wamse skriver:
Jeg synes der er stor forskel på de ting i siger her i debatten, for et er at være pylleret, noget andet er, at sige til at barn der er faldet, at så slemt er det heller ikke...... Hvis det er alternativet til at være pylleret, så vil jeg virkelig hellere pylre om mit barn.
Hvis min datter falder, så afventer jeg hendes reaktion. Jeg flyver ikke hen til hende, men jeg ser, hvad hun selv siger. Hvis min datter siger det gøre ondt og græder, ja så tror jeg da selvfølgelig på mit barn. Jeg siger til hende, at det kan jeg godt se på hende, og som regel skal der ikke mere end en det til, og et lille pust fra en mors magiske ånde 
Jeg ville aldrig sige til mit barn, at så slemt er det heller ikke, for min datter er et selvstændig individ, der har ret til at føle som hun gør, det gør hende ikke pylleret. Men jeg har et barn, der er meget omsorgsfuldt overfor andre, for det er hvad hun ser at jeg også er overfor hende.
Man kan sagtens anerkende sit barn uden at det gør dem pylleret
Jeg sad og tænkte præcis det samme som dig!
Jeg afventer også hvordan hun reagere hvis hun falder.. hvis hun kommer hen og er ked så siger jeg aldrig "så slemt kan det ikke være".. hvem er jeg til at vurdere det.. men mere i stil med "av av op igen" og puster og trøster, men ynker hende ikke..
Og ikke for at kritisere andre, men en skrev med bløder det? nej.. Så gjorde det ikke ondt... Det ville jeg aldrig sige.. Man ved da fra sig selv at man kan slå sig noget så gevaldig uden det bløder.. Så synes jeg nærmest man siger til sit barn at det ikke er ok at være ked over noget med mindre man bløder... og ikke for at rakke ned men bare sige hvad jeg tænker omkring det med at pylre/ynke..
Anmeld
