Livmoderhalskræft

Anonym skriver:

Først 

Derefter melder jeg mig også som lidt forvirret.

Hvis der "kun" er tale om forstadier til livmoderhalskræft (læs: Jeg mener ikke, at det ikke er slemt nok psykisk), så synes jeg ikke, at du skal se dig selv som "syg forælder", det vil nok være at skyde over målet, da der slet, slet ikke er tale om kræft - der er tale om nogle celler, der begynder at arte sig anderledes, end de er programmeret til fra start, og det skal man så holde øje med.

Der er tusindevis af kvinder, der har celleforandringer, der skal holdes øje med, nogle kan nøjes med observation, andre skal kolposkoperes/fryses, andre igen får lavet keglesnit - jeg kender en del, der er endt med keglesnit, de er alle mødre/gravide i dag.

Der er hvert år ca. 185 kvinder under 45 år, der får konstateret livmoderhalskræft, dødeligheden er meget, meget lav.

Jeg synes, at du skal tage en snak med din læge om dine bekymringer og få svar på dine spørgsmål, viden gør dig stærk.

Anonym skriver:

Da der ikke er en kategori der hedder syge forældre ligger jeg her....

Jeg er ikke helt parat til at stå frem med hvem jeg er endnu, men har alligevel brug for at få det ud.

Jeg er 24 år og går til kontrol for livmoderhalskræft. I følge mine celleprøver ser det ikke alt for godt ud for mig. Som lægen sagde er det under opsejling, men skal gå til kontrol lidt endnu for at finde ud af om det er forbigående, eller om jeg skal have et såkaldt keglesnit.

Jeg er super bange for hvad fremtiden bringer lige nu, og har svært ved at se det positive i noget som helst. Jeg ved godt at min fremtid ikke ser total sort ud, men det er nu alligevel lidt svært at se.

Nå, havde sådan set bare lige brug for at komme ud med det.

Tak fordi du læste med

Jeg fik for 2 år siden foretaget et kegle snit, og jeg går nu til kontrol på sygehuset, selv om der ikke længere for dicideret celleforandringer længere... Men jeg kan trøste dig med at der er gode udsigter... Det er sjældent så slemt som man selv får det pisket op til...

Rockertand skriver:

Først 

Derefter melder jeg mig også som lidt forvirret.

Hvis der "kun" er tale om forstadier til livmoderhalskræft (læs: Jeg mener ikke, at det ikke er slemt nok psykisk), så synes jeg ikke, at du skal se dig selv som "syg forælder", det vil nok være at skyde over målet, da der slet, slet ikke er tale om kræft - der er tale om nogle celler, der begynder at arte sig anderledes, end de er programmeret til fra start, og det skal man så holde øje med.

Der er tusindevis af kvinder, der har celleforandringer, der skal holdes øje med, nogle kan nøjes med observation, andre skal kolposkoperes/fryses, andre igen får lavet keglesnit - jeg kender en del, der er endt med keglesnit, de er alle mødre/gravide i dag.

Der er hvert år ca. 185 kvinder under 45 år, der får konstateret livmoderhalskræft, dødeligheden er meget, meget lav.

Jeg synes, at du skal tage en snak med din læge om dine bekymringer og få svar på dine spørgsmål, viden gør dig stærk.

Til TS: Jeg har fået foretaget hele 2 keglesnit og jeg fejler ikke noget. Det har jeg jo egentlig aldrig gjort da jeg netop fik de 2 keglesnit for IKKE at risikere at blive syg på sigt. Og nu er jeg gravid

Så lad være med at male fanden på væggen . Jeg ved godt at så snart man hører ordet kræft så tror man at man skal dø. Men du har jo ikke kræft og det har jeg heller aldrig haft. Bare sørg for at komme til de kontroller og så få en snak med din læge

først et til dig.

Har selv haft en veninde som gik igennem det med celleforandringer - nærmere vil jeg ikke ind på det ..

Men vær positiv, og husk at lægerne i dag kan kurere meget, hvis de bare opdager det i tide. kræft behøver ikke være en ond dræbende ting, hvis det udvikler sig den vej.

Stort kram herfra

Jeg fik konstateret celleforandringer da min mellemste søn var 8 uger gammel. Jeg fik foretaget frysninger 2 gange, og så var det heldigvis normal.
Jeg gik så efterfølgende til tjek i lang tid.
Jeg har lige modtaget et brev om, at jeg skal til tjek igen

Så det behøver heldigvis ikke være mere i det end som mit forløb

Anonym skriver:

Da der ikke er en kategori der hedder syge forældre ligger jeg her....

Jeg er ikke helt parat til at stå frem med hvem jeg er endnu, men har alligevel brug for at få det ud.

Jeg er 24 år og går til kontrol for livmoderhalskræft. I følge mine celleprøver ser det ikke alt for godt ud for mig. Som lægen sagde er det under opsejling, men skal gå til kontrol lidt endnu for at finde ud af om det er forbigående, eller om jeg skal have et såkaldt keglesnit.

Jeg er super bange for hvad fremtiden bringer lige nu, og har svært ved at se det positive i noget som helst. Jeg ved godt at min fremtid ikke ser total sort ud, men det er nu alligevel lidt svært at se.

Nå, havde sådan set bare lige brug for at komme ud med det.

Tak fordi du læste med

Føler med dig - er selv i stadie 4 af 6 - så skal efter graviditeten her opereres og i beh. De har fulgt mig hele graviditeten og blev fra 2 1/2 md gravid sygemeldt fra arb. Så tro mig - kender for godt til frustrationen over livet og de bekymringer der opstår. 

Alle de tanker overskyggede glæden i graviditeten i starten, men er så kommer ovenpå - for det er noget man ikke selv kan styre er jeg blevet enig med mig selv om. Vi valgte at få baby først og så opereres bagefter - for ville gerne ha et barn før de sku begynde på noget deroppe - Blev gravid lige efter - og blev frosset á 3 gange inden vi vidste noget om graviditeten - Så umiddelbart efter så vi der var baby. Og han er der endnu.

Blev tilknyttet en masse samtaler på riget og de har taget mig ind - selvom jeg ik hører til det sygehus - så ved jeg er i gode hænder. Måske du skulle få dig en snak omkring de frustrationer du render med - er ikke godt at gå med. Man tænker så mange tanker når man får sådan en besked. 

 

Anonym skriver:

Da der ikke er en kategori der hedder syge forældre ligger jeg her....

Jeg er ikke helt parat til at stå frem med hvem jeg er endnu, men har alligevel brug for at få det ud.

Jeg er 24 år og går til kontrol for livmoderhalskræft. I følge mine celleprøver ser det ikke alt for godt ud for mig. Som lægen sagde er det under opsejling, men skal gå til kontrol lidt endnu for at finde ud af om det er forbigående, eller om jeg skal have et såkaldt keglesnit.

Jeg er super bange for hvad fremtiden bringer lige nu, og har svært ved at se det positive i noget som helst. Jeg ved godt at min fremtid ikke ser total sort ud, men det er nu alligevel lidt svært at se.

Nå, havde sådan set bare lige brug for at komme ud med det.

Tak fordi du læste med

Føler med dig - er selv i stadie 4 af 6 - så skal efter graviditeten her opereres og i beh. De har fulgt mig hele graviditeten og blev fra 2 1/2 md gravid sygemeldt fra arb. Så tro mig - kender for godt til frustrationen over livet og de bekymringer der opstår. 

Alle de tanker overskyggede glæden i graviditeten i starten, men er så kommer ovenpå - for det er noget man ikke selv kan styre er jeg blevet enig med mig selv om. Vi valgte at få baby først og så opereres bagefter - for ville gerne ha et barn før de sku begynde på noget deroppe - Blev gravid lige efter - og blev frosset á 3 gange inden vi vidste noget om graviditeten - Så umiddelbart efter så vi der var baby. Og han er der endnu.

Blev tilknyttet en masse samtaler på riget og de har taget mig ind - selvom jeg ik hører til det sygehus - så ved jeg er i gode hænder. Måske du skulle få dig en snak omkring de frustrationer du render med - er ikke godt at gå med. Man tænker så mange tanker når man får sådan en besked. 

 

Anonym skriver:

Da der ikke er en kategori der hedder syge forældre ligger jeg her....

Jeg er ikke helt parat til at stå frem med hvem jeg er endnu, men har alligevel brug for at få det ud.

Jeg er 24 år og går til kontrol for livmoderhalskræft. I følge mine celleprøver ser det ikke alt for godt ud for mig. Som lægen sagde er det under opsejling, men skal gå til kontrol lidt endnu for at finde ud af om det er forbigående, eller om jeg skal have et såkaldt keglesnit.

Jeg er super bange for hvad fremtiden bringer lige nu, og har svært ved at se det positive i noget som helst. Jeg ved godt at min fremtid ikke ser total sort ud, men det er nu alligevel lidt svært at se.

Nå, havde sådan set bare lige brug for at komme ud med det.

Tak fordi du læste med

min søster fik foretaget kegle snittet et par år tilbage og mente selv at hun var ved at dø og nu havde hun ikke langt igen osv..

der er gået et par år, hun går til kontrol hver ½ år men det er da ikke vendt tilbage og hun har et normalt liv..

så det tror jeg ikke du skal være så bange for  tror nok det skal gå

de laver jo ikke kegle snittet med mindre de tror det hjælper..

men stort  til dig