BH - åhh det hårdt :(

Vores store pige Emilie, startede i børnehave d.14/5.. 2år og 10mdr gammel..

Hun har nu gået der i 2 uger, og ikke en dag har jeg kunne aflevere hende uden hun har grædt og krammet sig ind til mig.. Faktisk er vi nødt til at sige vi "bare" skal op og aflevere Freja (lillesøster) i vuggestuen, for at få hende med ud af døren..

Onsdag i sidste uge var den hent gal.. Så snart vi træder ind af døren til gangen mellem vuggestue og børnehave, begynder hun at skrige.. hun klamrer sig til mig og hulker at hun vil hjem.. En pædagog kommer og prøver at lokke hende med, men det virker ikke.. hun skriger bare endnu højere! Vi aftaler jeg skal gå ned og aflevere Freja i vuggestuen og så komme ind til dem bagefter.. som sagt så gjort.. Emilie skriger videre. Pædagogerne fortæller at de dagen før havde siddet og læst bog på et tæppe ude på legepladsen, så det synes de vi skal prøve.. men det virker heller ikke! og til sidst beder de mig om at gå, så Emilie kan forstå at hun skal blive Jeg går og kan hører hende skrige helt ekstremt, kigger mig tilbage og ser to pædagoger holde hende mens hun prøver at vride sig fri.. En halv time efter ringer jeg til børnehaven og får afvide hun faldt ned da jeg var helt væk...

Nå men.. Problemet er så at hun stadig er ked af det hver morgen.. og nu har jeg de sidste to dage kommet og hentet min datter, som har gået for sig selv og leget udenfor, mens alle de andre børn leger med hinanden.. Så snart hun ser mig skriger hun MOAR! løber nærmest hulkende hen til mig og siger "Emilie har ondt i maven" (eller benet, foden, armen, hånden osv.)

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Jeg har lyst til bare at holde hende hjemme og kysse og kramme hende hele dagen.. Kan ikke li' at aflevere hende længere da jeg føler jeg svigter hende.. Men alligevel så har hun jo kun været der et par uger, så måske jeg bare er overpylret..

 Åhh hvad skal jeg gøre

Nogen der har oplevet noget lignende med deres børn??

(undskyld hvis det blev lidt rodet)

Op

Stakkels jer dog.

Har i haft lavet en "almindelig" indkøring som når man starter i fx vuggestue? Og går hun oggræder og er ked i al den tid hun er der? Eller har hun det også lidt hyggeligt? (altså ifølgpersonalet?) 

Og ja det må også være en stor omvæltning for et barn at starte i børnehaven

Pyha det er bare så hårdt at aflevere sit barn, når de er så ulykkelig.

Går hun i den samme instutition som hun da hun var i vuggestue eller er det hele nyt?

Jeg synes du skal tage en snak med stuepædagogen, om hvordan i kan gøre det lettere for din datter at blive afleveret. Struktur kan være en fordel en gang i mellem. (Her mener jeg struktur = den sammen måde hverdag, gerne den samme voksne hvis det er mulig)

Jeg synes også, du skal tale med stuepædagogen om, det er rigtigt at din datter ikke leger med nogen, eller er det bare det tidspunkt på dagen at hun har brug for en pause fra de andre børn. Hun kan jo godt have leget helt vildt om formiddagen, og så om eftermiddagen have brug for en pause og lege selv (giver det mening?)

Hvis det sådan at hun ikke leger med nogen, synes jeg at du skal bede pædagogen om at hjælpe din datter til at få nye venner.

Håber det er noget du kan bruge til noget. Det er bare hårdt når man føler at ens børn ikke trives, når man ikke er der til at beskytte dem.

Mange tanker

Henriette

meem skriver:

Vores store pige Emilie, startede i børnehave d.14/5.. 2år og 10mdr gammel..

Hun har nu gået der i 2 uger, og ikke en dag har jeg kunne aflevere hende uden hun har grædt og krammet sig ind til mig.. Faktisk er vi nødt til at sige vi "bare" skal op og aflevere Freja (lillesøster) i vuggestuen, for at få hende med ud af døren..

Onsdag i sidste uge var den hent gal.. Så snart vi træder ind af døren til gangen mellem vuggestue og børnehave, begynder hun at skrige.. hun klamrer sig til mig og hulker at hun vil hjem.. En pædagog kommer og prøver at lokke hende med, men det virker ikke.. hun skriger bare endnu højere! Vi aftaler jeg skal gå ned og aflevere Freja i vuggestuen og så komme ind til dem bagefter.. som sagt så gjort.. Emilie skriger videre. Pædagogerne fortæller at de dagen før havde siddet og læst bog på et tæppe ude på legepladsen, så det synes de vi skal prøve.. men det virker heller ikke! og til sidst beder de mig om at gå, så Emilie kan forstå at hun skal blive Jeg går og kan hører hende skrige helt ekstremt, kigger mig tilbage og ser to pædagoger holde hende mens hun prøver at vride sig fri.. En halv time efter ringer jeg til børnehaven og får afvide hun faldt ned da jeg var helt væk...

Nå men.. Problemet er så at hun stadig er ked af det hver morgen.. og nu har jeg de sidste to dage kommet og hentet min datter, som har gået for sig selv og leget udenfor, mens alle de andre børn leger med hinanden.. Så snart hun ser mig skriger hun MOAR! løber nærmest hulkende hen til mig og siger "Emilie har ondt i maven" (eller benet, foden, armen, hånden osv.)

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Jeg har lyst til bare at holde hende hjemme og kysse og kramme hende hele dagen.. Kan ikke li' at aflevere hende længere da jeg føler jeg svigter hende.. Men alligevel så har hun jo kun været der et par uger, så måske jeg bare er overpylret..

 Åhh hvad skal jeg gøre

Nogen der har oplevet noget lignende med deres børn??

(undskyld hvis det blev lidt rodet)

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men kan du ikke sætte dig sammen med pædagogerne og lægge en slagplan?

Der er dog een ting jeg gerne vil kommentere på: Jeg tror bestemt ikke det hjælper at I lyver for hende!! Det bør i stoppe med med det samme. Hvordan kan hun være sikker på at I kommer tilbage og henter hende, når I lyver for hende? Hvordan skal hun føle sig tryg i afleveringssituationen, når I tydeligvis ikke er det, og snigløber hende?

Jeg siger ikke at det er årsagen til den situation I er endt i, men jeg kunne sagtens forestille mig at det er blevet en forstærkende faktor...

Held og lykke

kicha skriver:

Stakkels jer dog.

Har i haft lavet en "almindelig" indkøring som når man starter i fx vuggestue? Og går hun oggræder og er ked i al den tid hun er der? Eller har hun det også lidt hyggeligt? (altså ifølgpersonalet?) 

Og ja det må også være en stor omvæltning for et barn at starte i børnehaven

Altså vi har haft en almindelig indkøring af hvad jeg ved.. Jeg er faktisk ikke klar over hvordan hun er i løbet af dagen når vi ikke selv er der.. Det er en stor børnehave med omkring 120 børn i.. Så pædagogerne har vi ikke meget kontakt med da de altid har travlt med noget ndet når vi kommer :/

Henriette Aaby skriver:

Pyha det er bare så hårdt at aflevere sit barn, når de er så ulykkelig.

Går hun i den samme instutition som hun da hun var i vuggestue eller er det hele nyt?

Jeg synes du skal tage en snak med stuepædagogen, om hvordan i kan gøre det lettere for din datter at blive afleveret. Struktur kan være en fordel en gang i mellem. (Her mener jeg struktur = den sammen måde hverdag, gerne den samme voksne hvis det er mulig)

Jeg synes også, du skal tale med stuepædagogen om, det er rigtigt at din datter ikke leger med nogen, eller er det bare det tidspunkt på dagen at hun har brug for en pause fra de andre børn. Hun kan jo godt have leget helt vildt om formiddagen, og så om eftermiddagen have brug for en pause og lege selv (giver det mening?)

Hvis det sådan at hun ikke leger med nogen, synes jeg at du skal bede pædagogen om at hjælpe din datter til at få nye venner.

Håber det er noget du kan bruge til noget. Det er bare hårdt når man føler at ens børn ikke trives, når man ikke er der til at beskytte dem.

Mange tanker

Henriette

 

Det er rigtig hårdt ja

Hun kommer fra en dagpleje hvor de jo kun har været 4 børn. så hun er slet ikke vant til der er så mange.. samtidig med ligger hendes tidligere dp i et andet distrikt kan man vel kalde det, så de børn hun tidligere har gået sammen med er blevet sendt i to andre børnehaver.. derfor kender hun ingen af de børn hun nu omgåes..

Jeg vil prøve at hive fat i pædagogerne og lige få deres mening på det hele

Pikku Myy skriver:

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men kan du ikke sætte dig sammen med pædagogerne og lægge en slagplan?

Der er dog een ting jeg gerne vil kommentere på: Jeg tror bestemt ikke det hjælper at I lyver for hende!! Det bør i stoppe med med det samme. Hvordan kan hun være sikker på at I kommer tilbage og henter hende, når I lyver for hende? Hvordan skal hun føle sig tryg i afleveringssituationen, når I tydeligvis ikke er det, og snigløber hende?

Jeg siger ikke at det er årsagen til den situation I er endt i, men jeg kunne sagtens forestille mig at det er blevet en forstærkende faktor...

Held og lykke

Kan godt være jeg har fået formuleret mig forkert, men det er selvfølgelig ikke hver gang hun skal i børnehave vi har sagt det til hende.. Hun har haft enkelte gange hvor hun stædigt har sat sig i et hjørne og sagt hun ikke vil i børnehave.. Der har vi så dumt nok sagt til hende vi bare skulle aflevere Freja.. fået hende med ud i bilen og på vej derop fortalt at når vi kommer derop kan vi gå ind i børnehaven og finde en bog hun kan læse i.. Og så vil hun godt med derop, indtil vi står i indgangen, så er den gal igen

meem skriver:

Altså vi har haft en almindelig indkøring af hvad jeg ved.. Jeg er faktisk ikke klar over hvordan hun er i løbet af dagen når vi ikke selv er der.. Det er en stor børnehave med omkring 120 børn i.. Så pædagogerne har vi ikke meget kontakt med da de altid har travlt med noget ndet når vi kommer :/

Hvis I har tid og mulighed for det så ville jeg nok starte forfra med en indkøring også tag det stille og roligt. Altså sådan at i bliver dernede med hinde den første, måske anden dag og derefter stille og roligt lader hende være der længere tid alene. 

også vil jeg da også sige at selvom det er et stort sted så skal personalet ha tid til et barn, især når hun ikke har det godt med at være der, ellers bliver man jo som forældre slet ikke tryg ved stedet.

meem skriver:

Kan godt være jeg har fået formuleret mig forkert, men det er selvfølgelig ikke hver gang hun skal i børnehave vi har sagt det til hende.. Hun har haft enkelte gange hvor hun stædigt har sat sig i et hjørne og sagt hun ikke vil i børnehave.. Der har vi så dumt nok sagt til hende vi bare skulle aflevere Freja.. fået hende med ud i bilen og på vej derop fortalt at når vi kommer derop kan vi gå ind i børnehaven og finde en bog hun kan læse i.. Og så vil hun godt med derop, indtil vi står i indgangen, så er den gal igen

Jeg tror det er en rigtig dårlig taktik, men det lyder det vel egentlig også til at du er enig i