Forskel på sine børn

wamse skriver:

Jeg tror ikke det handler om, at din bror får belønninger, men at din mor prøver det bedste hun kan, for at få hendes barn på rette spor igen

Et barn der er så ude af kontrol, tror jeg, har det af h****** til indvendig. Jeg tror ikke på, at det ville hjælpe at straffe ham, men i stedet kvæle ham i nærvær og omsorg.

Men sjovt nok, kunne hun uden at tøve smide mig ud da jeg var 17 år, på hendes kærestes ordre. Jeg stod uden sted, at bo, uden penge og med en mor der egentlig var ret ligeglad.

Sende min søster på en insitution for unge der har svært ved at tilpasse sig, UDEN at tøve.

Og os er der aldrig blevet gjort noget for. 

Så hvad hun prøver at opnå, så forstår jeg det ikke?

Så hvordan jeg skal have det med, at han måske er værd at redde på den måde hun gør nu, det kan jeg da virkelig ikke finde ud af?

banana3 skriver:

Vær sød lige at læse svaret til hende også, det var nemlig ikke på den måde hun forstod det, at det skulle forståes

Anonym skriver:

Men sjovt nok, kunne hun uden at tøve smide mig ud da jeg var 17 år, på hendes kærestes ordre. Jeg stod uden sted, at bo, uden penge og med en mor der egentlig var ret ligeglad.

Sende min søster på en insitution for unge der har svært ved at tilpasse sig, UDEN at tøve.

Og os er der aldrig blevet gjort noget for. 

Så hvad hun prøver at opnå, så forstår jeg det ikke?

Så hvordan jeg skal have det med, at han måske er værd at redde på den måde hun gør nu, det kan jeg da virkelig ikke finde ud af?

Anonym skriver:

Vær sød lige at læse svaret til hende også, det var nemlig ikke på den måde hun forstod det, at det skulle forståes

årrrh okay det gør jeg lige 

Anonym skriver:

Tror du skal læse mit indlæg lidt grundigere.

Jeg går ikke som sådan op i hvad vi får, men det har altid været lige mellem min søster og jeg, og den ene har aldrig fået mere end den anden.

Men at min lillebror skal have alt hvad han peger på, når han konstant kommer i problemer, det fatter jeg bare ikke? Hvorfor skal han belønnes? 

Det er ikke småting han går og laver, i en alder af 10 år har han allerede en politianmeldelse og er blevet suspenderet fra sin skole. Og så bliver han belønnet med store gaver? 

Du må undskylde jeg ikke fik læst det rigtig igennem inden 

Jeg kan godt se du synes det er træls, MEGET enddda, måske har din mor svært ved at tackle din lille bror, måske er der lidt dårlig samvittighed over en stor ændring i hans liv, og dermed giver ham en masse, for at komme af med den dårlige samvittighed. jeg kender jo selvfølgelig ikke jeres historie. 

Men jeg ved at det værste i verden er at føle sig valgt fra, ikke god nok, og bare være fustrerret.. jeg synes du skal nævne det for din mor,  Det er med at få "fisken på disken" måske kan hun slet ikke se det, og det sidste man vil, er da at gøre sine børn ondt 

KÆMPE KRAMMER TIL DIG SØDE 

MLT skriver:

Jeg har selv en søster på 22, og to brødre på 13/14 år. Jeg er selv 19 år. Jeg går helt ærligt ikke op i, hvad de får af vores forældre. Hvis min mor har lyst til at give mine brødre nyt tøj/computer osv, så synes jeg da bare, at det er fedt for mine brødre .. I og med, at jeg selv er flyttet hjemmefra, så har jeg jo også vist, at jeg kan klarer mig selv - og det kan jeg. Jeg har ikke et behov for at få ting og sager af mine forældre. De har sikkert en masse andet af bruge deres penge på.. 

Jeg måtte først få en mobil, da jeg skulle konfirmeres. Mine brødre har da for længst fået en! Tiderne skifter og sådan er det bare Jeg vil personligt selv blive træt af, hvis jeg skal huske på hver enkelt ting jeg har gjort/givet til mine børn i fremtiden

Maja84 skriver:

Må nok erklære mig enig her. Der Er 5 og 8 år mellem mine søskende og jeg, og min yngste søster er noget mere forkælet end jeg selv var. Tiderne er anderledes, og det Er jo også klart der bliver mere at gøre med efterhånden som børnene flytter, og der bliver færre at købe tøj og ting til

Har der ikke været givet en bryllups og dåbs gave ?

Som skrevet til banana også, vil du så ikke være sød at læse mit svar til hende, for mit indlæg blev ikke forstået som det skulle forståes

Anonym skriver:

Hvordan har i det med, at der gøres forskel på børn? Og er det uanset alder?

Jeg blev faktisk en smule tøsefornærmet, da jeg fandt ud af at min lillebror på 11 år har fået et helt nyt fladskærms tv i fødselsdagsgave. 

Selv er jeg 22 år og har en søster på 18 år. 

Aldrig i vores liv har vi fået så store gaver, ikke engang til i konfirmationsgaver. 

Min lillebror er på vej til at blive en rigtig skidt dreng, har allerede mange problemer. Startede da mine forældre blev skilt for 7 år siden.

Og nu skal ham og min mor flytte ud til hendes kæreste, så synes min mor der skulle være noget der lokkede og som en belønning for at han flyttede med. 

Det var der sku da aldrig den gang vi skulle flytte fra min far og hun efter 14 dage havde en ny kæreste 

Han er virkelig møg forkælet, får nyt mærketøj hver/hveranden uge. Render ude som det passer ham og der er bare ingen konsekvenser 

Så tænker jeg bare, hvorfor falder der intet til den anden side? Da jeg blev gift med min mand var der ingen støtte overhovedet fra hendes side, ikke engang et lille bidrag til min kjole (manden fik til gengæld alt sit tøj at hans forældre og af dem fik vi også transport og fotograf), heller ikke da vi fik vores datter og der har endnu ikke været til den nye, som ikke er kommet til verden endnu.

Jeg er simpelthen i chok over, at han får i hoved og røv når han er så strid som han er

Er dette forskelsbehandling? Min søster og jeg er absolut ikke noget mere efter vi er flyttet hjemmefra, og det gør mig virkelig ked af det. 

Min første tanke er, at for det første kan det være, at din mor har fundet ud af, at der er ting, hun har gjort med dig og din søster, som hun nu prøver at gøre bedre. Og for det andet: Havde hun lige så god råd, når hun flyttede fra jeres far?

Der kan være så mange grunde.

Mine svigerforældrer har heller ikke hjulpet os med noget i forb med vores bryllup. Eller noget særligt i forbindelse med, at vi fik ungerne.

Det står så i stor kontrast til mine forældrer. Jeg ved, at min mand er ked af det, men samtidig har vi jo ikke ret til at forvente noget. Han siger så, at han vil gøre ting anderledes den dag, det er vores egne børn, som står i samme situation. Så på en måde kommer der måske noget godt ud af det alligevel...

Min bedstemor har, i de 37 år jeg har kendt hende, klaget over, hvordan hendes forældrer forskelsbehandlede hende og hendes ældrer søsken. Selv som 90-årig sad hun og snakkede om det. Bitter. Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil lade den slags forsure mit liv. Begge mine søstrer bor tæt ved mine forældrer, mens jeg bor langt væk. Og jeg ser jo, at de får en helt anden støtte og opmærksomhed fra mine forældrer. Men jeg klarer mig fint alligevel, og det er jo ikke et udtryk for, at de ikke holder af mig også.

Hvis du mener, at dette ødelægger din lillebror, er det sikkert en god ide at forsøge at tage en rolig snak med din mor om det - uden bebrejdelser. Hvis ikke så prøv i stedet for at fokusere på det positive i dit liv. Man kan godt blive skuffet nogen gange. Det hjælper bare så lidt...