Min datter har ændret sig rigtig meget ..

Hej allesammen.

Jeg har valgt at være anonym i den her tråd.

Jeg har en datter på ca. 1½ år.

Hendes far og jeg bor ikke sammen, men har de sidste 9 måneder haft en 7/7 ordning. 
Det har kørt nogenlunde - og på det sidste bedre end nogensinde.

Vores datter har altid haft noget med maven, hård afføring og vi fik besked på at give hende movicol.
Det hjalp nogenlunde.

Jeg hentede min datter i dagplejen torsdag fordi hendes far skulle til noget stævne-halløj fredag-lørdag, og fik at vide at hun skulle have movicol igen, fordi hun ikke havde haft afføring i 4 dage hos hendes far.

Vi nåede ikke mere end lige ind af døren og så lavede hun i bleen.
Helt fin afføring, ingen brok.

Lørdag eftermiddag blev hun hentet af hendes far fordi de skulle til konfirmation søndag formiddag.
Jeg glemmer at fortælle ham at hun har haft afføring flere gange hos mig.

Mandag bliver hun afleveret igen hos mig, og han fortæller at hun stadig ikke har haft afføring hos ham.

Igen laver hun mere eller mindre lige da vi kommer ind af døren - fin afføring, ingen brok.

Dertil kommer det at hun græder når far henter, hun vil ikke med - til trods for at overdragelsen foregår på hendes vilkår og i hendes tempo.

Jeg har observeret at hun er blevet bange for rigtig mange hverdagsting. 

Et eksempel kunne være:

• Microbølgeovnen der siger *bling*.
• Ringklokken der ringer.
• En bil på vejen der kører forbi.

Alt sammen lyde hun aldrig har reageret på før.

Hun kan sidde og lege og pludselig bryder hun helt sammen, hun græder og græder - selvom der intet er sket i situationen.

Hun har altid sovet alene, ingen problemer.
Nu vil hun sove hos mig, og hun bliver helt panisk hvis ikke hun kan finde min hånd.

Det gør ondt på mig at se hende sådan og jeg tænker selvfølgelig meget over hvad der er galt hos hendes far siden det er gået hen og blevet sådan.

Beklager det blev langt - men tak fordi du læste med.

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg har valgt at være anonym i den her tråd.

Jeg har en datter på ca. 1½ år.

Hendes far og jeg bor ikke sammen, men har de sidste 9 måneder haft en 7/7 ordning. 
Det har kørt nogenlunde - og på det sidste bedre end nogensinde.

Vores datter har altid haft noget med maven, hård afføring og vi fik besked på at give hende movicol.
Det hjalp nogenlunde.

Jeg hentede min datter i dagplejen torsdag fordi hendes far skulle til noget stævne-halløj fredag-lørdag, og fik at vide at hun skulle have movicol igen, fordi hun ikke havde haft afføring i 4 dage hos hendes far.

Vi nåede ikke mere end lige ind af døren og så lavede hun i bleen.
Helt fin afføring, ingen brok.

Lørdag eftermiddag blev hun hentet af hendes far fordi de skulle til konfirmation søndag formiddag.
Jeg glemmer at fortælle ham at hun har haft afføring flere gange hos mig.

Mandag bliver hun afleveret igen hos mig, og han fortæller at hun stadig ikke har haft afføring hos ham.

Igen laver hun mere eller mindre lige da vi kommer ind af døren - fin afføring, ingen brok.

Dertil kommer det at hun græder når far henter, hun vil ikke med - til trods for at overdragelsen foregår på hendes vilkår og i hendes tempo.

Jeg har observeret at hun er blevet bange for rigtig mange hverdagsting. 

Et eksempel kunne være:

• Microbølgeovnen der siger *bling*.
• Ringklokken der ringer.
• En bil på vejen der kører forbi.

Alt sammen lyde hun aldrig har reageret på før.

Hun kan sidde og lege og pludselig bryder hun helt sammen, hun græder og græder - selvom der intet er sket i situationen.

Hun har altid sovet alene, ingen problemer.
Nu vil hun sove hos mig, og hun bliver helt panisk hvis ikke hun kan finde min hånd.

Det gør ondt på mig at se hende sådan og jeg tænker selvfølgelig meget over hvad der er galt hos hendes far siden det er gået hen og blevet sådan.

 

Beklager det blev langt - men tak fordi du læste med.

 

 

Hvor frygteligt, at skulle se dit barn ændre sig på denne måde.

kan du ikk starte med en snak med faderen. det SKAL gøres noget ved det du observere ved dit barn.

knus til dig !!!!

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg har valgt at være anonym i den her tråd.

Jeg har en datter på ca. 1½ år.

Hendes far og jeg bor ikke sammen, men har de sidste 9 måneder haft en 7/7 ordning. 
Det har kørt nogenlunde - og på det sidste bedre end nogensinde.

Vores datter har altid haft noget med maven, hård afføring og vi fik besked på at give hende movicol.
Det hjalp nogenlunde.

Jeg hentede min datter i dagplejen torsdag fordi hendes far skulle til noget stævne-halløj fredag-lørdag, og fik at vide at hun skulle have movicol igen, fordi hun ikke havde haft afføring i 4 dage hos hendes far.

Vi nåede ikke mere end lige ind af døren og så lavede hun i bleen.
Helt fin afføring, ingen brok.

Lørdag eftermiddag blev hun hentet af hendes far fordi de skulle til konfirmation søndag formiddag.
Jeg glemmer at fortælle ham at hun har haft afføring flere gange hos mig.

Mandag bliver hun afleveret igen hos mig, og han fortæller at hun stadig ikke har haft afføring hos ham.

Igen laver hun mere eller mindre lige da vi kommer ind af døren - fin afføring, ingen brok.

Dertil kommer det at hun græder når far henter, hun vil ikke med - til trods for at overdragelsen foregår på hendes vilkår og i hendes tempo.

Jeg har observeret at hun er blevet bange for rigtig mange hverdagsting. 

Et eksempel kunne være:

• Microbølgeovnen der siger *bling*.
• Ringklokken der ringer.
• En bil på vejen der kører forbi.

Alt sammen lyde hun aldrig har reageret på før.

Hun kan sidde og lege og pludselig bryder hun helt sammen, hun græder og græder - selvom der intet er sket i situationen.

Hun har altid sovet alene, ingen problemer.
Nu vil hun sove hos mig, og hun bliver helt panisk hvis ikke hun kan finde min hånd.

Det gør ondt på mig at se hende sådan og jeg tænker selvfølgelig meget over hvad der er galt hos hendes far siden det er gået hen og blevet sådan.

 

Beklager det blev langt - men tak fordi du læste med.

 

 

Det er godt nok synd for din lille pige, det må dælme også være svært at være ved så mange forskellige mennesker hele tiden.. mon ikke det ville være en god ide at hun bor hos en fast til hun bliver lidt større og bedre kan tackle det?  Det kunne jeg forestille mig er en svær beslutning, for hvem skal så have hende mest? - jeg synes bare det vigtigste er at jeres lille pige føler sig tryg, og får noget mere stabilitet i livet. for mig lyder det som mangel på dette..  Rigtig meget held og lykke herfra 

Emilie2010 skriver:

Hvor frygteligt, at skulle se dit barn ændre sig på denne måde.

kan du ikk starte med en snak med faderen. det SKAL gøres noget ved det du observere ved dit barn.

knus til dig !!!!

Jeg har talt med ham.

Spurgte ham om det var det samme hos ham - det var det ikke.

Så spurgte ham om der var sket noget der ude der kunne have gjort hende bange på den ene eller den anden måde, men det var der heller ikke.

Jeg skal til lægen med hende mandag - så håber jeg de kan hjælpe mig lidt.

Har ligeledes talt med en socialrådgiver i familieafdelingen på kommunen.

banana3 skriver:

Det er godt nok synd for din lille pige, det må dælme også være svært at være ved så mange forskellige mennesker hele tiden.. mon ikke det ville være en god ide at hun bor hos en fast til hun bliver lidt større og bedre kan tackle det?  Det kunne jeg forestille mig er en svær beslutning, for hvem skal så have hende mest? - jeg synes bare det vigtigste er at jeres lille pige føler sig tryg, og får noget mere stabilitet i livet. for mig lyder det som mangel på dette..  Rigtig meget held og lykke herfra 

Vi har været i statsforvaltningen, men det endte aldrig emd en beslutning fordi hendes far ikke sendte den i retten - selv har jeg sendt en ansøgning afsted til dem.

Jeg tror hun er stresset.

Hos mig er det bare hende og jeg - måske nogle enkelte venner i ny og næ og min familie hvis de kommer på besøg - men det er sjældent.

Hos far bor der både far, farmor, farfar og faster.

Kunne forestille mig at det er for mange for hende i hverdagen.

De har jo også venner og veninder der kommer på besøg af og til.

Hej,

Jeg ville også lige komme med kram og nys og avs hvor må det gøre ondt.

Min datter startede også på movicol da hun begyndte i vuggestue, da hun var 2 fordi hun kunne slet ikke det der med at lave andre steder end hjemme og det er også sådan den dag idag selvom hun er toilet trænet. Hun kan holde sig længe osv, til trods for movicol dagligt, men det er jo ikke pointen og det mest alvorlige med din mail.

Min kusines forældre blev skilt da hun var 11 og hun havde først en 7-7 ordning og det kunne hun slet ikke klare i det lange løb. Det var alt for forvirrende, løst og ikke struktureret nok og din datter er kun 1½ år!!!

Det der med at hun laver hos dig, hun er jo tydeligtvis tryg og tilpas der - ikke at far er forfærdelig og ikke god nok osv... så forfærdelig en situation for jer alle 3. Men det lyder som om at jeres datter er overvældet over hendes situation. Håber at du kan få en god dialog igang med faderen og måske endda bare prøve det i en periode i starten at hun har fast base hos dig og så er hos sin far i en lang weekend istedet for 7-7 ordningen, men hun fortæller jo også at hun ikke vil afsted når han kommer og henter. Ved ikke hvordan hun er med at sige farvel til far.

Håber det hele må ordne sig imellem jer forældre for at sikre det bedste for jeres lille pige.

Mange tanker

Anonym skriver:

Vi har været i statsforvaltningen, men det endte aldrig emd en beslutning fordi hendes far ikke sendte den i retten - selv har jeg sendt en ansøgning afsted til dem.

Jeg tror hun er stresset.

Hos mig er det bare hende og jeg - måske nogle enkelte venner i ny og næ og min familie hvis de kommer på besøg - men det er sjældent.

Hos far bor der både far, farmor, farfar og faster.

Kunne forestille mig at det er for mange for hende i hverdagen.

De har jo også venner og veninder der kommer på besøg af og til.

okay, håber i finder en god løsning! har du nogle gode veninder og god familie som kan støtte dig og hjælpe dig? hvor bor du henne i landet

MissMammy skriver:

Hej,

Jeg ville også lige komme med kram og nys og avs hvor må det gøre ondt.

Min datter startede også på movicol da hun begyndte i vuggestue, da hun var 2 fordi hun kunne slet ikke det der med at lave andre steder end hjemme og det er også sådan den dag idag selvom hun er toilet trænet. Hun kan holde sig længe osv, til trods for movicol dagligt, men det er jo ikke pointen og det mest alvorlige med din mail.

Min kusines forældre blev skilt da hun var 11 og hun havde først en 7-7 ordning og det kunne hun slet ikke klare i det lange løb. Det var alt for forvirrende, løst og ikke struktureret nok og din datter er kun 1½ år!!!

Det der med at hun laver hos dig, hun er jo tydeligtvis tryg og tilpas der - ikke at far er forfærdelig og ikke god nok osv... så forfærdelig en situation for jer alle 3. Men det lyder som om at jeres datter er overvældet over hendes situation. Håber at du kan få en god dialog igang med faderen og måske endda bare prøve det i en periode i starten at hun har fast base hos dig og så er hos sin far i en lang weekend istedet for 7-7 ordningen, men hun fortæller jo også at hun ikke vil afsted når han kommer og henter. Ved ikke hvordan hun er med at sige farvel til far.

Håber det hele må ordne sig imellem jer forældre for at sikre det bedste for jeres lille pige.

Mange tanker

Sorry ville lige indføre, da jeg læste den igen at den lød meget anklagende mod farmand eller omvendt!!

Mht at der er mange hos hende hos far, - det kommer vel helt an på hvor længe hun har boet der og om hun ikke kender til andet hos far.

Pas på at der ikke bliver peget fingre ad, da det er nemt i sådan en sag hvor man bare vil beskytte og gøre alt hvad man kan.

Om uanset om han ikke har sendt til retten eller ej, så har du og derved skulle en retssag startes, hvis det virkelig er din eneste udvej! Håber mere på at I kunne få en god snak, det andet er meget opslidende for jer alle 3 - vi har selv prøvet det med min mands eks og det var forfærdeligt for alle!

Igen held og lykke og håber på alt det bedste

MissMammy skriver:

Hej,

Jeg ville også lige komme med kram og nys og avs hvor må det gøre ondt.

Min datter startede også på movicol da hun begyndte i vuggestue, da hun var 2 fordi hun kunne slet ikke det der med at lave andre steder end hjemme og det er også sådan den dag idag selvom hun er toilet trænet. Hun kan holde sig længe osv, til trods for movicol dagligt, men det er jo ikke pointen og det mest alvorlige med din mail.

Min kusines forældre blev skilt da hun var 11 og hun havde først en 7-7 ordning og det kunne hun slet ikke klare i det lange løb. Det var alt for forvirrende, løst og ikke struktureret nok og din datter er kun 1½ år!!!

Det der med at hun laver hos dig, hun er jo tydeligtvis tryg og tilpas der - ikke at far er forfærdelig og ikke god nok osv... så forfærdelig en situation for jer alle 3. Men det lyder som om at jeres datter er overvældet over hendes situation. Håber at du kan få en god dialog igang med faderen og måske endda bare prøve det i en periode i starten at hun har fast base hos dig og så er hos sin far i en lang weekend istedet for 7-7 ordningen, men hun fortæller jo også at hun ikke vil afsted når han kommer og henter. Ved ikke hvordan hun er med at sige farvel til far.

Håber det hele må ordne sig imellem jer forældre for at sikre det bedste for jeres lille pige.

Mange tanker

Du har helt ret - men far vil ikke se problematikken i øjnene.

Han mener at hun har mest brug for hendes far - det er noget fis.

Hun har brug for os begge - måske endda hendes mor en smule mere lige nu fordi hun føler sig mest tryg her hos mig.

Det er forfærdeligt at se hende sådan.

Det virker som om hun er "bange" for ham.

Der er svært at forklare, men jeg prøver;
Når hun er hos mig vil hun gerne have mig med alle steder hen, hun tør godt gå ind i andre rum selv - men hun vil gerne have mig med.

Hun virker nervøs hele tiden og kigger meget ud mod døren og siger "nej far".

Når vi så er kommet til den dag hvor far kommer og henter så gør jeg en del ud af at forberede hende på det.

Snakker med hende og fortæller hende at nu kommer far snart og henter hende og så skal de have en dejlig uge sammen, igen samme svar "nej far" og hun bliver fustreret, det er tydeligt at mærke.

Det var besynderligt, for mandag-tirsdag var vi en tur i feriehus for at besøge min familie som var på ferie.

Der løb hun rundt og legede helt uden jeg blevet hevet i og skulle med. Hun var så glad og så afslappet. Det var helt tydeligt.
jeg tænker; hun sætter jo ikke det sted i forbindelse med hendes far.

Da vi så kom hjem igen og går op at trappen (der hænger et billede fra hendes dåb med hende, jeg og hendes far) - græder hun og siger nej far, av.

Det gjorde mig meget ked af det.

Selvfølgelig kan jeg ikke tolke 100 procent på hvad en 1½ åring siger med så få ord, men det sætter tankerne igang.

MissMammy skriver:

Sorry ville lige indføre, da jeg læste den igen at den lød meget anklagende mod farmand eller omvendt!!

 

Mht at der er mange hos hende hos far, - det kommer vel helt an på hvor længe hun har boet der og om hun ikke kender til andet hos far.

Pas på at der ikke bliver peget fingre ad, da det er nemt i sådan en sag hvor man bare vil beskytte og gøre alt hvad man kan.

Om uanset om han ikke har sendt til retten eller ej, så har du og derved skulle en retssag startes, hvis det virkelig er din eneste udvej! Håber mere på at I kunne få en god snak, det andet er meget opslidende for jer alle 3 - vi har selv prøvet det med min mands eks og det var forfærdeligt for alle!

 

Igen held og lykke og håber på alt det bedste

Jeg læste slet inne dit indlæg som anklagende :-)

Jeg tager det til mig som jeg kan bruge - det skal man jo i sådanne et forum.

Ja det er klart man skal passe på med ikke at pege fingre.