Hjælp! Hvorfor er det stadig belastende?

Har nu i knap 6 mdr. haft en ordning m overnatning hos far lør-søn hveranden weekend og det kører på skinner! Mit barn er glad, når far kommer, og ligeledes når jeg henter igen. Det er rigtig rart og gør mig glad.

Det der nager mig er, at jeg bare IKKE gider glo på hans kæreste. Virkelig ikke.... hun har ikke gjort mig noget, men jeg magter bare ikke at se hende, snakke m hende eller bare være i nærheden, når jeg henter.

Har sagt til far, at jeg helst ikke ser hende stå og glo, når jeg henter, og det accepterede han. Nu er det bare det, at det ligesom bare er glemt? Og når hun så står der, så går jeg bare m det samme, og får ikke en så god snak m far om weekenden. Men jeg magter det ikke. Bliver vred og sur, og forstår ikke hvorfor det pludselig er blevet sådan?? Han ved hvad jeg føler, men er åbenbart blevet ligeglad?

Jeg venter barn m min nye kæreste, og ER kommet videre.... men alligevel så irriterer hun mig bare som fanden! Er det ok m de føelelser eller er jeg bare helt lost?

Er der andre, som ikke snakke m fars nye kæreste??

Kærligt ment: Du bliver nødt til at tage dig sammen!!

Hvorfor irriterer hun dig, når hun ikke har gjort dig noget?

Dit barn kommer sikkert til at holde af hende og hvor ville det da bare være skønt. Jo flere der elsker dit barn og omvendt, jo mere berigende bliver det for hans/hendes liv.

Derimod vil dit barn få en loyalitetskrise, hvis han/hun holder af et menneske som mor ikke kan lide.
Så for dit barns skyld skal du se, at ligge dine sårede følelser bag dig og glæde dig over, at du har en ny skøn kæreste og din eks ligeså.

Jeg synes du er galt på den. 

Når man har et skilsmissebarn og skal have det til at fungere, må man sluge nogle kameler. Bl.a. acceptere den andens valg af ny partner. Jeg ville blive ret olm hvis min eks bad om at min mand ikke måtte vise sig, når han hentede vores søn hos mig. 

Vi er en familie nu, og det må han acceptere - ligesom jeg accepterer hans kæreste. Det er vigtigt for mig at vise min søn, at de voksne kan sammen - for vi er alle sammen hans familie. Vi skal også alle kunne deltage til fodboldstævner og arrangementer på skolen - for hans skyld.

Hvis du ikke kan snakke med din eks, når hun er der så må du gøre det på et andet tidspunkt. Jeg synes du skal være voksen nok til at smile til kæresten og hilse pænt og ikke prøve at bestemme om hun må være der eller ej.

Anonym skriver:

Har nu i knap 6 mdr. haft en ordning m overnatning hos far lør-søn hveranden weekend og det kører på skinner! Mit barn er glad, når far kommer, og ligeledes når jeg henter igen. Det er rigtig rart og gør mig glad.

Det der nager mig er, at jeg bare IKKE gider glo på hans kæreste. Virkelig ikke.... hun har ikke gjort mig noget, men jeg magter bare ikke at se hende, snakke m hende eller bare være i nærheden, når jeg henter.

Har sagt til far, at jeg helst ikke ser hende stå og glo, når jeg henter, og det accepterede han. Nu er det bare det, at det ligesom bare er glemt? Og når hun så står der, så går jeg bare m det samme, og får ikke en så god snak m far om weekenden. Men jeg magter det ikke. Bliver vred og sur, og forstår ikke hvorfor det pludselig er blevet sådan?? Han ved hvad jeg føler, men er åbenbart blevet ligeglad?

Jeg venter barn m min nye kæreste, og ER kommet videre.... men alligevel så irriterer hun mig bare som fanden! Er det ok m de føelelser eller er jeg bare helt lost?

Er der andre, som ikke snakke m fars nye kæreste??

som de andre siger så ja desværre så er du lidt galt på den og det tror jeg faktisk også at du ved inderst inde....

selvom man rent front mentalt er kommet videre kan der stadigvæk godt ligge lidt helt derinde bag ved...

Måske kan det også være du i bunden har en frygt for om din søn bliver for glad for fars nye kæreste?

Jeg forlod selv men eks og jeg ELSKER at være enlig, men derfra og til at jeg ligefrem ønsker hvis han engang skal have overnattende sammenvær at en fremtidskæreste af hans skal være reserve for mig det er ikke just et stort ønske

Jeg kan altså godt forstå dig , jeg er ikke i nogen ligende situation, men ud fra det du skriver så forstår jeg dig godt.. Men alligevel så tror jeg også bar det er bedst at komme videre, for jer alle sammens skyld.. Men ja det tager noget tid at acceptere at der nu også er en ny kvinde man skal tænke på... Jeg forstår dig altsÅ godt... 

Men syntes dog heller ik at du skal tvinges til at snakke med en hvis du ikk kan lide hende ..

RGN skriver:

Kærligt ment: Du bliver nødt til at tage dig sammen!!

Hvorfor irriterer hun dig, når hun ikke har gjort dig noget?

Dit barn kommer sikkert til at holde af hende og hvor ville det da bare være skønt. Jo flere der elsker dit barn og omvendt, jo mere berigende bliver det for hans/hendes liv.

Derimod vil dit barn få en loyalitetskrise, hvis han/hun holder af et menneske som mor ikke kan lide.
Så for dit barns skyld skal du se, at ligge dine sårede følelser bag dig og glæde dig over, at du har en ny skøn kæreste og din eks ligeså.

Helt enig.

Du bør lægge din vrede fra dig, det gavner ingen hun skal også have lov at være der, ligeså vel som din egen kæreste.

RGN skriver:

Kærligt ment: Du bliver nødt til at tage dig sammen!!

Hvorfor irriterer hun dig, når hun ikke har gjort dig noget?

Dit barn kommer sikkert til at holde af hende og hvor ville det da bare være skønt. Jo flere der elsker dit barn og omvendt, jo mere berigende bliver det for hans/hendes liv.

Derimod vil dit barn få en loyalitetskrise, hvis han/hun holder af et menneske som mor ikke kan lide.
Så for dit barns skyld skal du se, at ligge dine sårede følelser bag dig og glæde dig over, at du har en ny skøn kæreste og din eks ligeså.

lillemor92 skriver:

Jeg kan altså godt forstå dig , jeg er ikke i nogen ligende situation, men ud fra det du skriver så forstår jeg dig godt.. Men alligevel så tror jeg også bar det er bedst at komme videre, for jer alle sammens skyld.. Men ja det tager noget tid at acceptere at der nu også er en ny kvinde man skal tænke på... Jeg forstår dig altsÅ godt... 

Men syntes dog heller ik at du skal tvinges til at snakke med en hvis du ikk kan lide hende ..

Nej, præcis.... det er såååå mærkeligt, at man for alle andres skyld skal snakke med en person, som man inderst inde ikke kan lide, fordi alle andre bliver glade så... hvad så med mig? Skal jeg bare rives rundt indeni og føle mig skidt tilpas???

Det er såååååååååååååå svært at være mig, fordi alle mener, at jeg da bare lige skal glemme det og bla bla bla... det er så meget lettere sagt end gjort. Jeg magter hende ikke i mit liv UDOVER, når jeg så henter min søn.....

FruK skriver:

Jeg synes du er galt på den. 

Når man har et skilsmissebarn og skal have det til at fungere, må man sluge nogle kameler. Bl.a. acceptere den andens valg af ny partner. Jeg ville blive ret olm hvis min eks bad om at min mand ikke måtte vise sig, når han hentede vores søn hos mig. 

Vi er en familie nu, og det må han acceptere - ligesom jeg accepterer hans kæreste. Det er vigtigt for mig at vise min søn, at de voksne kan sammen - for vi er alle sammen hans familie. Vi skal også alle kunne deltage til fodboldstævner og arrangementer på skolen - for hans skyld.

Hvis du ikke kan snakke med din eks, når hun er der så må du gøre det på et andet tidspunkt. Jeg synes du skal være voksen nok til at smile til kæresten og hilse pænt og ikke prøve at bestemme om hun må være der eller ej.

 

Så I kommer 4 personer til arragementer på skolen??? WHAT!!!?? Det bliver sgu da noget af nogle fester, hvis alle børn m forældre, som ikke er sammen og har fundet nye, slæber dem alle med... jesus!!!

Her vil det kun være min eks og jeg, og hvis han ikke kan så kommer min nye kæreste med.....

Så I kommer 4 personer til arragementer på skolen??? WHAT!!!?? Det bliver sgu da noget af nogle fester, hvis alle børn m forældre, som ikke er sammen og har fundet nye, slæber dem alle med... jesus!!!

 

Her vil det kun være min eks og jeg, og hvis han ikke kan så kommer min nye kæreste med.....

Ja, til nogle arrangementer. Til nogle er det kun mig og hans far, til nogle er det kun far og hans kæreste eller mig og min mand. Alt efter hvordan det lige passer. Det har aldrig været et problem - så mange er der altså heller ikke i klassen, der er skilt, eller som kan finde ud af at se på hinanden.  

Og ved du hvorfor vi gør det? Fordi vores søn gerne vil have os alle med.

Og så har vi begge den holdning, at det altså ikke er op til os at bestemme, om den andens partner "må" komme med. Vi bor begge sammen med nye partnere, og vi bestemmer altså selv hvad de skal med til - vi er to nye familier nu, og jeg kan ikke bestemme hvordan de skal gøre. Heller ikke i forhold til vores søn.

Der er ingen der siger at du behøver at hyggesnakke med hende. Men at smile og være høflig, og acceptere at hun er der - for barnets skyld.