Gang på gang!

Ved ikke om jeg søger svar, eller luft!

Jeg har den her kæreste/forlovet.. Han er en dejlig person og har en stor personlighed.. Han er ikke en af de grimme, men heller ikke vildt overdrevet lækker.. Han er som jeg gerne vil have ham..
For næsten 1 år siden, fandt jeg ud af at han havde skrevet med en tøs tæt på hvor han dengang gik i skole.. Jeg havde brug for luft fra ham et stykke tid, så jeg flyttede hjem til den gamle 1½ uges tid..
Vi fandt ud af det igen, og fortalte ham at jeg ikke bryder mig om at han hver eneste weekend Fredag og Lørdag skulle i byen..
Han lovede at det ville stoppe..
Det gjorde det også, i 1½ måned..
I dag kommer han tidligere hjem fra arbejde, omkring kl 14, han smutter i bad som han plejer, tager tøj på og siger, vi ses skat, jeg kører ind til byen.. det var omkring kl 15..
Nu har jeg lige haft ringet til ham, og spurgt hvornår han kom hjem, for jeg var sulten.. Han fortæller mig at han ikke er i stand til at køre bil, for han havde drukket for meget.. Vi skal til fødselsdag i morgen formiddag.. Og han skuffer mig bare gang på gang på gang .............
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere.. Jeg elsker ham, jeg elsker ham over alt.. Det er pisse svært for mig at få sagt alt hvad jeg tænker og føler..
Og jeg synes sku det er synd for ham at jeg altid ringer og græder og er ked af det når han hygger sig i byen.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Min selvtillid er i bunden, og jeg mener virkelig så langt nede at jeg ikke kan se den...
Jeg har desværre ikke nogen veninder mere.. Jeg "afskrev" dem da jeg mødte kæresten, fordi jeg hellere vil være sammen med ham  ..
Det er noget jeg fortyder så inderligt i dag ...
Folk der siger; "gå fra ham, det er det bedste" har vidst aldrig prøvet at være forelsket.. Jeg får stadig den der kildren i maven når jeg tænker på ham.. og vi har alligevel været sammen i over 4 år ..
Puha det er hårdt altså

Anonym skriver:

Ved ikke om jeg søger svar, eller luft!

Jeg har den her kæreste/forlovet.. Han er en dejlig person og har en stor personlighed.. Han er ikke en af de grimme, men heller ikke vildt overdrevet lækker.. Han er som jeg gerne vil have ham..
For næsten 1 år siden, fandt jeg ud af at han havde skrevet med en tøs tæt på hvor han dengang gik i skole.. Jeg havde brug for luft fra ham et stykke tid, så jeg flyttede hjem til den gamle 1½ uges tid..
Vi fandt ud af det igen, og fortalte ham at jeg ikke bryder mig om at han hver eneste weekend Fredag og Lørdag skulle i byen..
Han lovede at det ville stoppe..
Det gjorde det også, i 1½ måned..
I dag kommer han tidligere hjem fra arbejde, omkring kl 14, han smutter i bad som han plejer, tager tøj på og siger, vi ses skat, jeg kører ind til byen.. det var omkring kl 15..
Nu har jeg lige haft ringet til ham, og spurgt hvornår han kom hjem, for jeg var sulten.. Han fortæller mig at han ikke er i stand til at køre bil, for han havde drukket for meget.. Vi skal til fødselsdag i morgen formiddag.. Og han skuffer mig bare gang på gang på gang .............
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere.. Jeg elsker ham, jeg elsker ham over alt.. Det er pisse svært for mig at få sagt alt hvad jeg tænker og føler..
Og jeg synes sku det er synd for ham at jeg altid ringer og græder og er ked af det når han hygger sig i byen.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Min selvtillid er i bunden, og jeg mener virkelig så langt nede at jeg ikke kan se den...
Jeg har desværre ikke nogen veninder mere.. Jeg "afskrev" dem da jeg mødte kæresten, fordi jeg hellere vil være sammen med ham  ..
Det er noget jeg fortyder så inderligt i dag ...
Folk der siger; "gå fra ham, det er det bedste" har vidst aldrig prøvet at være forelsket.. Jeg får stadig den der kildren i maven når jeg tænker på ham.. og vi har alligevel været sammen i over 4 år ..
Puha det er hårdt altså

Hmm, jeg kan godt sætte mig i dit sted. 

Men den eneste mulighed jeg umiddelbart ser for mig, er at du er nødt til at tale med ham om det. Det skriver du, at du har svært ved.

Men manden ved det jo ikke, hvis du ikke siger det.. I må tale om det, og finde en løsning så I begge er tilfredse..

Han skal have lov til at tage afsted, men du skal ikke sidde med ondt i maven.

Du er nok nødt til at tage snakken med ham en dag, hvor der er god stemning mellem jer, og så undgå at lægge op til diskussion.

Og nej - det er da latterligt, at folk siger I skal gå fra hinanden. Hvad har de så travlt for? 

:-) Følg dit hjerte, og snak med kæresten. Knus

Nååå, det er da mega strengt a han bare smutter uden a give videre besked. 

Én ting er a tage i byen, men man plejer da lige a snakke med sin partner. 

Synes godt du kan fortjene bedre. 

rikkeas skriver:

Hmm, jeg kan godt sætte mig i dit sted. 

Men den eneste mulighed jeg umiddelbart ser for mig, er at du er nødt til at tale med ham om det. Det skriver du, at du har svært ved.

Men manden ved det jo ikke, hvis du ikke siger det.. I må tale om det, og finde en løsning så I begge er tilfredse..

Han skal have lov til at tage afsted, men du skal ikke sidde med ondt i maven.

Du er nok nødt til at tage snakken med ham en dag, hvor der er god stemning mellem jer, og så undgå at lægge op til diskussion.

Og nej - det er da latterligt, at folk siger I skal gå fra hinanden. Hvad har de så travlt for? 

:-) Følg dit hjerte, og snak med kæresten. Knus

jeg kan godt se, at det er en træls situation....

Jeg vil anbefale dig, at en dag så gør du det samme, tager et bad, gør dig lidt lækker, tager pænt tøj på og så siger du: "Hej skat, nu smutter jeg i byen"... Og du skal IKKE vende dig om og give nogen forklaring, bare afsted med dig..

Han kan være en af de mange mænd, der ikke kan høre men skal "føle" altså prøve det på egen krop, før han fanger pointen..

Om du så bare går en tur i byen og oser i forretninger eller du tager på café, det er som sådan lige meget, du skal bare afsted og ikke ringe hjem

Så tror jeg nok, han skal få øjnene op

Håber han klare at komme til fødselsdag i morgen - for din skyld

Dot D skriver:

jeg kan godt se, at det er en træls situation....

Jeg vil anbefale dig, at en dag så gør du det samme, tager et bad, gør dig lidt lækker, tager pænt tøj på og så siger du: "Hej skat, nu smutter jeg i byen"... Og du skal IKKE vende dig om og give nogen forklaring, bare afsted med dig..

Han kan være en af de mange mænd, der ikke kan høre men skal "føle" altså prøve det på egen krop, før han fanger pointen..

Om du så bare går en tur i byen og oser i forretninger eller du tager på café, det er som sådan lige meget, du skal bare afsted og ikke ringe hjem

Så tror jeg nok, han skal få øjnene op

Håber han klare at komme til fødselsdag i morgen - for din skyld

Men hun skrev, at hun ingen veninder har, så hun kan vel ikke rigtigt tage alene afsted?

Dot D skriver:

jeg kan godt se, at det er en træls situation....

Jeg vil anbefale dig, at en dag så gør du det samme, tager et bad, gør dig lidt lækker, tager pænt tøj på og så siger du: "Hej skat, nu smutter jeg i byen"... Og du skal IKKE vende dig om og give nogen forklaring, bare afsted med dig..

Han kan være en af de mange mænd, der ikke kan høre men skal "føle" altså prøve det på egen krop, før han fanger pointen..

Om du så bare går en tur i byen og oser i forretninger eller du tager på café, det er som sådan lige meget, du skal bare afsted og ikke ringe hjem

Så tror jeg nok, han skal få øjnene op

Håber han klare at komme til fødselsdag i morgen - for din skyld

Tusind tak for svar..
Nej, som hende over mig skriver, så har jeg ingen veninder, og ærlig talt synes jeg det er pinligt at sætte sig på en cafe alene ..

Men rigtig godt forslag, jeg vil huske på det

Jeg havde læst det med veninder... Jeg synes godt, man kan tage på café alene, måske der sidder én ved siden af, der også er alene, og vips, så kommer I til at snakke sammen, det er da ude i "det virkelige liv" man støder ind i nogen, der ender med at blive ens bedste venner.

Men hvis du ikke er så meget for det, så tage en tur på museum eller biblioteket, det behøver jo ikke være klokken skod, for at tænde hans opmærksomhed, bare en ganske almindelig eftermiddag, hvor du har gjort det lidt godt for dig selv..

Så mit svar skulle ikke forståes negativt, jeg ville bare ikke remse alle mulighederne op, du kunne jo også bare tage bussen ud til et naturskønt område og gå en lang tur, det giver en dejlig ny energi til sjælen....

Så ud i verden med dig, og er du i nærheden af mig (Gassum/Randers/Hobro) så vil jeg gerne mødes med dig, så du ikke skal gå alene på café

Men hun skrev, at hun ingen veninder har, så hun kan vel ikke rigtigt tage alene afsted?

Som jeg svarede den anonyme, så synes jeg godt, at man kan tage på café alene...

Og derfor skulle mit svar ikke forståes negativt

Dot D skriver:

Jeg havde læst det med veninder... Jeg synes godt, man kan tage på café alene, måske der sidder én ved siden af, der også er alene, og vips, så kommer I til at snakke sammen, det er da ude i "det virkelige liv" man støder ind i nogen, der ender med at blive ens bedste venner.

Men hvis du ikke er så meget for det, så tage en tur på museum eller biblioteket, det behøver jo ikke være klokken skod, for at tænde hans opmærksomhed, bare en ganske almindelig eftermiddag, hvor du har gjort det lidt godt for dig selv..

Så mit svar skulle ikke forståes negativt, jeg ville bare ikke remse alle mulighederne op, du kunne jo også bare tage bussen ud til et naturskønt område og gå en lang tur, det giver en dejlig ny energi til sjælen....

Så ud i verden med dig, og er du i nærheden af mig (Gassum/Randers/Hobro) så vil jeg gerne mødes med dig, så du ikke skal gå alene på café