Du skal glemme, hvad de siger, selvom det er træls og hårde meldinger, de kommer med... Det er svært, men for din egen skyld, lad være med at tænke på det.
Jeg taler af erfaring..... Desværre.
Jeg havde meget slem bækkenløsning ved første graviditet, var sengeliggende inden og ca et halvt år efter fødsel...
Da vores datter er omkring 1.5 - 2 år, bliver vi inviteret med i et "hoppeland" og jeg takker nej, da jeg ikke kan holde til det. Jeg får så smidt i hovedet, at det ikke er mig, der skal hoppe men pigen. Må så sige, at det stadigvæk er mig, der skal rende efter hende, og det kunne jeg stadigt ikke pga bækkenløsning. Sagde så, at hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at få nummer to, så ville jeg ikke rende mig selv "i stykker" i et hoppeland..
Så kom kommentaren: HVORDAN KAN DU TILLADE DIG AT FÅ NUMMER TO, NÅR DU IKKE EN GANG KAN PASSE NUMMER ET!!!!!!
Dér blev jeg skisme ked af det, for jeg kunne fint passe min datter, vi prioterede måske bare andre ting end lige en tur i hoppeland. Så det var HENDES kriterie for at passe et barn, hvor vores datter tilgengæld er vildt god finmotorisk og kunne sy filthjerter og navn på puder, da hun var ikke en gang tre år...
Så (groft sagt) SKID HUL i hvad andre siger, det er dig, dit liv og dine børn, du ved bedst, hvordan de har og du selv har det...
Vi har fået nummer to, og vi får ros alle steder fra, to dejlige og velopdragne unger, der er meget dygtige, så JEG har lært ikke at høre på de dårlige kommentarer....
Jeg skal dog ikke have flere børn, da jeg fik bækkenløsning, igen i svær grad, og svangerskabsforgiftning med 43 dages indlæggelse i tilgift, så jeg KAN IKKE holde til flere børn. Så jeg nyder de to, vi har.
Men til dig...... Go for it
Det blev lidt langt, men synes du skulle have "hele" historien