Anonym skriver:
Hejsa.
Jeg vælger at skrive anonym, da jeg i forvejen føler mig som en elendig mor. Og ikke har lyst til at bliver jordet.
Min datter er 4 og går i børnehave. Vi havde en rigtig træls oplevelse med børnehaven i morges.
Først skal det siges, at den pædagog der er på min datters stue, i den her uge holder ferie. Så det er nu en ung 21 årig u-uddannet gut der passer dem. (Ikke at de ikke kan være lige så gode).
Da vi kommer op i BH, er hendes stue ude på legepladsen sammen med en af de andre stuer. Der er 3 voksne derude. De er alle sammen ufaglærte, og de 2 af dem kender jeg slet ikke. Da vi går forbi (1 meter fra dem), siger jeg som altid pænt Godmorgen, men de reagerer slet ikke. De har travlt med at stå og viske om noget andet.
Da vi kommer ind i BH, går vi ned i garderoben for at stille tingene som vi plejer, bliver vi næsten slået omkuld af løbende og skrigende børn, fra den 3. stue. Det er tydeligt at der ikke er styr på dem. Børnene VED at de ikke skal løbe på gangene, alligevel farer de rundt og slår, og skriger af hinanden. Da jeg kommer forbi stuen, sidder der endnu engang 2 nye ufaglærte voksne. Den ene har jeg dog set et par gange.... en ung kvinde omkring 17 år.
Nå, vi bevæger os så ud på legepladsen igen, og først her får de voksne øje på os, og siger godmorgen.
Men det står hurtigt klar at tingene ikke er som det skal være. Børnene har ingen respekt for de voksne, og flere af pigerne render rundt og kaster sand i hovedet af hinanden. skubber hinanden ned fra bænke osv. nogle drenge er i færd med at ødelægge legehuset, og nogle andre børn leger pigerne efter drengene, hvor de der bliver fanget, giver sig til at slå løs på pigerne med knytnæver gentagende gange, som bliiver gengældt med spark og slag.
Jeg er mildest talt chokeret.... der bliver intet gjort.
Jeg får hjulpet en pige op, og forklarer hende at hun skal sige fra, i stedet for at lade dem skubbe og slå hende. Man må gerne blive lidt gal og sige fra. (Mener klart at det er bedst at lære dem, at det er okay at sige fra).
Jeg får stoppet slåskampen, af de andre børn, og hjælper den ene dreng med at få hans jakke fixet. Imens jeg forklarer ham at han ikke skal være sådan over for de andre børn. Men at man skal være søde ved hinanden. I mellemtiden, er der en af de voksne ovre ved huset, siddende på en bænk, der får råbt: "stop det Magnus".... hvillket slet ikke er drengens navn....
Og alt det her, sker imens jeg har min datter klamrende om benet på mig. Der er nu gået et kvarter, hvor jeg har en diskusion med mig selv inde i hovedet, om jeg ikke bare skal pakke hendes ting, og tage hende med hjem igen.
Endeligt letter en af de voksne sig, og kommer over og spørger min datter, om hun vil lege med hende.
Min datter sige ja, og går modvilligt med hende...... Jeg kan dog se at hun kigger længe efter mig, da jeg kører derfra.
Normalt er jeg rigtig glad for den børnehave. Men det her var bare yderst utilfredsstillende :'-(
Jeg har tænkt mig at gå videre med det hele.
Jeg er helt ude af den lige nu. Skal til læge om under en time, og overvejer at hente min datter lige efter. Jeg kan slet ikke holde ud at efterlade hende det sted i dag. De har jo ikke styr på en skid.
Det både pisser mig af, og gør mig dybt ulykkelig.
Har i oplevet lign??
Overreagerer jeg??
Og hvad havde i gjort?
Mvh. Ano....
ingen tvivl om at det er meget meget for dårligt..
men som tidliger medhjælper og tilkalde vikar i op til flere børnehaver, ved jeg desværre hvor svært det kan være at få personale nok sådan et sted især med besparelser, sygdomme osv..
så set fra deres synspunkt kan det jo være der ikke har været nok personale den dag og de har måtte tilkalde alle andre ufaglærte ude fra..
desværre har det været sådan ind i mellem i flere instutiotioner jeg har været i.. det er slet slet ikke i orden og kan ikke undskyldes, og forstår godt hvorfor du følr som du gør!
jeg vil ikke undskylde for dem men bare forklare at der måske er en grund til det.. desværre..
men klart, ville jeg ringe til lederen og tage en snak.. for sådan skal det ikke være!
