Anonym skriver:
Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.
Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.
Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!
Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.
Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.
Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.
Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?
Hvad synes i?
Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!
Lige præcis.
Jeg forstårsimpelthen ikke at man ikke kan få det til at løbe rundt, med alt den hjælp man kan få.
SÅ må det altså være et spørgsmål om ens prioiteringer.