Når man føler sig svigtet som voksen

4xGreve skriver:

Puha det vil jeg slet ikke kunne accpetere... Hjemme ved mine forældre er der ingen forskel på os søskende ( vi er 4) eller på vores børn... Jeg kan og vil ikke accpetere forskels behandling! 

Og vores unger altså mine forældres børnebørn ja dem hopper og springer de gerne for, forkældre og nyder dem nig time...

Hvis det var mig vil jeg tag en snak med dem og finde ud af med mig selv om det var noget jeg vil kunne leve med! 

Held og lykke og husk at traf dit valg både ud fra nu men også fremtiden især fordit barns skyld! Det er aldrig rart at blive sat "til side" ! Husk hvilket billede du vil give dine unger af havd der er okay og hvad der er okay at finde sig i! Mm. 

Tak for svar. Tænker især på mit barn. Normalt har der heller ikke været gjort forskel på os. Det er noget der ændrede sig gradvist da jeg flyttede hjemmefra. Har noget familie der har overtaget bedsteforældre rollen lidt, men de bliver jo også selv bedsteforældre engang, og ville aldrig forvente at der ville være ligestilling mellem deres biologiske børnebørn og mit/mine børn.

Tror også jeg er kommet frem til at konfrontere dem, næste gang jeg står overfor forskelsbehandlingen igen!

Silas&Mille skriver:

Jeg kan desværre ikke sige at jeg ved hvordan du har det. Men jeg kan sagtens forstå at du føler at din familie bliver tilsidesat og overset.

I min familie gøres der heller ikke forskel på børnene. Vi er tre og vi får altid for det samme til fødselsdag og jul, også selvom vi alle tre nu er så gamle at det virkelig ikke betyder noget at den ene får for mere end den anden. Det er jo sjældent man har ønsker i helt samme prisklasse. 

Jeg og kæresten har to børn. De er de første børne- og oldebørn i både min familie og i kærestens familie. Så de bliver forkælet rigtig meget af alle bedste- og oldeforældre. Men selvom Mille kun er knap 3 måneder gammel og Silas er knap 16 måneder, får de for det samme. 

Det er så sådan at min lillebror på 24 har fundet en kæreste der er noget ældre end ham selv og hun har en søn på 13 år. Så nu har mine forældre også et bonusbarnebarn. Der bliver der heller ikke gjort forskel til fødselsdag og jul. Han får for det samme som mine børn gør.

Jeg er ikke datter af min mors mand. Men de har været sammen siden jeg var 2½ år gammel. Fra dag et bliv jeg ligestillet med min mors svigerforældres andre børnebørn. Vi er 8 børnebørn og vi får alle sammen for præcis det samme til fødselsdag og jul.
Selvom jeg faktisk godt ville kunne forstå hvis der blev gjort lidt forskel, jeg er jo ikke deres 'rigtige' barnebarn. 

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan en mor kan gøre forskel på sine børn. 
Jeg føler med dig og håber du finder den løsning der er bedst for dig og din familie.
Tror det ville være en god ide at tage en snak med din mor om hvordan du har det.

stort til dig.

(håber ikke dette blev for rodet) 

Tak for svar.

Den ligestilling har også været gældende i min familie. Dog er min kæreste aldrig kommet på gavelisten i stedfamilien (hvilket heller ikke har betydning), men det ændrede sig helt da jeg blev mor. 

Tror heller ikke at der er så mange andre muligheder end at tage tyren ved hornene og konfrontere dem med mit problem. I har jo helt ret I at der ikke kan findes en løsning på anden måde.

Zafir skriver:

Jeg forstår det godt. Det er virkelig bare en ubehagelig en at sidde med. Du bliver NØDT til at tage snakken, ellers æder det jer op.

Hvis du tager snakken kan I få en løsning på det. Hvis ikke så er det helt sikkert at det at går helt galt...

HÅBER det bedste...
!!!

Tak for det. Nej, det må vidst være vejen til at finde en løsning. Kan ikke lade være med at tænke om de selv lægger mærke til det! Har et familiemedlem der siger at det kun er deres dårlige samvittighed der driver dem på besøg hos min øvrige familie. Mine forældre vill gerne at andre skal komme til dem, og ikke dem til os! Det er bare ikke så nemt altid. 

Tak for dit svar!

SjeBets skriver:

hvorfor er det skidt man gør forskel ?

 

børn og ja alle mennesker er da forskellige og jeg mener så ikke alle skal behandles ens.

Min bror fik et større penge beløb da han havde brug for det, uden jeg fik det, og her da min eks skred og efterlod mig med det hele, gik mine forældre ind og betale min bil for mig. Uden min bror blev sur.

Min søster har alt gange 2 men nu har de også bedre råd til at give hende det, end da vi var på hendes alder ( hun er 18 år yngre) Men hverken jeg eller min bror, er hva hedder det , vi føler os oversete. Men ja givet hun er meget mere forkælet end os, jeg jobbede fra jeg var 11, kom selv rundt, min søster bliver kørt alle steder og har endnu ikek haft et job.

Men jeg mener så også at hvis det går dig så meget på, så snak med dem om det, det kan være de har en forklaring på det.

Mange af mine venner holdt lige pludselig op med at inviteret mig til ting, da jeg endelig spurgte fik jeg svaret at de følte fordi jeg havde sagt nej i en periode, og fordi jeg aldrig spurgte om hjælp til noget, så troede de at jeg havde nok i mig selv. Der skal så lidt til at man kan få folk til at tro noget.

 

Håber du findet ud af det

Tak for svar. 

Vi invitere dem med mellemrum, og har kun sagt nej når de ringer med et par timers varsel. Det kan ikke lade sig gøre for os at have over 1 times transport HVER vej på en hverdag med et lille barn. 

Forskelsbehandling gør ikke som sådan noget. Synes bare at det er en markent og synlig forskel.