jeg ved snart ikke om jeg kan det her mere :'(

Føler slet ik min kæreste elsker mig mere.. 

han lyder mere og mere ligeglad med mig når jeg siger hvad jeg har lavet om dagen.. og her til morgen da jeg sagde "go arbejds lyst" lavede han bare en mærkelig lyd med munden.. og i går aftes da jeg lå og puttede med ham så han bare videoer på youtube og vente mig ryggen..  

og her til morgen da jeg stod overfor ham sagde han bare "hej mave.." ik noget med "godmorgen lille skat" eller noget som helst..  

han kalder mig oss hele tiden "liderlige frutemmer" eller hvad det nu hedder.. jeg bliver så ked af det når han gør det.. 

tror oss efterhånden at den eneste grund til at vi stadig bor sammen er fordi jeg er gravid.. er 24+5 i dag.. 

græder hver gang jeg tænker på det.. 

Anonym skriver:

Føler slet ik min kæreste elsker mig mere.. 

han lyder mere og mere ligeglad med mig når jeg siger hvad jeg har lavet om dagen.. og her til morgen da jeg sagde "go arbejds lyst" lavede han bare en mærkelig lyd med munden.. og i går aftes da jeg lå og puttede med ham så han bare videoer på youtube og vente mig ryggen..  

og her til morgen da jeg stod overfor ham sagde han bare "hej mave.." ik noget med "godmorgen lille skat" eller noget som helst..  

han kalder mig oss hele tiden "liderlige frutemmer" eller hvad det nu hedder.. jeg bliver så ked af det når han gør det.. 

tror oss efterhånden at den eneste grund til at vi stadig bor sammen er fordi jeg er gravid.. er 24+5 i dag.. 

 

græder hver gang jeg tænker på det.. 

Sæt ham ned og fortæl ham hvordan du har det? Det der kan du ikke gå rundt med mens din krop er på et af sine mest krævende opgaver. Jeres barn har fortjent en mor og far der er afklarede så I ikke bliver stressede over alt muligt andet.

problemet er bare at hver gang jeg vil snakke så bliver han sur.. 

for at være helt ærlig så synes jeg han lyder som om han godty kunne trænge til at blive sat godt og grundigt på plads, og så skal du skide på om han bliver sur, det der er ikke holdbart

komodo skriver:

for at være helt ærlig så synes jeg han lyder som om han godty kunne trænge til at blive sat godt og grundigt på plads, og så skal du skide på om han bliver sur, det der er ikke holdbart

ja jeg ved det ... men når han bliver sur bliver jeg bange da han har adhd og bliver meget sur når det endelig er.. jeg kan ik.. det er inde for de sidste 2 uger han er blevet sådan ..  før hen kunne han godt kysse min mave og putte med mig.. men ik mere 

Anonym skriver:

problemet er bare at hver gang jeg vil snakke så bliver han sur.. 

Jamen det kan simpelthen ikke nytte noget. Jeg går ud fra I begge er voksne menensker og vil han dele et liv med andre, må han forberede sig på samtale.
Når han bliver sur, så spørg ham hvor konstruktivt det egentligt er, spørg ham om han ikke synes du har krav på svar omkring din fremtid, om han egentligt selv synes det er rimeligt du skal leve på den måde.
Han lyder som om han godt kunne bruge at blive rusket lidt op. Og du må tage dig modet til og sltte dig ned og lade være med at anklage, men istedet spørge hvorfor han gør som han gør og fortælle hvor uendeligt ked du bliver af det.
Mænd kan også blive paniske når maven begynder at vise sig, som om de først opdager hvad det er de har gang i når de kan se produktet. Men han skal ikke gå og holde dig fanget på den måde og det med at han bliver sur er en ret banrlig måde at forhandle på.

HeXeri skriver:

Jamen det kan simpelthen ikke nytte noget. Jeg går ud fra I begge er voksne menensker og vil han dele et liv med andre, må han forberede sig på samtale.
Når han bliver sur, så spørg ham hvor konstruktivt det egentligt er, spørg ham om han ikke synes du har krav på svar omkring din fremtid, om han egentligt selv synes det er rimeligt du skal leve på den måde.
Han lyder som om han godt kunne bruge at blive rusket lidt op. Og du må tage dig modet til og sltte dig ned og lade være med at anklage, men istedet spørge hvorfor han gør som han gør og fortælle hvor uendeligt ked du bliver af det.
Mænd kan også blive paniske når maven begynder at vise sig, som om de først opdager hvad det er de har gang i når de kan se produktet. Men han skal ikke gå og holde dig fanget på den måde og det med at han bliver sur er en ret banrlig måde at forhandle på.

jeg er 18 og han er 21..  

Anonym skriver:

problemet er bare at hver gang jeg vil snakke så bliver han sur.. 

 Hvis du ikke snakker med ham ændrerdet jo ingenting og du skal ikke gå og have det sådan. Prøv og spørg ind til ham hvad han går og tænker om situationen.

Under sådan en svær samtale så husk:

ingen bebrejdelser

ingen afbrydelser

lyt til hinanden og prøv at forstå

ingen hævede stemmer

Håber i får snakket uden han bliver sur for sådan skal du ikke have det, du burde kunne svære på en lyserød sky i din graviditet.

Anonym skriver:

jeg er 18 og han er 21..  

I burde stadig kunne forhandle jer frem i livets forskelligheder. Han kan ikke køre nervekrig på den måde når baby kommer, for baby vil opfange selv den mindste antydning af en stresset situation. Som barnet bliver ældre er det bestemt heller ikke en konstruktiv måde at vise hvordan man håndterer uoverenstemmelser.
Du må få ham sat ned, jeg læste han har adhd (min søster har adhd) og med dem er det en rigtig god ting hvis alt er slukket imens (Radio, tv, pc) og man bare sidder omkring en kop kaffe eller noget. Du skal tænke dig om så du kan få mest muligt ud af ham inden han lukker ned igen og det gør du ved at forme samtalen så det ikke er anklager "Jeg bliver enormt ked når du..." og fortæl ham at du ligenu er så fyldt op med hormoner at det desværre er hans opgave at behandle dig lidt blidt. Du kan trøste ham med at det bliver meget værre, men at du snart bliver dit søde selv igen og du så gerne vil have den her oplevelse sammen med ham.
Er han et dybt urimeligt dumt svin der kun kan se tingene fra hans side, må du jo få fundet ud af om du overhovedet gider have 2 børn.

Anonym skriver:

ja jeg ved det ... men når han bliver sur bliver jeg bange da han har adhd og bliver meget sur når det endelig er.. jeg kan ik.. det er inde for de sidste 2 uger han er blevet sådan ..  før hen kunne han godt kysse min mave og putte med mig.. men ik mere 

Jamen allerede der går det lidt galt for mig, synes livet er for kort til at være sammen med en mand man er bange for, han kan jo styre dig med den frygt i og med at du ikke siger hvordan du virkelig har det og han dermed slipper for at blive konfronteret med hvad hans handlinger gør ved dig, det er bare ikjke iorden, i bør kunne udtrykke alle følelser uden at skulle være bange, det er vel også hvad i begge ønsker at barnet skal lære?..

Jeg har fuld forståelse for at han har adhd, men pas nu på at det ikke bliver et løbepas til at opføre sig som det passer ham, man kan jo godt opføre sig ordentligt alligevel, og det har han jo kunne i lang tid inden du blev hans dørmåtte..

Håber det løser sig til det bedste for barnets skyld, stort  herfra