Ja. Jeg må være ærlig! jeg har fulgt lidt med i denne tråd: I er dybt uansvarlige!! og ligeså har jeg valgt at gøre mig anonym, har årsagen simpelthen været at, jeg i denne situation prøver passe lidt på mig selv- fordi det er et meget ømt emne jeg har oppe at vende med jer herinde, jeg vil efterfølgende være rigtig bange for om folk, til sidst stempler min bruger, og evt. så mig som et lavt menneske. Jeg vil selvfølgelig gerne fortælle jer lidt om situationen omkring den overvågning der har været over min lille familie i hjemmet.
det startede med at, man fandt ud af at mine søskende led af ADHD - som efterfølgende fandt arvligt, igennem vores biologiske slægt, og ikke mindst en masse andre sygdomme. Jeg har haft indlæringsproblemer i skolen, og med så mange andre ting, og haft symptomer der lød på ADHD - og den behandling startede så op midt i min graviditet, og jeg fik testet min iQ, som viste at være meget lav, men jeg fejlede heldigvis ingenting! men pga lav iQ og fordi jeg er meget ung, og igen fordi min barndom har været meget hård, valge de simpelthen, kigge alle mine sager igennem og fandt så frem til at vi med støtte og vejledning kunne skabe det her sammen. Vi endte med at få meget hjælp på til en start, og lige pludselig gik det meget turbulent ned for os, hvor vores lille pige faldt ind i sig selv - og opgav verden. Mig og min kærete, havde simpelthen ik fastholdt øjnkontakten, og det sátte alle bekymringerne igang hos kommunen! vi fik en uge. hvor vi havde til at vise vi ku få hende kaldt frem igen, og vi puklede virkelig så sveden faldt! det lykkeds os, og vi kunne give os selv et klap på skulderen.. Ja, så gik udviklingen som den ellers skulle, glad, kvik, sund, rask pige. Og kommunen skar ned på hjælpen, og den blev mindre og mindre. Til sidst, havde min sagsbehandler ikke mere at komme efter, følte hun og besluttede at afslutte besøgene ude os os, og heller ikke bruge flere penge på os. DER, tænke jeg i mine tanker! jamen betyder det så, at vi kan gøre hvad vi vil? lave et barn mere? (jeg havde en periode hvor jeg var voldsom skruk! amen det var helt vildt) og jeg havde baby på hovedet HELE tiden! og jeg tænke sku ik helt over konsekvenser i det.. at fordi, kommunen havde set os egnet for 1 barn, betød så ikke at de var okey med nummer 2! det kom bag på mig, eftersom vi var blevet afklaret, og vi begge gerne ville have vore børn skulle være tætte, men kommunen vendte 80grader, da jeg oplyste min graviditet - og derfra har opfordret mig til en abort - fordi det ville være at tabe alt det vi havde kæmpet for på gulvet. og vi KUNNE risikere miste vores datter! vi skulle tænke os meget grundigt om, for ville forholdet holde til støtten igen? ville vores datter tage skade? ville det være en al for stor opgave? 2 børn er langt fra det samme som med 1 barn! ja, til vores stor skuffelse og sorg - oprettede jeg et indlæg, for at få lidt hjælp - da jeg på mange områder, kan se hvor risikapelt det hele er, men samtidig havde jeg heller ik regnet med at det ville ramme os, fordi vi blev erklæret egnet. jeg er selvfølgelig, ked af alle mine oprettende inlæg, at det har været misfortået og ja.. men jeg har ikke vidst hvad det mest rigtige ville være.. jo altså, en abort - hvis ik vi vil miste vores datter, men situationen ER at vi får hjælp på igen - men det gjorde ekstra AV at min læge havde været bekymret - over en bekymring kommunen engang havde HAFT, da vores datter var 2 måneder gammel. andre spørgmål? stil dem gerne. i må undkylde at jeg kan virke sur, ligeså snart nogle af jer, har jeres meninger, og kommunen er der for en grund. Men det rammer mig hårdt ! og ja, man skal ku tåle andres meninger.. men Ja, det gør ondt, fordi der er sket det, at jeg er bange for at miste, men også bange for at fjerne.. som i spørg om. hvorfor ik vente? ja jeg ved det virkelig ikke.. 
