Gør det mig til en dårlig mor?..

Det må virkelig være hårdt!!!

Nejjj det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor (tværtimod) Altså jeg mener du tænker på dine børn frem for dig selv! Det ER sådan en mor skal være ♥

maria_wlt skriver:

NEJ det er du ikke...

 

Det er virkelig en MÆRKELIG måde at vi mennesker er skruget sammen på nogen gange... Det er værre at undvære mor end far? Mor er dårligere når børnene bor hos far.. 

Selvfølgelig er FAR lige så god som MOR 

Du er STOR at du kan finde ud af at sætte dig selv til sige for dine børns skyld  

Andre burde LÆRE af det...

Jeg er helt enig, det var lige det jeg sad og tænkte.

Til TS

Nu synes jeg diskussionen om hvad der er en god og dårlig mor er lidt farlig... Men når det er sagt så synes jeg at:

Du er en meget ansvarlig mor, der ser på børnenes behov, og ikke din egen eller exmands.

Og pyha du må have det virkeligt hårdt, det er ikke let at blive svigtet, og derefter skulle tage stilling til at skulle undvære dine børn.

Jeg giver sjældent kram herinde, men det fortjener du

Alle min medfølelser bliver hermed sendt til dig.

Mange hilsner

Henriette

 

Nej selvfølgelig gør det dig ikke til en dårlig mor Jeg har selv taget et valg for mange år siden, om at min ældste søn boede hos faderen, og ikke hos mig, og det blev taget ud fra min søns behov.

Jeg tænker dog, at det ikke skal være ud fra tanken om, at jeres børn ikke skal skifte de vante og trygge rammer, for det kommer de jo til uanset, da i jo får hvert jeres sted, men ud fra at jeres børn ville have bedst ved, at bo fast hos faderen. Giver det mening??


Mit bedste råd i alt jeres opbrydningstanker, er at i skal tænke udenfor normer og uden tanker for, hvad andre måtte mene om jeres valg. Tør tænke udenfor, hvordan andre løser deres brud. Altså fx, nogle løser et sådan brud ved, at det er mor og far, der skiftesvis bor den ene uge i huset med børnene, og den anden uge bor forældreren i et andet lejet hjem. Skide svært at forklare, men håber du forstår pointen, at man kan se på mange forskellige løsningsmodeller

Bryndis skriver:

Gør det mig til en dårlig mor hvis mine børn får bopæls adresse hos deres far så de kan blive boende i deres hjem og være i vante omgivelser?

Jeg har desværre ikke selv råd til at blive i huset og hvis jeg havde så gjorde jeg det med glæde. Men min økonomi rækker ikke til det desværre.

Vores ordning bliver nok en 9/5 men det er os meget jeg skal undvære mine børn. Vi har så lavet en aftale om at hvis der nu skulle blive en dag hvor børnene vil hjem til mig midt i deres fars uge så må de gerne det og jeg må også gerne få dem hjem til mig en dag hvis jeg savner dem. -som jeg selvfølgelig vil gøre hver dag.

Kan ikke se, hvordan det skal gøre dig til en dårlig mor? Det lyder som om, I har fundet en rigtig god løsning på det hele

Jeg tror du skal overveje det meget grundigt inden du siger ja til den ordning. Dine børn er SÅ små endnu, de kan SAGTENS klare et skift! Men kan de klare at undvære mor så længe?

Ja far er måske lige så god som mor, men det er jo ikke mor og mor har altid været hjemme ved dem, holdt dem på panden når de kastede op, smurt deres madpakker, sorget for tryghed, stabilitet og nærvær. Kærtegnet og elsket dem. Ja det har faren da med stor sandsynlighed også, men jeg ville nu alligevel kigge på hvorvidt det er børnenes behov at blive ved deres far. Huset er KUN murer - det er ikke HUSET der skaber vante, TRYGGE rammer og omgivelser, men derimod de personer der befinder sig bag disse murer.

Syntes ikke det gør dig til en dårlig mor....men jeg kunne ikke aelv hvua jeg skulle...men hvis i engang skulle ende ud med ikke at kunne enes om det tror jeg han vil stå stærkere i en sag....så trir det skal drøftea med en advokat hvordan du evt vil komme til at stå.....

Overhovedet ikke !
Det viser bare du tænker på børnene og sætter dem i første række  

 

henh01 skriver:

Jeg tror du skal overveje det meget grundigt inden du siger ja til den ordning. Dine børn er SÅ små endnu, de kan SAGTENS klare et skift! Men kan de klare at undvære mor så længe?

Ja far er måske lige så god som mor, men det er jo ikke mor og mor har altid været hjemme ved dem, holdt dem på panden når de kastede op, smurt deres madpakker, sorget for tryghed, stabilitet og nærvær. Kærtegnet og elsket dem. Ja det har faren da med stor sandsynlighed også, men jeg ville nu alligevel kigge på hvorvidt det er børnenes behov at blive ved deres far. Huset er KUN murer - det er ikke HUSET der skaber vante, TRYGGE rammer og omgivelser, men derimod de personer der befinder sig bag disse murer.

Lige min mening, flot skrevet