Hvad ville du gøre (enlig forældre - konflikter)

Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.

Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.

Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!

Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.

Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.

Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.

Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?

Hvad synes i?

Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!

 

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.

Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.

Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!

Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.

Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.

Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.

Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?

Hvad synes i?

Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!

 

Jeg kan godt se problem stillingen.

Allerførst vil jeg sige at jeg synes i skal få nogle klare regler omkring de børnepenge fra ham. (det får man vel gennem statsamtet eller lign)

Jeg forstår i princippet godt han ikke vil købe dit og dat til datteren, da det er dig der både får børnepenge OG penge fra ham. - Så burde det jo være dig der købte de ting for de penge.

 

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.

Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.

Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!

Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.

Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.

Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.

Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?

Hvad synes i?

Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!

 

Ved ikke hvor god dialog i normalt har men jeg havde hvis det var her hos os bedt om et møde og drøftet det. Husk du kan søge med tilbagevirkende effekt da børnebidrag er 1230 .- mener jeg - vi har aftalt 1200 og at min søns far så må give det han vil udover .. Kan godt forstå han tænker hmm du køber til to og ikke tre hvis han virkelig ikke har forstået din økonomiske situation :/

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.

Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.

Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!

Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.

Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.

Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.

Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?

Hvad synes i?

Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!

 

Ærligt? Jeg havde stillet mig totalt på bagbenene og informeret manden om at enten delte i 50/50 - eller også så tog i den igennem statsamtet.
Blev han børnefornærmet ville jeg lade ham blive god igen på egen hånd, få fat i en advokat der kan hjælpe dig igennem statsamtet og ellers trykke ligegladknappen godt og grundigt i bund.

 

 

Jeg ved det sgu ikke?? Jeg ville nok lade de børnepenge gå gennem kommunen, så du får hvad du skal have.

Dernæst, så kan jeg godt forstå din søn bliver ked af det, men helt ærligt, det er jo forskellen, når man ikke har samme mor og far. Så kunne ai jo bare tage derned sammen i ny og næ. Bare fordi HUN har fået sæson kort, betyder det jo ikke I SKAL være der hele tiden. Så må faderen jo tage afsted med hende.

Og hvis du skulle have haft købt de sæson kort til dig og din søn, skulle du have ventet til hun havde fået det!

Ja masser af bagklogskab.

Hvorfor stejler han så meget??

Øv hvor kan jeg blive sur over sådan noget . Hvis han virkelig mener du skal betale alt så synes jeg ikk du skal tøve med at søge de ekstra penge. Du skal jo selv kunne få det hele til at køre rundt . 

Jeg syns sådan set det er fair nok at det er dig som skal betale tøj, sko osv til hende - det er jo dig som får børnepengene osv. ang det forhøjede børnebidrag du ikke har søgt om så er det jo dig selv der ikke har valgt ikke at gøre det - det havde jeg nok valgt at gøre så man ikke behøvede at bede om hjælp fra ham - og du er jo i din gode ret til at få det.

Ang årskortet så syns jeg da slet ikke det er fair at han bliver børnefornærmet og lader det gå udover sin datter - nu er hun jo blevet lovet det og I har har også købt det

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 10 år som går i 3. klasse. Jeg har hende med en mand som faktisk er en god far. Vi gik fra hinanden da hun bare var knap ét år.

Hun har altid haft bopæl hos mig, og jeg modtager børnepengene osv., ligesom jeg også modtager børnebidrag fra faderen, som vi dog selv har fastsat til 1000,. pr. mdr., som er noget mindre end det jeg kunne få hvis jeg søgte om forhøjet. Vi har altid haft en deleordning hvor hun er lige meget hvert sted.

Jeg har altid betalt ALT. På det seneste har jeg dog bedt ham om at hjælpe økonomisk, da jeg er på dimittendsats (svarende til kontanthjælp) og har svært ved at få pengene til at slå til. Jeg har blandt andet spurgt om han ville købe sandaler til hende, her fik jeg et blankt nej. Han har et par gange indvilliget i at betale til frugtordningen i SFO´en, og et par enkelte gange har han betalt halvdelen af lejrtur/koloni. Han betaler hendes telefonregning, da det er ham der bestemte at hun skulle have mobiltelefon som 7 årig!

Alt i alt betaler jeg altså en del mere end han gør, og kommer formentlig til at betale endnu mere i fremtiden, da tøj, sko og lign. jo ikke bliver billigere jo ældre de bliver.

Nu er der så kommet den dråbe som har fået mit bægeret til at flyde over. Jeg har også en søn på 5 år (med en anden mand). Min datter kon hjem for en måneds tid siden og fortalte at hendes far ville købe et sæsonkor til hende til Djurs Sommerland (vi bor ret tæt på), men han skulle ikke selv have et, så hun skulle selv der ud når det var (formentlig sammen med veninder osv.). For det første synes jeg det er for tidligt hun selv tager i Djurs Sommerland, og for det andet synes jeg faktisk også det var synd for min søn, at han ikke kunne komme der ud, nu min datter talte så meget om hvor sjovt det var.

Jeg bestemte mig derfor for at købe sæsonkort til min søn og jeg, det har betydet at der er ting jeg har måtte spare væk, og jeg har virkelig måtte spare for at få råd til disse sæsonkort. Min datters far fik nys om at jeg havde købt kortet til min søn og jeg, og jo ikke til min datter, fordi det ville han jo, og nu har han så sat sig på bagbenene, han vil nu IKKE betale et sæsonkor til min datter. Det betyder at jeg er tvunget til at købe det, selvom jeg ikke aner hvor pengene skal komme fra.

Jeg er nu efterhånden så irriteret at jeg har lyst til at søge om forhøjet børnebidrag, jeg ved godt at det er min afmagt lige nu, der betyder at jeg vil gøre det, men i det lange løb, og hvis man ser tilnage, så synes jeg faktisk ikke det er fair, at jeg som "tjener" langt under det halve af hvad han gør, skal betale alt til vores fælles datter?

Hvad synes i?

Og foreslå ikke at jeg skal tale med ham, for det hverken kan eller vil jeg. Hver gang jeg har forsøgt, har jeg bare fået slynget kommentarer i hovedet som "hvis du har råd til at tage i sommerhus, så har du vel også råd til at købe tøj til din datter"!

 

Altså.. det lyder jo ikke til at i har et decideret godt forhold til hinanden i forvejen, så tænker at det jo ikke ville ødelægge noget at du søgte om forhøjet bidrag, personligt ville jeg nok lige konfrontere ham med det inden jeg gjorde det, altså få sagt at du ikke kan få det til at løbe rundt og derfor bliver nødt til det. Men det kan godt være det involvere at skulle snakke for meget med ham. Hehe

Men jeg synes ud fra din beskrivelse at han lyder en anelse tarvelig og jeg havde nok søgt om forhøjet bidrag. Ud fra det du skriver synes jeg bestemt ikke det er noget du bør have dårlig smag i munden over.

Håber du finder ud af det.

chael skriver:

Jeg ved det sgu ikke?? Jeg ville nok lade de børnepenge gå gennem kommunen, så du får hvad du skal have.

Dernæst, så kan jeg godt forstå din søn bliver ked af det, men helt ærligt, det er jo forskellen, når man ikke har samme mor og far. Så kunne ai jo bare tage derned sammen i ny og næ. Bare fordi HUN har fået sæson kort, betyder det jo ikke I SKAL være der hele tiden. Så må faderen jo tage afsted med hende.

Og hvis du skulle have haft købt de sæson kort til dig og din søn, skulle du have ventet til hun havde fået det!

Ja masser af bagklogskab.

Hvorfor stejler han så meget??

Hånden på hjertet - så er jeg lige umiddelbart enig med din eksmand. Det er dig, der får børnepenge m.m. Så er det dig der skal betale de udgifter, der er i forbindelse med jeres datters hverdag. Han skal som udgangspunkt afholde de udgifter der er hos ham.
De sandaler du nævner, er som jeg ser det en udgift, som du skal afholde, da du er bopælsforældreren.

Jeg synes det er dumt han ikke vil betale årskortet til jeres datter, når han havde lovet hende det. Men at du har købt til din søn, har så heller ingen relevans for datterens far

Jeg tror, at jeg ville søge den almindelige sats på 1228,- fra faderen, og så ikke blande faderen ind i økonomiske spørgsmål fremover.