alle vil have mor og far sammen?

maria_wlt skriver:

Jeg synes desværre bare at jeg alt for tit læser om folk som alt for nemt går fra hinanden eller bare får børn fordi DE lige har lyst..

Hvis man bare ikke kan sammen eller lign. så skal man selvfølgelig ikke blive sammen, men det med at gå fra hinanden et par mdr efter at barnet er kommet kan bare ikke passe.. Så skulle man altså have ventet med at få børn.

tak for dit svar men det må vidst være til en anden debat

 

Denne er om hvorfor folk mener at børn grundlæggende ønsker far og mor skal være sammen

Anonym skriver:

jeg husker min mor og far bo sammen og har kun gode minder derfra men har aldrig ønsket dem sammen tiltrods for jeg har en meget lidt sød stedmor hos min far ?

tror du ikke det handler om hvordan vi som forældre selv kan have oplevet skilsmisser i barndommen??

Jo det kan sagten have noget at gøre med hvordan man som forældre selv har oplevet en skilsmisse, men i stor grad tror jeg det har meget at gøre med hvordan barnet oplever brudet om det feks. kommer ud af den blå luft eller om forældrne stille, roligt fortæller om det kommende brud..

Men ved det ikke, da jeg aldrig selv har været skilsmisse barn.

Talbutikken skriver:

Jo det kan sagten have noget at gøre med hvordan man som forældre selv har oplevet en skilsmisse, men i stor grad tror jeg det har meget at gøre med hvordan barnet oplever brudet om det feks. kommer ud af den blå luft eller om forældrne stille, roligt fortæller om det kommende brud..

Men ved det ikke, da jeg aldrig selv har været skilsmisse barn.

ganske godt bud må man sige..

 

tak for dit indlæg

Anonym skriver:

ganske godt bud må man sige..

 

tak for dit indlæg

Jamen det var så lidt

maria_wlt skriver:

Jeg synes desværre bare at jeg alt for tit læser om folk som alt for nemt går fra hinanden eller bare får børn fordi DE lige har lyst..

Hvis man bare ikke kan sammen eller lign. så skal man selvfølgelig ikke blive sammen, men det med at gå fra hinanden et par mdr efter at barnet er kommet kan bare ikke passe.. Så skulle man altså have ventet med at få børn.

Du skriver at man skulle have ventet med at få børn, hvis man går fra hinanden kort tid efter man har fået et barn, sådan kan man ikke stille det op.

Både mor og far gennemgår en proces igennem graviditeten og den første tid efter barnet ankomst.. I både mit og min mands tilfælde er vi voksede med opgaven, mens vores respektive x partnere er blevet på samme stadie som de var før graviditeten, skal man blive i et parforhold, hvor man ikke er lige værdige bare fordi man har et barn sammen ?

Det er ikke ens børns ønsker man skal tænke på i sådan en situation. Jeg kan simpelthen ikke tage dem der bliver sammen for børnenes skyld. Det er efter min mening mere synd for dem.

I øvrigt mærker børn alt, så hvis far og mor skændes/diskutere konstant, så synes jeg ærlig talt at man bør gå fra hinanden. Det er ens børn ikke tjent med.

Jeg tror ikke på at der er noget der hedder; at give for tidligt op. Der er en grund til at man går fra sin partner (børn indblandet eller ej) og det skal respekteres.

Jeg oplevede selv som barn at vi var meget misundelige på de hvis forældre stadig var sammen. Min bedste veninde ønskede altid sine forældre sammen igen og snakkede om det i flere år. Det gjorde jeg på sin vis også med mine, jeg turde bare ikke sige det højt for jeg var opdraget til at 'din far er en idiot om han så var sidste mand på jorden så aldrig!' og ligeledes omvendt. Men jeg ønskede dem sammen, ja. Og det er min opfattelse alle børn ønsker mor og far sammen. Har aldrig hørt om andet. Også da jeg arbejdede kort i en inst var det tydeligt mange børn var kede af at deres mor og far f.eks ikk hentede dem sammen om fredagen for at bruge weekenden som en familie istedet for at være splittet i to.

Ingen af mine børn kan huske, jeg har boet med deres fædre.

Min datters far og jeg blev skilt, da hun var 8 mdr gammel, så hun har naturligvis ingen minder fra tiden inden, og jeg tvivler på, hun ville komme og sige en dag, at hun synes, vi skal være sammen.
Vi kommunikerer dog fint - min eks og jeg, og min datters ve og vel er altid kommet i første række.

Min søns far og jeg blev skilt, da jeg var gravid, så han vil heller ingen minder have om, at mor og far har været sammen, og igen vil det komme bag på mig, hvis han en dag giver udtryk for, han ville ønske, vi var.

Jeg tror, det er alfa og omega, at forældrene sluger alle de kameler, der kommer på vejen og sætter barnet først, for hvis barnet har det godt, har det vel ingen grund til at ønske noget skulle være anderledes, eller at det skal gå tilbage til "det gamle", hvis barnet er gammelt nok ved en skilsmisse til at huske det.

Der er som regel en grund til, at man bryder et forhold, og oftest har der været en dårlig/anstrengt tid inden, som barnet også har oplevet.

Jeg er ikke selv skilsmissebarn, men da jeg var barn/ung, håbede jeg, mine forældre ville gå fra hinanden, da atmosfæren ikke var god hjemme pga mine forældres til tider meget dårlige forhold.

Anonym skriver:

ja i forlængelse af debatten om at vi single forældre jo giver for hurtigt op ( sagt med et skævt smil ) og i takt med der hyppigere og hyppigere bliver skrevet herinde at børn jo ønsker mor og far sammen så vil jeg gerne lige vide hvor folk har den fordom/ide fra??

Jeg er selv skilsmissebarn og jeg har ALDRIG ønsket dem sammen.. som i aldrig aldrig.. kender flere der har det på samme måde og sågar folk der har ønsket deres forældre skulle gå fra hinanden ...

så hvor kommer det fra???

Jeg tror det kommer fra forældrene selv, deres egen drømme og ønsker. 

Når man går fra hinanden/bliver skilt, ja så prikker man jo til andre folks frygt for at de også skal "ende" der - og deres drømme om kernefamilie brister.

 Vi er jo også blevet tudet ørene fulde af, at børn har det bedst hos både mor og far. Siger hvem?!?

Måske vi skulle overveje at der er flere måder at have familier på end far mor og barn...

 

wamse skriver:

Jeg ved fra mine drenge, at de har ønsket at mor og far kunne bo sammen, så de ikke skulle deles på den måde.

Jeg tror mange børn ønsker at mor og far ville kunne finde ud af at være rare sammen, og det uden skænderier m.m. De ville da selvfølgelig ikke have dem sammen, hvis det bare være uenigheder og dårlig stemning. Men tror altså, at der i mange børn ligger et ønske om, at mor og far bare ville kunne finde ud af at fungere sammen, og med masser af kærlighed til hinanden og barnet.

Jeg tror ikke at ret mange børn synes det er særlig fedt, at mor og far bar hver deres sted, og jeg så skal rejse frem og tilbage mellem dem, det er vist en drøm for de færeste, hverken barn eller voksen.

Helt enig!