Skal jeg sige undskyld? o:

Nej jeg ville heller ikke mene du har noget at undskylde for, så lad du den bare ligge der.

Men prøv at spørge din kæreste hvad han er ked af det over, siden han er blevet så mut pludseligt? Det kan du jo fornemme. Det kan jo være det slet ikke havde noget med situationen at gøre, måske er han bare blevet mindet om noget igennem den.. 

Anonym skriver:

Først vil jeg lige sige jeg ved ikke om den her er lagt det rigtige sted?

Men i al fald. I dag skulle vi ned i byen alle 3 min kæreste, hans datter, og jeg. Vi har hygget os rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt på trods af at det har regnet og vi var godt kolde

Så da vi skulle hjem tog vi bussen og datteren hopper i en vandpyt som sprøjter op på en mand der står ved siden af, af ren refleks siger jeg til hende at det må hun ikke når der står nogen så tæt på. For det er jo ikke pænt og folk kan blive sure.. Ham manden siger så det er okay og siger til datteren at hendes mor skal da ikke bestemme alt. Jeg smilede bare og grinte lidt af dem for de pjattede lidt. Jeg tænkte jeg ville ikke rette på manden og sige jeg ikke var hendes mor for vi kendte ham ikke og så ham nok aldrig igen. Og regnede med at hvis kæresten ikke mente det var i orden så rettede han nok på manden i stedet for mig.

Men siden den mand steg på bussen så har kæresten været sur og tvær.. Har jeg gjort noget forkert? Var det forkert af mig at jeg ikke sagde noget til manden på trods af at vi ikke kendte ham og det egentlig kunne være lige meget.. Datteren ved jo godt jeg ikke er hendes mor. Og tror ikke engang hun hørte helt hvad han sagde.

Skal jeg sige undskyld til min kæreste for at jeg ikke rettede på manden?

Syntes det er en lidt underlig ting at blive sur over, det var noget andet hvis det var en vi kendte men tænkte bare jeg ikke ville køre i det.

Nej du skal ikke undskylde men spørg ham hvorfor han er sur og forklar hvorfor du ikke valgte at sige noget. kommunikation er altid vejen frem

Vi var til forældre møde i går omkring min ældste, og der var min kæreste med, da hendes far ikke er så interesseret, og der kom hendes matematik lærer også til at kalde ham for hendes far, og hverken jeg eller han eller tøsen rettede hende. Og det ser jeg da intet forkert i, hun ved godt hvem hendes far er, og jeg blev da heller ikke sur på kæresten over han ikke rettede matematik læren ... 

Så nej jeg ville ikke give en undskyldning, men spørge til hvorfor det generet ham, og så sige at jeg skulle nok sørge for at rette "fejlen" frem over 

Må lige tage den med ham ja Ville ikke sidde og tage den med ham imens datteren stadig var hos os. Men virker også til at nu hvor vi har fået spist at han er faldet lidt ned igen. Skal lige siges at jeg har fået tilladelse til at rette på hende hvis der er noget jeg ikke syntes er i orden, måske var han bare irriteret på manden hvem ved prøver at høre ham ad kan jo være det bare er mig der er helt gal på den ^^

Joyce1986 skriver:

Jeg synes bestemt ikke du har noget at undskylde for..
Og da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg at det ikke var dig kæresten var sur på, men derimod manden .. - fordi han bare pjattede med at "mor" ikke skal bestemme alt, det er da ren opdragelse at rette på børn når de gør sådan noget..
Synes virkelig ikke din kæreste kan være sur på dig ihvertfald over du ikke rettede manden..

Tak det var rart at du sagde det Han er også faldet mere ned så må lige høre ham for en sikkerheds skyld men tanken havde også strejfete mig

Anonym skriver:

Rart at høer at andre syntes det lyder underligt.

jeg hopper på samme vogn som de ande. ser ingen grund til undskyldning.

Anonym skriver:

Først vil jeg lige sige jeg ved ikke om den her er lagt det rigtige sted?

Men i al fald. I dag skulle vi ned i byen alle 3 min kæreste, hans datter, og jeg. Vi har hygget os rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt på trods af at det har regnet og vi var godt kolde

Så da vi skulle hjem tog vi bussen og datteren hopper i en vandpyt som sprøjter op på en mand der står ved siden af, af ren refleks siger jeg til hende at det må hun ikke når der står nogen så tæt på. For det er jo ikke pænt og folk kan blive sure.. Ham manden siger så det er okay og siger til datteren at hendes mor skal da ikke bestemme alt. Jeg smilede bare og grinte lidt af dem for de pjattede lidt. Jeg tænkte jeg ville ikke rette på manden og sige jeg ikke var hendes mor for vi kendte ham ikke og så ham nok aldrig igen. Og regnede med at hvis kæresten ikke mente det var i orden så rettede han nok på manden i stedet for mig.

Men siden den mand steg på bussen så har kæresten været sur og tvær.. Har jeg gjort noget forkert? Var det forkert af mig at jeg ikke sagde noget til manden på trods af at vi ikke kendte ham og det egentlig kunne være lige meget.. Datteren ved jo godt jeg ikke er hendes mor. Og tror ikke engang hun hørte helt hvad han sagde.

Skal jeg sige undskyld til min kæreste for at jeg ikke rettede på manden?

Syntes det er en lidt underlig ting at blive sur over, det var noget andet hvis det var en vi kendte men tænkte bare jeg ikke ville køre i det.

Er du sikker på det er det han blev sur over ?? 

Det lyder som om han er blevet lidt tøsefornærmet

Så fik jeg da snakket med ham xD

Gud hvor kan man misforstå mange signaler Tjo det var manden han var irriteret over fordi vi i forvejen har lidt svært ved at få hende til at høre efter det har både vi og hendes mor. Og så mente han ikke det hjalp at nogen skulle komme og sige at man ikke behøvede at høre efter hvad mor sagde. Og så blev han mindet om at vi kom forsent hjem til hendes mor med hende fordi vi havde misset en bus... Så han så ikke lige frem, frem til at skulle skændes med hende. Så det var ikke andet end det ^^

Phy hvor er jeg glad for at det ikke havde noget at gøre med mig alligevel