Forbudte tanker

Hej i skønne kvinder

 

Har jo denne dejlige svigerinde der kan føde hvornår det skal være nu. Deres graviditet var ikke planlagt...

Vi prøvet i 3 år og er så endelig kommet i behandling eller vi har været til første samtale og venter nu på at høre noget fra kliniken.

Men har bare dage hvor jeg virkelig er glade på deres vegne og kan se hvor lykkelig min lillebror er.. Men andre dage tager de forbudte tanker og misundelsen over.. Øv hvor jeg skammer mig når de kommer. For de har da ligeså meget fortjent det som vi har....

 

Undskyld.. Skulle lige have luft for mine frustrationer

Det tror jeg altså er helt normalt og ikke noget du skal skamme dig over! Der har vist været et par debatter herinde flere gange om det samme, så du er helt sikkert ikke alene!

Jeg har lige fået at vide, at min skønne kusine skal være mor til oktober og selvom jeg er uendeligt glad på deres vegne, kan jeg altså også mærke misundelsen over, at jeg ikke kan fortælle det samme, fordi vores første forsøg ikke lykkedes! Og hvis jeg var blevet gravid der, så ville vi have haft termin meget tæt på hinanden... Øv øv! Men sådan er det og så må vi bare håbe, at næste forsøg virker! Må dog vente til efter sommerferien, fordi jeg lige blev sygemeldt med stress fra job!

Nå det var en lang smøre, vil bare sige, at du ikke er alene, og selvom det er mennesker jeg holder uendelig meget af, så giver det altså et lille stik indeni, og det tror jeg er ok Og slet ikke så mærkeligt, når det er noget man ønsker selv

Musse21 skriver:

Hej i skønne kvinder

 

Har jo denne dejlige svigerinde der kan føde hvornår det skal være nu. Deres graviditet var ikke planlagt...

Vi prøvet i 3 år og er så endelig kommet i behandling eller vi har været til første samtale og venter nu på at høre noget fra kliniken.

Men har bare dage hvor jeg virkelig er glade på deres vegne og kan se hvor lykkelig min lillebror er.. Men andre dage tager de forbudte tanker og misundelsen over.. Øv hvor jeg skammer mig når de kommer. For de har da ligeså meget fortjent det som vi har....

 

Undskyld.. Skulle lige have luft for mine frustrationer

du er bestemt ikke den eneste!! og det er ikke forbudte tanker, de er der bare.. og det er hårdt når det ikke lykkedes..

kæmpe krammer og velkommen i klubben for os med den slags tanker.. ville ønske i ikke hørte iblandt os..

held og lykke med jeres forløb i behandling!!

Jeg synes det helt legalt at føle "forbudte tanker" indimellem....vi er jo alle kun mennesker

Og der er jo ik noget at sige til at du efter så mange år føler en vis uretfærdighed over jeres situation.

Jeg synes det er flot at du står ved dine tanker og følelser og jeg er sikker på at din bror også forstår din frustration. Og at den ikke skyldes ham og deres barn.

Jeg ville føle nøjagtig det samme som dig og sig til dig selv at det OK....så blir det hele meget nemmere

Jeg håber snart det lykkes jer at blive gravid med ønske barnet
Go aften

tarkoflen skriver:

Det tror jeg altså er helt normalt og ikke noget du skal skamme dig over! Der har vist været et par debatter herinde flere gange om det samme, så du er helt sikkert ikke alene!

Jeg har lige fået at vide, at min skønne kusine skal være mor til oktober og selvom jeg er uendeligt glad på deres vegne, kan jeg altså også mærke misundelsen over, at jeg ikke kan fortælle det samme, fordi vores første forsøg ikke lykkedes! Og hvis jeg var blevet gravid der, så ville vi have haft termin meget tæt på hinanden... Øv øv! Men sådan er det og så må vi bare håbe, at næste forsøg virker! Må dog vente til efter sommerferien, fordi jeg lige blev sygemeldt med stress fra job!

Nå det var en lang smøre, vil bare sige, at du ikke er alene, og selvom det er mennesker jeg holder uendelig meget af, så giver det altså et lille stik indeni, og det tror jeg er ok Og slet ikke så mærkeligt, når det er noget man ønsker selv

Det er nok også ligeså meget usikkerheden om hvornår vi bliver forældre.. Og fordi det er min lillebror havde regnet med jeg var den første

ønskebarn74 skriver:

du er bestemt ikke den eneste!! og det er ikke forbudte tanker, de er der bare.. og det er hårdt når det ikke lykkedes..

kæmpe krammer og velkommen i klubben for os med den slags tanker.. ville ønske i ikke hørte iblandt os..

held og lykke med jeres forløb i behandling!!

Mange tak for det..

Har også fuldt lidt med på sidelinien i jeres kamp om baby

Håber snart det lykkedes for jer...

Musse21 skriver:

Det er nok også ligeså meget usikkerheden om hvornår vi bliver forældre.. Og fordi det er min lillebror havde regnet med jeg var den første

Det kan jeg helt sikkert godt forstå! Synes du skal give dig selv lov til at have de "forbudte" tanker, det tror jeg alle på et eller andet tidspunkt har!

for at jeres ønskebarn snart finder vej til jer, og så er jeg sikker på at h*n er ventetiden værd

Leonora skriver:

Jeg synes det helt legalt at føle "forbudte tanker" indimellem....vi er jo alle kun mennesker

Og der er jo ik noget at sige til at du efter så mange år føler en vis uretfærdighed over jeres situation.

Jeg synes det er flot at du står ved dine tanker og følelser og jeg er sikker på at din bror også forstår din frustration. Og at den ikke skyldes ham og deres barn.

Jeg ville føle nøjagtig det samme som dig og sig til dig selv at det OK....så blir det hele meget nemmere

Jeg håber snart det lykkes jer at blive gravid med ønske barnet
Go aften

De dumme tanker kommer heldigvis når jeg er her hjemme.. Og når jeg så er sammen med dem og ser maven bliver jeg jo så glad igen på deres vegne..

Men ved også godt at de føler med os.

tarkoflen skriver:

Det kan jeg helt sikkert godt forstå! Synes du skal give dig selv lov til at have de "forbudte" tanker, det tror jeg alle på et eller andet tidspunkt har!

for at jeres ønskebarn snart finder vej til jer, og så er jeg sikker på at h*n er ventetiden værd

Mange tak for det

 

H*n er helt sikkert ventetiden værd og meget ønsket..

Det er helt normale tanker, når man befinder sig i den situation, som vi gør. Og de er ikke forbudte - i hvert fald ikke i dette forum!!

Jeg forstår dig fuldt ud og jeg har selv perioder, hvor jeg ikke kan tåle at være i nærheden af gravide og små babyer - det gør simpelthen for ondt, når vi selv kæmper en brag kamp for at blive forældre

Jeg tror (og håber), at vores nærmeste forstår - hvis ikke er det deres problem. Jeg ved godt, at det måske er sat på spidsen, men man er bare nødt til at passe på sig selv, mens man er i FB.

Jeg krydser fingre for, at du snart får to fine streger og at du bliver en af de kvinder, som vi andre misunder

 fra Lisbeth