Miljøgifte fundet i regntøj fra Ticket to Heaven

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

16. maj 2012

Bruus

Mette. skriver:



Jeg har undersøgt sagen nærmere, netop fordi vi havde det omtalte sæt - og det viser sig at det faktisk er ALLE sæt fra Ticket som har det farlige stof i lynlåsen - dog kun det med prikkerne som også har et andet farligt stof i sig.

I Sverige er samtdlige Ticket sæt trukket tilbage fra markedet, men fordi Danmark ikke har så strikse regler er det endnu ikke tilbagetrukket og det skal først testet yderligere, for hvor høj værdien af de farlige stoffer er, før det trækkes tilbage her. Jeg synes bare det er foruroligende at man må sælge det med en hvis del i her i DK, når man ikke gør det andre steder i norden.  Vi vil hvertfald ikke tage nogen chance.



Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide hvor denne ekspedient har sine oplysninger fra  Synes udmeldingerne om at ALT Ticket to Heavens regntøj er farligt at give sit barn på, er lidt for overreagerende. Især når man ikke ved i hvilket omfang der er tale om. Også på baggrund af at leverandøren ikke har levet op til retningslinjerne. Glæder mig til at se hvad de danske tests siger. 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. maj 2012

Mette.

BRUUS skriver:



Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide hvor denne ekspedient har sine oplysninger fra  Synes udmeldingerne om at ALT Ticket to Heavens regntøj er farligt at give sit barn på, er lidt for overreagerende. Især når man ikke ved i hvilket omfang der er tale om. Også på baggrund af at leverandøren ikke har levet op til retningslinjerne. Glæder mig til at se hvad de danske tests siger. 



Det ved jeg desværre ikke, men går ud fra det er rigtigt. Det må vel nærmest være op til de enkle forældre at afgøre om man synes det lyder til at udgøre en fare.

Men ud fra hvad man kan læse om det stof i lynlåsen lyder det ikke ret betryggende i mine ører. Men ja, det bliver spændende at se hvad de finder ud af i den danske test. Jeg synes hvertfald bare de tal som er kommet ud af den danske test er mere end rigelig til jeg ikke skal bruge det.

Anmeld

17. maj 2012

Sara.

Skal man så også være bekymret for andet TTH tøj?

 

Min datter har jeg købt denne sommejakke til (købt brugt) og min datter er desværre slem til at sutte på kraven / lynlåsen. hmmm....

 

Anmeld

17. maj 2012

Mette.

Mette. skriver:



Det ved jeg desværre ikke, men går ud fra det er rigtigt. Det må vel nærmest være op til de enkle forældre at afgøre om man synes det lyder til at udgøre en fare.

Men ud fra hvad man kan læse om det stof i lynlåsen lyder det ikke ret betryggende i mine ører. Men ja, det bliver spændende at se hvad de finder ud af i den danske test. Jeg synes hvertfald bare de tal som er kommet ud af den danske test er mere end rigelig til jeg ikke skal bruge det.



Jeg ved det desværre ikke med sikkerhed . Hende ekspedienten som jeg talte med sagde det også gjorde sig gældende for det ensfarvede regntøj, men som jeg har forstået det kun i den kollektion som er lavet her til foråret, altså det nye regntøj - så hvis du har købt det brugt, og det ikke er fra i år tror jeg ikke der er noget problem.

De skriver faktisk netop det med børn sutter på lynlåsen/kraven og det var problemet ved de giftige stoffet i det her regntøj. Men tror altså ikke du skal være bekymret for ældre tøj og jakker som ikke er regntøj.

Anmeld

17. maj 2012

lycly

Mette. skriver:



Jeg har undersøgt sagen nærmere, netop fordi vi havde det omtalte sæt - og det viser sig at det faktisk er ALLE sæt fra Ticket som har det farlige stof i lynlåsen - dog kun det med prikkerne som også har et andet farligt stof i sig.

I Sverige er samtdlige Ticket sæt trukket tilbage fra markedet, men fordi Danmark ikke har så strikse regler er det endnu ikke tilbagetrukket og det skal først testet yderligere, for hvor høj værdien af de farlige stoffer er, før det trækkes tilbage her. Jeg synes bare det er foruroligende at man må sælge det med en hvis del i her i DK, når man ikke gør det andre steder i norden.  Vi vil hvertfald ikke tage nogen chance.



Ej, så bør jeg måske slet ikke bruge det regnsæt jeg lige har købt.. Har heller ikke lyst til at tage nogen chancer

Anmeld

17. maj 2012

Bruus

Mette. skriver:



Jeg ved det desværre ikke med sikkerhed . Hende ekspedienten som jeg talte med sagde det også gjorde sig gældende for det ensfarvede regntøj, men som jeg har forstået det kun i den kollektion som er lavet her til foråret, altså det nye regntøj - så hvis du har købt det brugt, og det ikke er fra i år tror jeg ikke der er noget problem.

De skriver faktisk netop det med børn sutter på lynlåsen/kraven og det var problemet ved de giftige stoffet i det her regntøj. Men tror altså ikke du skal være bekymret for ældre tøj og jakker som ikke er regntøj.



Ja du har selvfølgelig ret i at det er op til forældrene at afgøre  Og jeg misforstod dig nok. For nu kan jeg se du skriver at det blot er forårskollektionen du tænker man skal passe på. Troede du mente det var alt tøj fra T2H som nogensinde var lavet 

Anmeld

17. maj 2012

Mette.

BRUUS skriver:



Ja du har selvfølgelig ret i at det er op til forældrene at afgøre  Og jeg misforstod dig nok. For nu kan jeg se du skriver at det blot er forårskollektionen du tænker man skal passe på. Troede du mente det var alt tøj fra T2H som nogensinde var lavet 



Det er jeg ked af - det var ikke sådan ment. Sådan som jeg fik det af vide gælder det blot det regntøj fra forårskellektionen. jeg tror nok de ellers plejer at klare sig fint i test.

Anmeld

17. maj 2012

Mette.

LuLy skriver:



Ej, så bør jeg måske slet ikke bruge det regnsæt jeg lige har købt.. Har heller ikke lyst til at tage nogen chancer



Jeg tror ikke du skal være bekymret hvis det ikke er fra denne kollektion her til foråret - tror kun det er den det er galt med. 

Anmeld

17. maj 2012

Fines mor

Brams skriver:



Vores ryger også nu ud!



Det skyldes, at selvom vi er i EU - så har vi det man kalder "sær" regler i Danmark. Det har vi på rigtig mange ting :-(

Anmeld

23. maj 2012

Bruus

Vil gerne gøre opmærksom på dette.
Ticket to Heaven oplyser:

En svensk test har registreret et lidt højere indhold af ftalater og cadmium end det tilladte i den såkaldte puller i lynlåsen samt et forhøjet blyindhold i vævet på en bestemt model af regnsæt, de prikkede Rubber Rain.

Ikke alt tøj fra Ticket to Heaven

Det drejer sig kun om denne ene serie af regntøj, Rubber Rain med hvide prikker (se billede), i alle farver og altså ikke nogen vores andre regnsæt, flyverdragter eller øvrige produkter. Når vi fremstiller vore varer kommer det fra mange producenter. Der er kun produceret denne type regnsæt hos den pågældende leverandør, og det er på denne måde, vi ved at vore andre varer ikke er påvirket.

Problemet er under kyndig håndtering

Vi beklager selvfølgelig dybt at der er sket denne fejl i vores produktion og vi gør hvad vi kan for at rette op på denne sag. Sættet er nu trukket tilbage på det svenske marked i henhold til svensk lovgivning. Der er tale om et blyindhold, der ligger meget tæt på bagatelgrænsen og det der er tilladt, men det er klart at vi er meget opmærksomme på dette og vil følge Miljøstyrelsens beslutning om eventuel tilbagetrækning eller tilbagekaldelse. Vi afventer deres vurdering af, om regnsættets indhold af bly er så stort, at sættet skal trækkes tilbage fra det danske marked.

Brud på kontrakt ligger til grund for fejl på regnsæt

Det uheldige fund på trækkesnoren (pulleren) på lynlåsen skyldes, at en af vores underleverandører i Kina har overtrådt de interne retningslinjer for produktionen, hvor de skriver under på ikke at bruge skadelige kemikalier og ftalater i produktionen. Producenten har, uden at vi har været opmærksomme på det, ikke brugt den, af os henviste underleverandør af zipperpullers, og derved er reglerne ikke overholdt. Vi har nu afbrudt samarbejdet med den pågældende leverandør.

Vi arbejder på sagen

Vi er meget åbne omkring denne sag, da vi fortsat gerne vil have at vores kunder kan føle sig trygge ved at bruge tøj fra Ticket to Heaven. Vi gør endnu en gang opmærksom på, at resultatet af denne test ikke gælder alt vores regntøj, men kun det viste prikkede sæt.

FAQ

Hvad skal jeg gøre hvis jeg har det prikkede regnsæt derhjemme?

Zipperpulleren kan med fordel klippes af og smides væk, indtil vi har afklaring på denne sag.

 

Selve tekstilet: Testen fandt et indhold af bly i regnsættets print, som ligger lige over grænseværdien for, hvad der tilladt i Danmark. Indholdet af bly er så tæt på bagatelgrænsen og altså den tilladte mængde at vi nu afventer Miljøstyrrelsens afgørelse af, hvor skadeligt det er.

Hvad er det?

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i naturen og i mennesker. Det betyder at selv små mængder bly kan medføre en sundhedsskade.

Zipperpulleren (trækkesnoren til lynlåsen)

 Testen fandt tungmetallet cadmium, samt ftalatet DEHP i det lille stykke gummi med logoet, som hedder en ”puller” og sidder på lynlåsen. Det er altså ikke selve lynlåsen der er noget galt med.

Hvad er det? Cadmium: Cadmium er et giftigt tungmetal

Ftalater:  DEHP – Di (2-ethylhexyl) ftalat – er en generelt anvendt blødgører som bruges til fremstilling af en bred vifte af fleksible PVC produkter, inklusiv medicinsk udstyr som drop og blodposer.

Hvilke forholdsregler tager Ticket to Heaven, så det ikke sker igen?

Baseret på indsigterne fra denne sag, agter vi at indskærpe overfor vore leverandører, at de skal dobbelttjekke kvaliteten hos underleverandørerne. Desuden vil vi kontrollere alle produkter forsvarligt før den kommende sæson. 

Vores leverandører arbejder under et sæt betingelser, som er i overensstemmelse med vores leverandørmanuel og Code of Conduct. Dette regelsæt kan læses fra vores hjemmeside. Alle leverandører underskriver vores vilkår. Heri er reglerne helt klart defineret for alt tilbehør, såsom badges, lynlåse, lynlås pullere, etiketter og hangtags skal komme fra vores specifikt nominerede underleverandører. Dette gør os i stand til at styre standard, kvalitet og indhold i alt hvad vi får produceret

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.