Skal jeg sige undskyld? o:

Først vil jeg lige sige jeg ved ikke om den her er lagt det rigtige sted?

Men i al fald. I dag skulle vi ned i byen alle 3 min kæreste, hans datter, og jeg. Vi har hygget os rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt på trods af at det har regnet og vi var godt kolde

Så da vi skulle hjem tog vi bussen og datteren hopper i en vandpyt som sprøjter op på en mand der står ved siden af, af ren refleks siger jeg til hende at det må hun ikke når der står nogen så tæt på. For det er jo ikke pænt og folk kan blive sure.. Ham manden siger så det er okay og siger til datteren at hendes mor skal da ikke bestemme alt. Jeg smilede bare og grinte lidt af dem for de pjattede lidt. Jeg tænkte jeg ville ikke rette på manden og sige jeg ikke var hendes mor for vi kendte ham ikke og så ham nok aldrig igen. Og regnede med at hvis kæresten ikke mente det var i orden så rettede han nok på manden i stedet for mig.

Men siden den mand steg på bussen så har kæresten været sur og tvær.. Har jeg gjort noget forkert? Var det forkert af mig at jeg ikke sagde noget til manden på trods af at vi ikke kendte ham og det egentlig kunne være lige meget.. Datteren ved jo godt jeg ikke er hendes mor. Og tror ikke engang hun hørte helt hvad han sagde.

Skal jeg sige undskyld til min kæreste for at jeg ikke rettede på manden?

Syntes det er en lidt underlig ting at blive sur over, det var noget andet hvis det var en vi kendte men tænkte bare jeg ikke ville køre i det.

Anonym skriver:

Først vil jeg lige sige jeg ved ikke om den her er lagt det rigtige sted?

Men i al fald. I dag skulle vi ned i byen alle 3 min kæreste, hans datter, og jeg. Vi har hygget os rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt på trods af at det har regnet og vi var godt kolde

Så da vi skulle hjem tog vi bussen og datteren hopper i en vandpyt som sprøjter op på en mand der står ved siden af, af ren refleks siger jeg til hende at det må hun ikke når der står nogen så tæt på. For det er jo ikke pænt og folk kan blive sure.. Ham manden siger så det er okay og siger til datteren at hendes mor skal da ikke bestemme alt. Jeg smilede bare og grinte lidt af dem for de pjattede lidt. Jeg tænkte jeg ville ikke rette på manden og sige jeg ikke var hendes mor for vi kendte ham ikke og så ham nok aldrig igen. Og regnede med at hvis kæresten ikke mente det var i orden så rettede han nok på manden i stedet for mig.

Men siden den mand steg på bussen så har kæresten været sur og tvær.. Har jeg gjort noget forkert? Var det forkert af mig at jeg ikke sagde noget til manden på trods af at vi ikke kendte ham og det egentlig kunne være lige meget.. Datteren ved jo godt jeg ikke er hendes mor. Og tror ikke engang hun hørte helt hvad han sagde.

Skal jeg sige undskyld til min kæreste for at jeg ikke rettede på manden?

Syntes det er en lidt underlig ting at blive sur over, det var noget andet hvis det var en vi kendte men tænkte bare jeg ikke ville køre i det.

Nææ jeg synes ikke du har noget at undskylde for

Umiddelbart synes jeg, at din kæreste overreagerer, hvis han er blevet sur over det. Jeg er ikke selv papmor, men synes da ikke, at du skal stå og udrede jeres familiemæssige situation over for en vildt fremmet, som I aldrig ser igen. 

Nej, jeg synes ikke at du behøver at sige undskyld . Det er sådan en ting man kommer hurtigt over, at du ikke lige rettede ham..kan ikke se hvorfor din kæreste skulle være sur pga det , det var jo bare en lille hurtig episode

Rart at høer at andre syntes det lyder underligt.

Jeg ville nok spørger min kæreste om det var et problem og hvis det er ville jeg bare sige: "jam så skal jeg da nok huske det til en anden gang.."

Men ville dælme ikk sige undskyld, synes jeg slet ikk du burde overhoved

Sophie.Hammershøy skriver:

Jeg ville nok spørger min kæreste om det var et problem og hvis det er ville jeg bare sige: "jam så skal jeg da nok huske det til en anden gang.."

Men ville dælme ikk sige undskyld, synes jeg slet ikk du burde overhoved

Syntes bare det er noget pjat. Vi kan jo ikke rende rundt og råbe om at jeg ikke er hendes mor, tror det er lidt fordi moren ikke vil have nogen skal tro det og det forstår jeg da godt men syntes ikke det er noget der kommer andre end os ved. Altså de kunne lige så godt have troet det hvis jeg havde været hendes moster eller tante eller et eller andet. Bare at jeg er sammen med hende.

Anonym skriver:

Syntes bare det er noget pjat. Vi kan jo ikke rende rundt og råbe om at jeg ikke er hendes mor, tror det er lidt fordi moren ikke vil have nogen skal tro det og det forstår jeg da godt men syntes ikke det er noget der kommer andre end os ved. Altså de kunne lige så godt have troet det hvis jeg havde været hendes moster eller tante eller et eller andet. Bare at jeg er sammen med hende.

Ja, kan heller ikk se problemet i det hehe

Men hvis nu HAN har tænker jeg.. Så må man jo nok hellere, du ved, respektere det... Men hvor tit er det ogs lige der kommer nogen og spørger/siger det.. Så tror ikk engang du ville skulle komme ud for det igen

Anonym skriver:

Først vil jeg lige sige jeg ved ikke om den her er lagt det rigtige sted?

Men i al fald. I dag skulle vi ned i byen alle 3 min kæreste, hans datter, og jeg. Vi har hygget os rigtig meget og vi har haft det rigtig sjovt på trods af at det har regnet og vi var godt kolde

Så da vi skulle hjem tog vi bussen og datteren hopper i en vandpyt som sprøjter op på en mand der står ved siden af, af ren refleks siger jeg til hende at det må hun ikke når der står nogen så tæt på. For det er jo ikke pænt og folk kan blive sure.. Ham manden siger så det er okay og siger til datteren at hendes mor skal da ikke bestemme alt. Jeg smilede bare og grinte lidt af dem for de pjattede lidt. Jeg tænkte jeg ville ikke rette på manden og sige jeg ikke var hendes mor for vi kendte ham ikke og så ham nok aldrig igen. Og regnede med at hvis kæresten ikke mente det var i orden så rettede han nok på manden i stedet for mig.

Men siden den mand steg på bussen så har kæresten været sur og tvær.. Har jeg gjort noget forkert? Var det forkert af mig at jeg ikke sagde noget til manden på trods af at vi ikke kendte ham og det egentlig kunne være lige meget.. Datteren ved jo godt jeg ikke er hendes mor. Og tror ikke engang hun hørte helt hvad han sagde.

Skal jeg sige undskyld til min kæreste for at jeg ikke rettede på manden?

Syntes det er en lidt underlig ting at blive sur over, det var noget andet hvis det var en vi kendte men tænkte bare jeg ikke ville køre i det.

Sådan som du skriver det så kunne jeg godt tænke at det måske var fordi rettede hende, altså at hun ikke måtte hoppe i vandpytter så tæt på folk og ikke det at manden sagde du var hendes mor.

Kune jo sagtens være det var det han var sur over Men spørg ham da, syntes ikke du burde skulle sige undskyld for noget af det og hvis du forklare ham tingene så kan det være han ser anderledes på det