siger: du spiser bare. han skriger og græder og slår når han ikke får sin vilje og hun kan ikke lide at se ham være ked af det siger hun så alt er godt igen så snart han begynder at skabe sig.

I nat brugte hun to timer på at få ham til at sove, kl var 23:15 da jeg var på vej i seng der havde hun været deroppe i en time. jeg kunne ikke holde mig vågen længere og hun kommer ned som jeg er på vej op, og spørger om jeg er på vej i seng, ja kl er mange og jeg plejer ikke at gå så sent i seng.

Hele dagen har hun ikke kunne mærke på mig at det var for meget og at hun skulle ha taget sine ting og sin søn og kørt hjem, jeg var for sød og kunne ikke bede hende om det! hva jeg ikke fatter!! er sur på mig selv over at lade mig selv blive behandlet på den måde.

til morgen varmer jeg brød og sætter på bordet, han skal have chokoladepålæg selvfølgelig, han tager et stykke og putter det i munden, hun beder ham putte det på brødet og gør det for ham da han ignorere hende som han har gjort hele tiden, han skriger og siger at han vil have et stykker mere, gør han i 10 minutter, så tager jeg chokoladen og lægger ud i køleskabet igen og siger at nu får han det slet ikke fordi han opfører sig sådan. han skriger videre så tager jeg al mad fra ham da han hun kan tude. så kigger han på mig og siger han gerne vil have sin mad... så får han den på den betingelse at han spiser det ellers er det slut. han får det og han spiser uden problemer resten af tiden.

færdig med at spise, kan begynder at lege med lyset og han stopper jo ikke når jeg beder ham om det..... uha jeg er færdig der!!!

alle der her ting gentager sig over flere gange og hun gør ingenting udover at komme med tomme trusler om at han bliver sat ud i bilen og hun prøver at få fat i ham når jeg kigger på hende og siger nu er det nok, tag fat i ham... så skriger han: nu er jeg sød, så ER DET HELE ÅBENBART GLEMT IGEN!!! og han fortsætter når hun slipper ham. vi sidder og snakker en times tid hvor han ser tegnefilm og indimellem pisser mig af ved de forskellige ting som er skrevet ovenover, så siger jeg stop, jeg kan ikke mere, nu må i gerne tage hjem.....

Hun pakker deres ting og de står ude i gangen og er klar.. så løber han ind i mig med begge hænder på min mave og griner i det han rammer mig... jeg tager fat i ham, slæber ham ud til deres bil og hun pakker bilen. hun er skide ligeglad hun lader mig styrer det total, hun siger stadig intet efter alle de gange han har ramt min mave bevidst nu. så står vi og snakker og han begynder at sparke til nogle sten vi har liggende udenfor, jeg er ligeglad nu hvis han kommer til skade så er det bare ærgeligt, gid han ville løbe ud på vejen da der kom en bil med høj fart tænker for mig selv... er så træt og så skuffet over det besøg


Sorry det lange indlæg men måtte lige ud med det.

Puha.. Du har allerede fået en del respons på dette indlæg, men du skal ikke snydes for min mening.. 

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte altså, dit indlæg gør mig rasende, frustreret og irreteret! Først og fremmest, så skal du ha et knus, du har godt nok klaret det super flot, jeg havde allerede efter 5 min smidt dem ud, det er helt sikkert. 

Jeg fatter simoelthen ikke at man kan besøge andre mennesker, og stadig opføre sig uopdragen?? 

Jeg fatter ikke din veninde, som totalt ignorere dine signaler, og ignorere sit barn, jeg syntes det er fuldstændig grotesk! 

Værst af alt så sparker og slår han dig i maven? Er han fuldstændig dum i hovedet eller hvad?? 

Føj for helvede, jeg havde skrevet en sms til hende MED DET SAMME, om at du simpelthen føler dig som en bunke lort, at du er så frustreret over deres opførsel, for hun skal sku ikke slippe afsted med at tro at du har haft det helt fantastisk, og jeg siger da bare, sikke en veninde du har dig, hun har jo nul respekt for hverken dig, eller andre!  

Desværre minder din beskrivelse alt for meget på en jeg også kender, men ved at skrive min historie ned, bliver jeg bare endnu mere sur! 

Håber sku du tænker over hvad der er vigtigt i dit liv, istedet for at føle dig tvunget til at være sød, overfor folk som ikke respektere dig og dit liv. 

Håber din baby og du har det godt!

Uhh.. sikken et besøg

For mig lyder det til at din veninde kunne have brug for at blive "lidt" irettesat, synes klart det er hendes ansvar og mangel på samme, stakkels dreng.

 

 

Kære trådstarter

Jeg kan godt forstå at du var træt efter den omgang. Men først vil jeg fortælle dig at din baby ligger godt og sikkert inde i maven, de kan altså holde til en del. Jeg har også mistet så jeg kender alt til frygten for baby.
Dernæst vil jeg bede dig om at gemme dit eget indlæg og evt. resten af debatten og læse den igen når dit barn er 4 år gammel. Og se om ikke også du og dit barn har oplevet sådanne dage.
Dage hvor man som forælder bare er så træt at man ser lidt let på de grænser man normalt ellers har eller dage hvor barnet er så træt at det nærmest kravler på væggene.
Jeg tror at langt de fleste forælder har oplevet de dage hvor alt bare kokser.  

Jeg har selv undret mig over hvorfor min datter ikke hørte efter når vi var ude hos andre. Det viser sig at hun har svært ved at høre og at hun ikke KAN høre hvad der bliver sagt når der er støj i baggrunden.

Tænk hvor mange nederlag mit barn har haft indtil vi opdagede det... Og hvor mange dage hun har været overtræt (og umulig) fordi bare anstrengelsen ved at være ude og forsøge at følge med i almindelige samtaler og leg har trættet hende.

Der er som regel en god forklaring på børnenes opførsel, det er bare os voksne der skal lære at se det

Mrs. skriver:

Det er for sindssygt det her!!
En veninde spurgte om vi skulle noget den her weekend, skulle vi ikke for Michael er på øvelse og jeg er bare hjemme, jamen om hun og hendes 3 årige dreng så måtte komme forbi fra lørdag til søndag, det måtte de selvfølgelig gerne.....

De kommer kl 15:00 i går... det går fint og vi kommer idenfor og sætter os i sofaen.. MEN!! der går ikke længe... så...

Hendes dreng hopper i min sofa, løber rundt om spisebordet og skriger samtidig.. hun undskylder hans opførsel med at fortælle mig at de jo lige har været hjemme hos en af hendes veninder før mig og hun har selv to drenge som så havde hidset ham op.. fint, hun reagerer ikke på hans opførsel..

vi har fået sat myggenet på for nogle tusinde kr, ja det er ikke ligefrem billigt, men vi har en dør ud til teressen med myggenet, den stod han og bankede på, hun sagde INTET! så jeg tog fat i ham efter han havde stået og banket på den flere gange også efter jeg havde advaret ham og sagt stop, så står ungen og griner af mig. fint jeg tager fat i ham og fortæller ham at det ikke er iorden, Hun siger stadig ikke noget.

Han afbrød vores samtale mindst 10 gange på 5 minutter med at han skulle have mere at drikke... uha.. det fik han selvfølgelig, så stiller han sig op foran døren ud til gangen på hundene kan se ham og han banker på ruden MANGE GANGE OG GRINER når jeg beder ham op at stoppe!!! det går op for mig på dette tidspunkt at drengen kommer til at gå mig på nerverne resten af dagen og tænker der at jeg havde lyst til at bede dem om at tage hjem.

Hun fortæller så sin unge at jeg har en baby inde i maven, det tror han ikke på men så går der lidt tid.. så slår man min mave.......... jeg tager hårdt fat i hans arm og siger klart og tydeligt det skal han ikke, hun reagerer stadig ikke og kender vores historier mht aborter osv så det mindste kan pisse mig af hvis det går ud over mit ufødte barn!!! han nåede at slå mig i maven 4 gange i den tid de var her!!

Til aftensmad siger han at han ikke kan lide min mad før han har smagt på den, jeg gider ham ikke mere så jeg holder min kæft, lige indtil han siger at han vil have et brød og hun så giver ham det og han ikke behøver spise det andet, så bliver jeg gal.... jeg tager brøddet fra ham og siger at der ikke er brød før han spiser den mad jeg har lavet, hun ser helt underligt på mig og han begynder at spise, men prøver mig af konstant med at sige: jeg vil kun have to bider, jeg siger: du spiser bare. han skriger og græder og slår når han ikke får sin vilje og hun kan ikke lide at se ham være ked af det siger hun så alt er godt igen så snart han begynder at skabe sig.

I nat brugte hun to timer på at få ham til at sove, kl var 23:15 da jeg var på vej i seng der havde hun været deroppe i en time. jeg kunne ikke holde mig vågen længere og hun kommer ned som jeg er på vej op, og spørger om jeg er på vej i seng, ja kl er mange og jeg plejer ikke at gå så sent i seng.

Hele dagen har hun ikke kunne mærke på mig at det var for meget og at hun skulle ha taget sine ting og sin søn og kørt hjem, jeg var for sød og kunne ikke bede hende om det! hva jeg ikke fatter!! er sur på mig selv over at lade mig selv blive behandlet på den måde.

til morgen varmer jeg brød og sætter på bordet, han skal have chokoladepålæg selvfølgelig, han tager et stykke og putter det i munden, hun beder ham putte det på brødet og gør det for ham da han ignorere hende som han har gjort hele tiden, han skriger og siger at han vil have et stykker mere, gør han i 10 minutter, så tager jeg chokoladen og lægger ud i køleskabet igen og siger at nu får han det slet ikke fordi han opfører sig sådan. han skriger videre så tager jeg al mad fra ham da han hun kan tude. så kigger han på mig og siger han gerne vil have sin mad... så får han den på den betingelse at han spiser det ellers er det slut. han får det og han spiser uden problemer resten af tiden.

færdig med at spise, kan begynder at lege med lyset og han stopper jo ikke når jeg beder ham om det..... uha jeg er færdig der!!!

alle der her ting gentager sig over flere gange og hun gør ingenting udover at komme med tomme trusler om at han bliver sat ud i bilen og hun prøver at få fat i ham når jeg kigger på hende og siger nu er det nok, tag fat i ham... så skriger han: nu er jeg sød, så ER DET HELE ÅBENBART GLEMT IGEN!!! og han fortsætter når hun slipper ham. vi sidder og snakker en times tid hvor han ser tegnefilm og indimellem pisser mig af ved de forskellige ting som er skrevet ovenover, så siger jeg stop, jeg kan ikke mere, nu må i gerne tage hjem.....

Hun pakker deres ting og de står ude i gangen og er klar.. så løber han ind i mig med begge hænder på min mave og griner i det han rammer mig... jeg tager fat i ham, slæber ham ud til deres bil og hun pakker bilen. hun er skide ligeglad hun lader mig styrer det total, hun siger stadig intet efter alle de gange han har ramt min mave bevidst nu. så står vi og snakker og han begynder at sparke til nogle sten vi har liggende udenfor, jeg er ligeglad nu hvis han kommer til skade så er det bare ærgeligt, gid han ville løbe ud på vejen da der kom en bil med høj fart tænker for mig selv... er så træt og så skuffet over det besøg


Sorry det lange indlæg men måtte lige ud med det.

kæmpe kæmpe kram til dig søde fra mig

sikke et døgn du har haft og sikke en pige, det lyder næsten som om hun ikke sku ha børn når hun ikke gider opdrage på ham..

men du klarede det super flot..

Tak for jeres svar endnu engang

orker ikke at snakke mere om det nu vil jeg bare nyde min mave og at de ikke er her. der mangler meget mellem linjerne og dem der dømmer mig for min reaktion og hvordan jeg har håndteret det hele burde selv ha oplevet denne da som mange af jer siger efter i har givet mig sviner at jeg ved ikke hvad jeg selv havde gjort men men men, kan jeg ikke bruge til noget.

mit hjem mine regler så er jeg ligeglad med hvem fanden der er i mit hus sådan er det bare. undskyld sproget.

tak for jeres opbakning piger det varmer

og til jer der giver kritik, ja måske skulle i vide bedre hvornår sådan noget skulle gives.

Tak for jeres svar endnu engang

orker ikke at snakke mere om det nu vil jeg bare nyde min mave og at de ikke er her. der mangler meget mellem linjerne og dem der dømmer mig for min reaktion og hvordan jeg har håndteret det hele burde selv ha oplevet denne da som mange af jer siger efter i har givet mig sviner at jeg ved ikke hvad jeg selv havde gjort men men men, kan jeg ikke bruge til noget.

mit hjem mine regler så er jeg ligeglad med hvem fanden der er i mit hus sådan er det bare. undskyld sproget.

tak for jeres opbakning piger det varmer

og til jer der giver kritik, ja måske skulle i vide bedre hvornår sådan noget skulle gives.

Hos os er det vores regler, der gælder og kan forældrene ikke selv håndhæve dem, så gør jeg det gerne

Børn har brug for klare regler for, hvad de må og hvad de ikke må (efter min overbevisning) - og det vil højst sandsynligt være forskelligt fra hjemme til ude, så derfor er det vigtigt at børnene får klart at vide, når de "overtræder" de regler, jeg har opsat for mit hjem