Anonym skriver:
I går sad vi hjemme ved mine forældre, og snakken faldt på min bror, som til tider har et meget iltert temperament... Det har en tendens til ind i mellem at lade gå ud over min datter, vi tror det er fordi at han har mistet hans egen datter på samme alder til hendes moder, så han ser hende i ikke, da de bor i udlandet... Vi fortalte at vi ville sende ham en skriftlig invitation, da han så ikke kunne komme bagefter og påstå at han ikke havde fået en "særskilt" invitation, som han gjorde til min søns fødselsdag...
Så sagde far at hvis han blev væk kunne han da i det mindste ikke være sådan efter hende som han plejer at være... Det der somregel sker er at han tumler med vores søn, og det vil hun jo også gerne så bliver han sur på hende og skælder ud... Så sagde min mand og jeg at hun heldigvis ikke havde bidt mærke i den forskelsbehandling endnu...
Hvor til min mor siger at det har hun da i hvert fald, jeg kigger forvirret på min mor og siger "hvad siger du"... Hvortil min mor fortæller at min datter har sagt til hende: "Bedstemor, du er ikke sur på mig vel???" og "Bedstemor, onkel xxxx kan ikke lide mig!!!" 
Nøj hvor jeg blev ked af det da hun fortalte det...
Hvad vil i gøre med hensyn til pigen fødselsdag? Skåne pigen for flere skuffelser og undlade at invitere onkel, selv om hun selv har givet udtryk for at hun gerne ville have ham med eller håbe på at han fattede hvad jeg sagde sidste gang vi blev uvenner...
Hvor han bl.a. blev sur over at han ikke måtte passe vores datter, mens hun var syg så jeg kunne passe min skole, hvor jeg sagde at jeg satme ikke ville overlade min datter til en der skældte hende ud konstant, hvortil jeg så fik afvide at det blev han jo nød til for jeg kunne jo ikke finde ud af at opdrage på mine egne børn???
Alle gode råd modtages med kyshånd...
Jeg tror, ærlighed er det bedste her. Tag en snak med ham. Fortæl ham at din datter gerne vil invitere ham til sin fødselsdag, men at du er bange for, at det vil udvikle sig, som det har gjort før, og at hun bliver ked af det, når han forskelsbehandler børnene på den måde. Hvis han ikke forstår, hvad du snakker om, og ikke er villig til at samarbejde, så vil så næste trin være, at sige ret ud, at enten opfører han sig ordentligt over for pigen eller også så må han holde sig på afstand.
Og lav så en invitation til ham, hvor hun tegner en tegning til ham eller noget lignende, så han virkelig oplever, at hun selv ønsker kontakt med ham.
Det ville være mit forslag.
- det skærer en i hjertet at se den slags!
