Hvornår pokker kommer jeg over mit aks!!??

Tvillingemor90 skriver:

Puha det lyder fuldstændig som min historie (det der er skrevet med rødt) ..

ved ikke hvad jeg skal sige - udover at jeg forstår dig og det er en meget voldsom oplevelse..

Du er velkommen til at skrive hvis det er ..

Hvordan fik du det beabejdet?? Og hvordan har du det den dag idag omkring hele dit aks dengang??

S.Maria skriver:

Nu skal jeg jo ikke bestemme hvordan du skal tænke og føle, men synes da du skal se det positive, og tænke at du har en sund og rask datter og hvis hun ikke havde kommet hurtig ud var det ikke sikkert at hun var rask.

Jeg fik også selv kejsersnit. Planlagt på tre dage. Jeg kom til undersøgelse hos JM 40+5 og hun var ikke sikker på hovedet var nedad så bliver sendt til scanning og ganske rigtigt, hovedet var opad så jeg havde som førstegangs mor ikke mulighed for at føde normalt. Jeg kan huske at jeg egentlig ikke tog det så tungt. Måske fordi jeg igennem hele graviditeten havde tænkt, at det kunne jo ende i kejsersnit. Havde også været til fødselsforberedelse hvor de også nævnte at det hele kunne ende i kejsersnit og det skulle man være forberedt på. Tror at det hjalp mig meget at jeg havde det i tankerne. Jeg ville da også gerne have født på normal vis, men når det nu ikke kunne være anderledes måtte vi jo bare glæde os til at få vores lille datter i armene og så har vi den oplevelse til gode hos vores næste barn.

Tror du skal prøve at tænke positive tanker og at du har fået dig en dejlig datter

Ja, det er selvfølgelig også det vigtigste at hun er sund og rask og bare er så dejlig mild, kærlig og smilende  Jeg må prøve at når jeg får de triste tanker op i mig tænke på hvor dejlig hun er og at hun gudskelov er sund og rask. Selvom jeg ikke fik hende op på mit bryst og mærke hende da hun kom ud så har jeg alligevel et fantastisk bånd med hende. Det er det jeg må prøve at huske og tænke på.

Omsorgsgiver skriver:

Jo, en uge efter fødslen var vi til efterfødselssamtale men altså det var bare sådan noget hurtigt noget....ikke noget uddybende som sådan. Som sagt så er vi ikke så begejstrede for vores sp. så det er ikke hende jeg vil snakke med det hele om....Jeg har da også snakket med mine veninder og bekendte om det men det er/har åbenbart ikke været nok da jeg den dag idag stadig sidder med de triste følelser omkring det hele.

Øv. Synes du skal henvende dig til din læge, en anden sundhedsplejerske eller lign. 

Det er bare rigtig ærgeligt for dig a have det sådan. Håber du får styr på det. 

Det kunne havde været mig som havde skrevt det oplæg ang de følser du beskriver.

021110 kom min dejlige dreng til verden med aks.

Jeg syntes også jeg var blevet snydt for selv at føde ham snydt for at være den første som holdte ham osv og jeg var enormt bitte over hvordan det hele endte ud.

Jeg kan ik sige andet at det tager tid, og du skal bare tilade dig selv at anderkende de følser du har omkring det.

Min søn er nu 17 mdr og jeg tænker sjælden over det mere, så det bliver letter at læse,se og høre om andre som har haft en normal fødsel.

Katrine26 

katrine26 skriver:

Det kunne havde været mig som havde skrevt det oplæg ang de følser du beskriver.

021110 kom min dejlige dreng til verden med aks.

Jeg syntes også jeg var blevet snydt for selv at føde ham snydt for at være den første som holdte ham osv og jeg var enormt bitte over hvordan det hele endte ud.

Jeg kan ik sige andet at det tager tid, og du skal bare tilade dig selv at anderkende de følser du har omkring det.

Min søn er nu 17 mdr og jeg tænker sjælden over det mere, så det bliver letter at læse,se og høre om andre som har haft en normal fødsel.

Katrine26 

Ok, ja....kan godt være at jeg bare skal give det hele lidt tid og som du skriver tillade mig selv at have de følelser jeg nu har omkring det. Så må jeg se hvad tiden viser....selvom det er svært.

Omsorgsgiver skriver:

Hvordan fik du det beabejdet?? Og hvordan har du det den dag idag omkring hele dit aks dengang??

jamen jeg fik fortalt om situationen igen og igen og igen - til alle der ville hører... var meget skræmt oven på oplevelsen og var MEGET syg af svangerskabsforgiftning..

jeg var også rigtig ked af at gå glip af at se pigerne komme til verden. Ikke så meget det med at gå glip af fødslen (for med tvillinger i maven er der stor risiko for AKS) - men følte mig snydt over at være i narkose når de om ud, og den første tid derefter.. Jeg har fået min mand og mor til at fortælle om fødslen MANGE gange - og elsker at hører dem fortælle om hvordan min mand græd da han fik dem, at de var helt stille ved deres far, at de kiggede med store øjne osv. osv.

Der jeg har haft sværest ved at forlig mig med er at de (lægerne) gav min ene datter MME .. det gør mig gal, når jeg gerne ville amme dem .- og var fint i stand til det.. !

Tvillingemor90 skriver:

jamen jeg fik fortalt om situationen igen og igen og igen - til alle der ville hører... var meget skræmt oven på oplevelsen og var MEGET syg af svangerskabsforgiftning..

jeg var også rigtig ked af at gå glip af at se pigerne komme til verden. Ikke så meget det med at gå glip af fødslen (for med tvillinger i maven er der stor risiko for AKS) - men følte mig snydt over at være i narkose når de om ud, og den første tid derefter.. Jeg har fået min mand og mor til at fortælle om fødslen MANGE gange - og elsker at hører dem fortælle om hvordan min mand græd da han fik dem, at de var helt stille ved deres far, at de kiggede med store øjne osv. osv.

Der jeg har haft sværest ved at forlig mig med er at de (lægerne) gav min ene datter MME .. det gør mig gal, når jeg gerne ville amme dem .- og var fint i stand til det.. !

Ej hvor strengt at lægerne at gøre det når du gerne ville amme!! Kan godt forstå du blev sur over det.

Omsorgsgiver skriver:

Ej hvor strengt at lægerne at gøre det når du gerne ville amme!! Kan godt forstå du blev sur over det.

Det gik i hvert fald over min grænse.. også fordi de kun var ude 20-25 minutter hvor jeg var i narkose - og ammede over på opvågningen.. hun tog det bare forgivet at jeg ikke ville amme når det var tvillinger.. hun tænkte ikke lige på at spørge min mand eller noget.. tsk

Tvillingemor90 skriver:

Det gik i hvert fald over min grænse.. også fordi de kun var ude 20-25 minutter hvor jeg var i narkose - og ammede over på opvågningen.. hun tog det bare forgivet at jeg ikke ville amme når det var tvillinger.. hun tænkte ikke lige på at spørge min mand eller noget.. tsk

Ej der måtte hun gerne lige have tænkt sig bedre om  

Fik også aks med min datter. Var også enormt skuffet over hele situationen. Men det var nu ikke fordi jeg kom i fuld narkose, men fordi bedøvelsen vel nærmest virkede for godt?

Jeg havde fået en EPI under mit fødselsforløb. Mine veer sad i min læn. EPIEN virkede kun i den ene side og derfor fik jeg en mere. Den virkedee stadig ikke helt som den skulle, så da jeg skulle have ks, lagde de endnu en bedøvelse.

Det føltes som om bedøvelsen gik helt op til brystkassen og jeg følte ikke jeg kunne trække vejret. Oveni kastede jeg op og jeg lå helt nede med hovedet. Jeg spurgte om jeg ikke måtte komme lidt op med hovedet, men det måtte jeg ikke. Jeg var sindsygt bange for at dø og jeg havde intet overskud, til at være glad for at være blevet mor:-(

Efterfølgende fik jeg nok en lille fødselsdeprestion og jeg havde svært ved at glæde mig over at jeg var blevet mor. Jeg havde også dårlig samvittighed over at jeg ikke var rigtig glad.

Så kan sagtens sætte mig ind i dine følelser! Og kan også kun råde dig til at tale om det igen og igen.

Jeg selv er gravid igen og da jeg skulle fortælle JM om hvorfor jeg fik kejsersnit sidste gang. Kunne jeg godt mærke at der stadig var følelser i forhold til forløbet. Så der vil nok altid være et fysisk og et psykisk ar, men med tiden skulle de gerne blive mindre.