Jeg blev påkørt af bil

I fredags havde jeg taget fri fra mit praktiksted en time senere end jeg burde, da jeg var bagud med en time. Jeg cyklede derfor fra afdelingen på sygehuset lidt over kl. 14. Som jeg plejer spændte jeg hjelmen fast på hovedet, og afsted mod børnehaven for at hente min datter. Jeg cykler ned af en lang bakke, og mindes som det sidste at jeg cykler forbi den vej hvor vi bor på. Da jeg var på vej ned i børnehaven efter min datter, fortsætter jeg derfor ligeud. Derefter er alt i min hukommelse bare et stort sort hul, og det næste jeg husker er en maske over mit ansigt, og luft der bliver blæst i mine lunger. Det viser sig så at jeg umiddelbart efter at være kørt forbi vores vej, er blevet påkørt af en højeresvingende bilist som ikke har set mig på cykelstien. En forældre fra min datters børnehave kommer heldigvis forbi i samme øjeblik, og kontakter børnehaven. Hun kan samtidig fortælle mig at jeg er blevet slynget ind over bilens køler, for derefter at lande på cykelstien længere fremme. I lang tid efter ligger jeg stille på stien, og ambulancen bliver tilkaldt. Idet de kommer har jeg udsættende respiration, og de er nødt til at styre den for mig.
Jeg blev kørt igennem hele traumeregimet, og heldigvis var intet brækket, men jeg har fået en hjernerystelse og et ordenligt slag på min ene hofte, som gør at jeg støtter mig til krykker lige de næste dage. Efter indlæggelsen begyndte jeg at få problemer med vandladningen. Jeg kunne sagtens mærke trangen, men var ikke i stand til selv at tømme vandet, så de var desværre nødt til at engangskaterisere mig gentagende gange for at undgå at jeg fik slap blære. Først mandag efter tilsyn fra urologerne kunne jeg blive udskrevet. Urologen mener at det er en chokreaktion fra min krops side af der gør at jeg ikke kan lade vandet, så derfor er jeg blevet udskrevet med permanent kateder, som skal sidde i i en uge for at give blæren ro. Derefter skulle det gerne fungere som det plejer. Jeg slap heldigvis billigt, men kan godt mærke at jeg reagerer på det alligevel. Første gang jeg så min datter efterfølgende brød jeg sammen, og var så uendelig glad for at jeg ikke havde hentet hende endnu, og hun derfor ikke sad bag på cyklen. Hver nat får jeg forfærdelige billeder i hovedet af hvad der kunne være sket, hvis hun havde siddet bagpå. Hun har heldigvis klaret det hele flot, og jeg har haft nogle helt fantastiske venner og kæreste som har bakket fuldt op og taget sig af min datter mens jeg var indlagt. Jeg håber på at kunne vende tilbage til arbejdet på sygehuset fra mandag af, så jeg kan nå min eksamen om under 3 uger.

Øv for en oplevelse!!

Godt du er kommet gennem det hele uden de helt forfærdelige skader! Kæmpe

Puha det lyder godt nok ikke sjovt. håber du snart får brugt med de grimme drømme.

Puha sikke en grim oplevels. Og godt du ikk kom "mere" til, hold da op jeg kan godt forstå du reagere nu, da tingene kommer i billeder om aften. Håber du snart er på toppen igen

Og pøj pøj med eksamen

Sikke en grim oplevelse, men heldigvis havde du cykelhjelm på og din datter sad ikke bagpå. Nogen gange må man prise sig lykkelig over, at der er nogen som holder hånden over en.

I fredags havde jeg taget fri fra mit praktiksted en time senere end jeg burde, da jeg var bagud med en time. Jeg cyklede derfor fra afdelingen på sygehuset lidt over kl. 14. Som jeg plejer spændte jeg hjelmen fast på hovedet, og afsted mod børnehaven for at hente min datter. Jeg cykler ned af en lang bakke, og mindes som det sidste at jeg cykler forbi den vej hvor vi bor på. Da jeg var på vej ned i børnehaven efter min datter, fortsætter jeg derfor ligeud. Derefter er alt i min hukommelse bare et stort sort hul, og det næste jeg husker er en maske over mit ansigt, og luft der bliver blæst i mine lunger. Det viser sig så at jeg umiddelbart efter at være kørt forbi vores vej, er blevet påkørt af en højeresvingende bilist som ikke har set mig på cykelstien. En forældre fra min datters børnehave kommer heldigvis forbi i samme øjeblik, og kontakter børnehaven. Hun kan samtidig fortælle mig at jeg er blevet slynget ind over bilens køler, for derefter at lande på cykelstien længere fremme. I lang tid efter ligger jeg stille på stien, og ambulancen bliver tilkaldt. Idet de kommer har jeg udsættende respiration, og de er nødt til at styre den for mig.
Jeg blev kørt igennem hele traumeregimet, og heldigvis var intet brækket, men jeg har fået en hjernerystelse og et ordenligt slag på min ene hofte, som gør at jeg støtter mig til krykker lige de næste dage. Efter indlæggelsen begyndte jeg at få problemer med vandladningen. Jeg kunne sagtens mærke trangen, men var ikke i stand til selv at tømme vandet, så de var desværre nødt til at engangskaterisere mig gentagende gange for at undgå at jeg fik slap blære. Først mandag efter tilsyn fra urologerne kunne jeg blive udskrevet. Urologen mener at det er en chokreaktion fra min krops side af der gør at jeg ikke kan lade vandet, så derfor er jeg blevet udskrevet med permanent kateder, som skal sidde i i en uge for at give blæren ro. Derefter skulle det gerne fungere som det plejer. Jeg slap heldigvis billigt, men kan godt mærke at jeg reagerer på det alligevel. Første gang jeg så min datter efterfølgende brød jeg sammen, og var så uendelig glad for at jeg ikke havde hentet hende endnu, og hun derfor ikke sad bag på cyklen. Hver nat får jeg forfærdelige billeder i hovedet af hvad der kunne være sket, hvis hun havde siddet bagpå. Hun har heldigvis klaret det hele flot, og jeg har haft nogle helt fantastiske venner og kæreste som har bakket fuldt op og taget sig af min datter mens jeg var indlagt. Jeg håber på at kunne vende tilbage til arbejdet på sygehuset fra mandag af, så jeg kan nå min eksamen om under 3 uger.

Puha får helt tåre i øjnene... Hvor kunne det dog have gået grueligt galt... Hvor er det vidunderligt at du slap med "så lidt" og at der ikke er sket permanente skader OG at du ikke havde din datter bagpå... Puha puha, det kan jeg slet ikke tåle at tænke på, sådan noget... GODT der ikke skete mere!!  Tænker egentlig om du burde snakke med en krisepsykolog omkring dine drømme og billeder, det er jo en virkelig grim oplevelse.....?

Sikke en oplevelse ... ! 

Sender mine tanker til dig, og din familie ..