Mor vs Svigermor (Langt)

Skriver lige Ano da min mor kender til siden såå

Hmm hvor skal man mon begynde ???  

Jeg har nogle problemer der omhandler min mor og svigermor.. eller retter sagt min mor har et problem

Det forholder sig sådan at min mor er utrolig jaloux og noglegange direkte grimagtig uden nogen grund Før det første så når min mor ringer til mig så siger hum altid at hun føler det er HENDE der er gravid og ikke mig ?? tror da som nok hun mener det i en god mening men jeg synes det er lidt underligt at få afvide  og så føler jeg lidt at hun prøver at holde min kæreste udenfor som altså er faren til barnet. sikkert ikke noget hun gør med vilje men de ting hun nogen gange siger lyder som om det er mig og hende der skal det hele og min kæreste kan bare tage på arbejde  det sårer både mig og ham

Derudover ved jeg hun ville ønske at min svigermor ikke skulle være noget til barnet, da hun selv mener at mormor er og blir det største og den vigtigeste  Men men men det sårer mig dybt at hun opfører sig sådan da jeg holder utolig meget af min svigermor og kunne ikke ønske mig en bedre sivermor end hende og derfor er jeg glad for de ting hun gir os til barnet osv, men føler ikke rigtig jeg kan vise den glæde til hende når min mor er der fordi jeg ved hun bagefter bliver MEGA fornærmet da hun selv mener det hun gir kun kan bruges og det kun er hende der kan købe de rigtige ting til baby

Jeg ville frygtelig gerne konfrontere min mor med disse ting men jeg og alle andre der kender hende ved at det for man ikke noget ud af, da det ALTID er hende der har ret uanset om hun har det eller ej... hun kan altid se alle andres fejl men ikke sine egne.... og hvis man ikke siger undskyld til hende selvom det er hende den er galt med, jamen så er hun sur resten af sit liv...

vi har før været uvenner i LAAAANG tid men det er altid MIG der skal tage tyren ved hornene og ringe til hende og spørge om vi skal snakke om det som voksne mennesker og finde ud af det og hun er altså 53 efterhånden  Meeen hun kan simpelthen gøre mig såå sur fordi hun altid mener det er alle andres skyld end hendes egen selvom det ER hendes skyld... og kan man ikke sige undskyld for noget man ikke har gjort jamen så er hun sur kælling indtil...

Ihh det er så mega træls at hun i det mindste ikke bare kan holde min svigermor udenfor hendes ego hed og være glad for hun giver os noget også, istedet for at sidde og sige til hende at det JEG giver er bedre end dit  jeg sys det er synd for min svigermor for hun er bare sådan et sødt menneske og vil os det bedste men føler min mor ødelægger det  

Tør selt ikke at tænke på hvordan det kommer til at gå når den lille bliver født  OMG jeg frygter det nærmest og det er super ærgelig da jeg GLÆDER mig til at blive mor

Har i nogle råd til hvad man kan gøre i denne sitiuation for selv føler jeg man intet kan stille op med min mor når hun opfører sig som en på 10

Puha, det er da godt nok også en træls situation du står i.. 

Hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og snakke med min mor om det.. Og så vil jeg sige til hende at hvis hun ikke kan accepterer det så kan hun altså ikke være en del af jeres liv mere, fordi i gider ikke have sådan en sur gnaven mormor der bare tror det er alle andres fejl og ikke hendes.. 

Men selvfølgelig først sige til hende, at hende og svigermor er lige gode begge to.. der er ikke en der er bedre end den anden, og i er rigtig glade for alle de ting i får, uanset hvem der kommer med dem.. Men hvis hun bliver ved med at være sur, og sige det ikke er hendes skyld, så ville jeg tage den hårde tone i brug. 

Anonym skriver:

Skriver lige Ano da min mor kender til siden såå

Hmm hvor skal man mon begynde ???  

Jeg har nogle problemer der omhandler min mor og svigermor.. eller retter sagt min mor har et problem

Det forholder sig sådan at min mor er utrolig jaloux og noglegange direkte grimagtig uden nogen grund Før det første så når min mor ringer til mig så siger hum altid at hun føler det er HENDE der er gravid og ikke mig ?? tror da som nok hun mener det i en god mening men jeg synes det er lidt underligt at få afvide  og så føler jeg lidt at hun prøver at holde min kæreste udenfor som altså er faren til barnet. sikkert ikke noget hun gør med vilje men de ting hun nogen gange siger lyder som om det er mig og hende der skal det hele og min kæreste kan bare tage på arbejde  det sårer både mig og ham

Derudover ved jeg hun ville ønske at min svigermor ikke skulle være noget til barnet, da hun selv mener at mormor er og blir det største og den vigtigeste  Men men men det sårer mig dybt at hun opfører sig sådan da jeg holder utolig meget af min svigermor og kunne ikke ønske mig en bedre sivermor end hende og derfor er jeg glad for de ting hun gir os til barnet osv, men føler ikke rigtig jeg kan vise den glæde til hende når min mor er der fordi jeg ved hun bagefter bliver MEGA fornærmet da hun selv mener det hun gir kun kan bruges og det kun er hende der kan købe de rigtige ting til baby

Jeg ville frygtelig gerne konfrontere min mor med disse ting men jeg og alle andre der kender hende ved at det for man ikke noget ud af, da det ALTID er hende der har ret uanset om hun har det eller ej... hun kan altid se alle andres fejl men ikke sine egne.... og hvis man ikke siger undskyld til hende selvom det er hende den er galt med, jamen så er hun sur resten af sit liv...

vi har før været uvenner i LAAAANG tid men det er altid MIG der skal tage tyren ved hornene og ringe til hende og spørge om vi skal snakke om det som voksne mennesker og finde ud af det og hun er altså 53 efterhånden  Meeen hun kan simpelthen gøre mig såå sur fordi hun altid mener det er alle andres skyld end hendes egen selvom det ER hendes skyld... og kan man ikke sige undskyld for noget man ikke har gjort jamen så er hun sur kælling indtil...

Ihh det er så mega træls at hun i det mindste ikke bare kan holde min svigermor udenfor hendes ego hed og være glad for hun giver os noget også, istedet for at sidde og sige til hende at det JEG giver er bedre end dit  jeg sys det er synd for min svigermor for hun er bare sådan et sødt menneske og vil os det bedste men føler min mor ødelægger det  

Tør selt ikke at tænke på hvordan det kommer til at gå når den lille bliver født  OMG jeg frygter det nærmest og det er super ærgelig da jeg GLÆDER mig til at blive mor

Har i nogle råd til hvad man kan gøre i denne sitiuation for selv føler jeg man intet kan stille op med min mor når hun opfører sig som en på 10

Det er dælme en skidt situation

 

Det med din kæreste kan være fordi at sådan var det da hun blev mor, dengang for mange år siden, og hun blot kører på den erfaring hun nu engang har. Manden var jo ik så meget "til stede" i graviditeten dengang som de er nu, det gør det på ingen måde iorden at hun er sådan, men det hjælper måske med til at forstå hendes reaktioner.

 

Det med svigermor tror jeg bunder i at hun er bange for ik at slå til. Hun er bange for ik at være ligeså god som svigermor. Det er en forfærdelig frygt at sidde med, frygten for at blive valgt fra til fordel for en anden.

 

Jeg ville sætte mig ned og snakke med min mor om det. Evt. have forberedt nogle konkrete, nylige situationer som du kan henvise til hvis hun sidder og ligner et spørgsmålstegn. Hun vil sikkert bare jer begge det bedste, men får det frem på en helt forkert måde. Jeg ville være kontant og fortælle hende at hvis hun ik ændre adfærd så vil hendes frygt om at blive valgt fra bleve en realitet. Tænk på hvilket forbillede hun ville blive for sit barnebarn om et par år

 

Går det hele op i en spids ville jeg afslutte det med at sige jeg elsker hende og ønsker hun skal være en del af jeres liv. Men det kræver hun ændrer sig! Så lade hende tygge lidt på det og være klar omkring at hun selv må tage kontakten igen når hun er klar til det.

 

Det er hårdt, især fordi det er ens mor men et eller andet sted må hun jo blive voksen og indse hendes plads i livet er anderledes end det hun lige går og tror, og der nytter det INTET at du giver dig først.

mange tak for jeres svar i har helt ret sys bare det er svært at snakke med hende når hun opføre sig sådan og ikke selv kan forstå hvordan hun er  VED at hvis jeg siger det pænt til hende vil hun fuldstændig gå i bak gear og benægte for vild fordi det er det hun altid gør.. og så ender det med at hun slet ikke er til at snakke med og begynder at græde krokodille tåre og mener vi behandler hende dårligt og forlanger undskyldninger i lange baner før hun er nogenlunde til at snakke med... så føler virkeligt at vi er utroligt dårligt stillet hvad angår at tage snakken med hende da hun ærligt talt overhovedet ikke er til at snakke med... øv bøv hvorfor skal der være sådan en bøvl med baby,mor og svigermor

Skal lige siges at min mor allerede er farmor, og har ikke fået lov til så meget med det barnebarn da min brors kæreste er sådan en som kun kan bruge hendes egen mor og derved er min mor blevet holdt udenfor i hans opvækst og på den måde kan jeg godt forstå hendes reaktion nu MEN det hun er ved at gøre over for min svigermor nu er det hun selv har gennemgået ved barnebarn nr 1 og derfor kan jeg ikke forstå hun vil tilbyde et andet menneske at blive holdt udenfor et barnebarns opvækst når hun selv ved hvor hård det er at stå på sidelinjen og kigge på

Det er min svigermors første barnebarn og hun er jo selvfølgelig meget ivrig for at købe nogle ting til baby og os nu hvor hun aldrig har prøvet det før og det er da sødt sys jeg men hver gang hun har købt noget bliver min mor jaloux og løber straks ud og køber noget også sikker i håb om at vi bedre kan li det hun gir

Vi har tit sagt til min mor at hverken hende eller min svigermor bliver holdt udenfor ligemeget hvad.. de er begge lige stillet hvad angår kontakt og køberi til baby men det er ligesom om min mor bare kigger på en og tænker "jaja jeg ved jeg er mere end hende" og det irrítere mig fordi min svigermor har fortalt mig at hun¨ikke håber hun vil blive holdt udenfor osv pga min mors opførsel ( min mor har sagt direkte til hende at det er større at blive mormor end farmor ) og det bliver min svigermor jo forståeligt nok ked af.... og jeg ønsker ikke nogen af den skal være kede af det eller føle sig snydt

iih altså hvor er det træls at det skal være sådan en kamp med det

Anonym skriver:

Skriver lige Ano da min mor kender til siden såå

Hmm hvor skal man mon begynde ???  

Jeg har nogle problemer der omhandler min mor og svigermor.. eller retter sagt min mor har et problem

Det forholder sig sådan at min mor er utrolig jaloux og noglegange direkte grimagtig uden nogen grund Før det første så når min mor ringer til mig så siger hum altid at hun føler det er HENDE der er gravid og ikke mig ?? tror da som nok hun mener det i en god mening men jeg synes det er lidt underligt at få afvide  og så føler jeg lidt at hun prøver at holde min kæreste udenfor som altså er faren til barnet. sikkert ikke noget hun gør med vilje men de ting hun nogen gange siger lyder som om det er mig og hende der skal det hele og min kæreste kan bare tage på arbejde  det sårer både mig og ham

Derudover ved jeg hun ville ønske at min svigermor ikke skulle være noget til barnet, da hun selv mener at mormor er og blir det største og den vigtigeste  Men men men det sårer mig dybt at hun opfører sig sådan da jeg holder utolig meget af min svigermor og kunne ikke ønske mig en bedre sivermor end hende og derfor er jeg glad for de ting hun gir os til barnet osv, men føler ikke rigtig jeg kan vise den glæde til hende når min mor er der fordi jeg ved hun bagefter bliver MEGA fornærmet da hun selv mener det hun gir kun kan bruges og det kun er hende der kan købe de rigtige ting til baby

Jeg ville frygtelig gerne konfrontere min mor med disse ting men jeg og alle andre der kender hende ved at det for man ikke noget ud af, da det ALTID er hende der har ret uanset om hun har det eller ej... hun kan altid se alle andres fejl men ikke sine egne.... og hvis man ikke siger undskyld til hende selvom det er hende den er galt med, jamen så er hun sur resten af sit liv...

vi har før været uvenner i LAAAANG tid men det er altid MIG der skal tage tyren ved hornene og ringe til hende og spørge om vi skal snakke om det som voksne mennesker og finde ud af det og hun er altså 53 efterhånden  Meeen hun kan simpelthen gøre mig såå sur fordi hun altid mener det er alle andres skyld end hendes egen selvom det ER hendes skyld... og kan man ikke sige undskyld for noget man ikke har gjort jamen så er hun sur kælling indtil...

Ihh det er så mega træls at hun i det mindste ikke bare kan holde min svigermor udenfor hendes ego hed og være glad for hun giver os noget også, istedet for at sidde og sige til hende at det JEG giver er bedre end dit  jeg sys det er synd for min svigermor for hun er bare sådan et sødt menneske og vil os det bedste men føler min mor ødelægger det  

Tør selt ikke at tænke på hvordan det kommer til at gå når den lille bliver født  OMG jeg frygter det nærmest og det er super ærgelig da jeg GLÆDER mig til at blive mor

Har i nogle råd til hvad man kan gøre i denne sitiuation for selv føler jeg man intet kan stille op med min mor når hun opfører sig som en på 10

Jeg er fuldstændig enig med Guldimaven

Det er da en rigtig træls situation du står i!

Jeg synes på ingen måde din mor kan være sin opførsel bekendt! Hun er en voksen dame, og burde opføre sig sådan!

Kan du ikke snakke med hende om, at din svigermor bliver lige så ked af det, som hun selv er blevet i forhold til din brors barn? Det kan hun da ikke ønske for andre!

Jeg ved godt, at det er nemt at sige, at ellers må du sige til hende, at hun ikke kan være en del af jeres liv, når hun opfører sig sådan, men det ville jeg aldrig selv kunne sige til min egen mor... Men måske du kan, for der lyder ikke ligefrem til, at I har verdens bedste forhold i forvejen...

Jeg tror faktisk jeg ville overveje at sige til hende, at hvis ikke hun får noget hjælp til at tackle sin jalouxsi så er det svært for dig, at have et tæt forhold til hende! Det lyder virkelig til, at hun tumler med nogle problemer, som hun skal have hjælp til at få ud af verden!

Held og lykke med det hele, jeg håber du kommer frem til en god løsning for dig og din familie! I er trods alt de vigtigste

Kæmpe

tarkoflen skriver:

Det er da en rigtig træls situation du står i!

Jeg synes på ingen måde din mor kan være sin opførsel bekendt! Hun er en voksen dame, og burde opføre sig sådan!

Kan du ikke snakke med hende om, at din svigermor bliver lige så ked af det, som hun selv er blevet i forhold til din brors barn? Det kan hun da ikke ønske for andre!

Jeg ved godt, at det er nemt at sige, at ellers må du sige til hende, at hun ikke kan være en del af jeres liv, når hun opfører sig sådan, men det ville jeg aldrig selv kunne sige til min egen mor... Men måske du kan, for der lyder ikke ligefrem til, at I har verdens bedste forhold i forvejen...

Jeg tror faktisk jeg ville overveje at sige til hende, at hvis ikke hun får noget hjælp til at tackle sin jalouxsi så er det svært for dig, at have et tæt forhold til hende! Det lyder virkelig til, at hun tumler med nogle problemer, som hun skal have hjælp til at få ud af verden!

Held og lykke med det hele, jeg håber du kommer frem til en god løsning for dig og din familie! I er trods alt de vigtigste

Kæmpe

Mange tak for dit svar  min mor og jeg har altid haft et tæt forhold og jeg vil derfor have det svært med at fortælle hende at hun ikke kan være en del af vores liv osv da jeg elsker min mor meget højt og jeg ved det ville knuse hendes hjerte da hun altid har set frem til at blive mormor.. og udover det ville det selvfølgelig også knuse mit hjerte hvis hun ikke ville være i vores liv mere  min mor er ellers en dejlig person udover det og både mig og min kæreste holder af hende som person MEN den trælse egoisme hun lider af er bare en ting der er svær at håndtere og leve med.

Tror dersværre min mor ville være ligeglad med at min svigermor blev udsat for det samme som hende selv hvis bare hun får lov til det hele med baby.. jeg kender min mor ud og ind og ved at hun ville ønske at det var hende og KUN hende

altså hun har kun dårligt at sige om min svigermor og de ting hun kommer med, og hvis jeg giver tegn på at jeg godt kan li tingene så griner hun bare som om jeg laver sjov og så siger hun " Ej de ting hun giver er gammeldags, og hvad er det dog for noget at give ?? det jeg giver er meget bedre for jeg har samme smag som dig selv" det er okay hun tænker disse ting men kan hun dog for pokker ikke holde det for sig selv istedet for at såre andre !!  hun ligger absolut ikke skjul på at det kun er hende der kan købe de rigtige ting osv.

Desuden bliver hun også HAMRENDE fornærmet hvis det ikke er hende der for scannings billeder og info osv at vide først.. så hver gang er vi næsten tvunget til at informere hende før andre da hun ellers flipper en kriger og hyler hvis hun finder ud af hun er nr 2  sådan en simpel ting kan genere hende i flere uger. Da min svigermor købte tøj til os første gang gav min mor sig til at tude i flere dage over det

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar  min mor og jeg har altid haft et tæt forhold og jeg vil derfor have det svært med at fortælle hende at hun ikke kan være en del af vores liv osv da jeg elsker min mor meget højt og jeg ved det ville knuse hendes hjerte da hun altid har set frem til at blive mormor.. og udover det ville det selvfølgelig også knuse mit hjerte hvis hun ikke ville være i vores liv mere  min mor er ellers en dejlig person udover det og både mig og min kæreste holder af hende som person MEN den trælse egoisme hun lider af er bare en ting der er svær at håndtere og leve med.

Tror dersværre min mor ville være ligeglad med at min svigermor blev udsat for det samme som hende selv hvis bare hun får lov til det hele med baby.. jeg kender min mor ud og ind og ved at hun ville ønske at det var hende og KUN hende

altså hun har kun dårligt at sige om min svigermor og de ting hun kommer med, og hvis jeg giver tegn på at jeg godt kan li tingene så griner hun bare som om jeg laver sjov og så siger hun " Ej de ting hun giver er gammeldags, og hvad er det dog for noget at give ?? det jeg giver er meget bedre for jeg har samme smag som dig selv" det er okay hun tænker disse ting men kan hun dog for pokker ikke holde det for sig selv istedet for at såre andre !!  hun ligger absolut ikke skjul på at det kun er hende der kan købe de rigtige ting osv.

Desuden bliver hun også HAMRENDE fornærmet hvis det ikke er hende der for scannings billeder og info osv at vide først.. så hver gang er vi næsten tvunget til at informere hende før andre da hun ellers flipper en kriger og hyler hvis hun finder ud af hun er nr 2  sådan en simpel ting kan genere hende i flere uger. Da min svigermor købte tøj til os første gang gav min mor sig til at tude i flere dage over det

Din mor lyder godt nok til at være for viderekommende... For mig lyder det næsten, som om du er den mest voksne af jer to. Du skal jo behandle hende som et skrøbeligt barn, der er bange for at blive snydt for noget. Jeg tager virkelig hatten af for, at du magter det.

Når barnet kommer til verden, vil du på ingen måde have overskud til også at skulle være mor for din mor. Dit barn skal jo heller ikke vokse op med en konkurrence mellem sine bedstemødre. Med det, du beskriver her, kan jeg da godt komme i tvivl om, hvorvidt din mor vil holde sig for god til at tale nedsættende om farmor, når barnet hører på, og det vil f..... være synd. Derfor mener jeg, at du er forbandet nødt til at få nogle ting sat på plads før fødslen. 

Jeg synes, du skal skrive til hende. Tag afsæt i noget positivt - fx: "Jeg glæder mig over, at mit barn er så heldigt at få TO kærlige forældre - en far og en mor - og TO kærlige bedstemødre, en mormor og en farmor. Det sidste, jeg ønsker mig for mit barn er, at der skal være konkurrence og ufred mellem nogle af de fire. Præcis, som jeg ikke vil kæmpe med mit barns far om at være vigtigere end ham, ønsker jeg heller ikke, at mit barn og vi forældre skal splittes imellem to skønne bedstemødre. Vi kan allesammen give barnet noget helt særligt,  hver for sig og sammen. Derfor gør det mig lidt urolig, at du,som jeg opfatter det, allerede nu er begyndt at kæmpe for en særlig plads. Den har du allerede!" Bla bla bla - humlen er, at hun skal og må forstå, at I er først og fremmest to forældre, dernæst to bedstemødre, som alle er vigtige - og at hun i værste fald sætter sig selv ud på et sidespor. 

Hun er jo sin egen værste fjende i dette og risikerer i sin frygt for at gå glip af noget at udmanøvrere sig selv.

Pas på ikke at udskyde den konflikt, der ligger i dette, til barnet først er født, og du brænder helt sammen på hende - eller oplever din svigermor blive udsat for urimeligheder. Du er NØDT til at tage den nu. Og så lad da din mor tude lidt - hun kan ikke være bekendt at behandle nogen på den måde, og det må være på høje tid, hun bliver voksen. HUn er trods alt mormor lige om lidt!

Mor og meget mere skriver:

Din mor lyder godt nok til at være for viderekommende... For mig lyder det næsten, som om du er den mest voksne af jer to. Du skal jo behandle hende som et skrøbeligt barn, der er bange for at blive snydt for noget. Jeg tager virkelig hatten af for, at du magter det.

Når barnet kommer til verden, vil du på ingen måde have overskud til også at skulle være mor for din mor. Dit barn skal jo heller ikke vokse op med en konkurrence mellem sine bedstemødre. Med det, du beskriver her, kan jeg da godt komme i tvivl om, hvorvidt din mor vil holde sig for god til at tale nedsættende om farmor, når barnet hører på, og det vil f..... være synd. Derfor mener jeg, at du er forbandet nødt til at få nogle ting sat på plads før fødslen. 

Jeg synes, du skal skrive til hende. Tag afsæt i noget positivt - fx: "Jeg glæder mig over, at mit barn er så heldigt at få TO kærlige forældre - en far og en mor - og TO kærlige bedstemødre, en mormor og en farmor. Det sidste, jeg ønsker mig for mit barn er, at der skal være konkurrence og ufred mellem nogle af de fire. Præcis, som jeg ikke vil kæmpe med mit barns far om at være vigtigere end ham, ønsker jeg heller ikke, at mit barn og vi forældre skal splittes imellem to skønne bedstemødre. Vi kan allesammen give barnet noget helt særligt,  hver for sig og sammen. Derfor gør det mig lidt urolig, at du,som jeg opfatter det, allerede nu er begyndt at kæmpe for en særlig plads. Den har du allerede!" Bla bla bla - humlen er, at hun skal og må forstå, at I er først og fremmest to forældre, dernæst to bedstemødre, som alle er vigtige - og at hun i værste fald sætter sig selv ud på et sidespor. 

Hun er jo sin egen værste fjende i dette og risikerer i sin frygt for at gå glip af noget at udmanøvrere sig selv.

Pas på ikke at udskyde den konflikt, der ligger i dette, til barnet først er født, og du brænder helt sammen på hende - eller oplever din svigermor blive udsat for urimeligheder. Du er NØDT til at tage den nu. Og så lad da din mor tude lidt - hun kan ikke være bekendt at behandle nogen på den måde, og det må være på høje tid, hun bliver voksen. HUn er trods alt mormor lige om lidt!

Tusind tak for dit svar... du har fuldstændig ret !! må hellere få taget den snak med hende snart selvom det 99% sikkert kammer helt over og vi går hver til sit med blødende hjerte  men kan godt se meningen i det du siger med at jeg ikke magter det når jeg har født....

Jeg ved præcis hvordan min mor vil reagere på dette, hun vil være helt uforstående og IGEN mene at jeg behandler hende dårligt... men der er selvfølgelig også grænser for hvad vi skal finde os i af hendes "Magt"

Jeg vil selvfølgelig være ked af at leve et liv unden min mor hvis det ender sådan men vil også være ked af at leve et liv efter hendes primisser og hele tiden føje hende....

Ideen med at skrive et brev er god, men det er endnu en ting hun vil føle sig trådt på over hvis jeg ikke siger det direkte til hende, så bliver desværre nok nød til at tage den face to face med hende hvis jeg skal have den mindste chance for at det ender ud i noget godt...

Tror jeg vil tage samtalen med hende næste gange der kommer noget krition af min svigermor fra hendes side, så jeg ligesom har et grundlag for at starte ud i samtalen....

Kære du

Hvor jeg føler med dig. Ens graviditet, fødsel og tiden derefter burde være noget man bare kunne glæde sig til og nyde at man har familiens støtte og opbakning. Det er et levende barn I skal have og ikke et trofæ, hvor der skal holdes millimeter-demokrati ift. ting, gaver, tid osv

Når din mor er sådan og altid har været sådan, så ved jeg ikke hvor store chancerne er for at ændre på hende, medmindre hun selv vil og kan se problemet. Men I kan i hvert fald gøre en masse for hvordan I tackler hende og det møg hun lukker ud. Stakkels din svigermor Det ER stort at blive mormor, men det er da også stort at blive farmor

Synes faktisk det bedste I kan gøre er at beslutte jer for, at det her er JERES barn og I har derfor retten til at beslutte hvordan tingene skal foregå. Hvis ikke hun kan håndtere, at din kæreste er din nærmeste i det her, så må du lægge lidt afstand til hende - og så være rigtig god til at vise din kæreste, at din mor ikke kan tage hans plads Det samme med svigermor - sig til hende, hvor meget hun betyder for jer og at I glæder jer til at dele hendes barnebanrn med hende. Sæt ord på, at det er svært for dig at håndtere det din mor siger, men at det ikke betyder noget for hvordan farmors rolle skal være.

Det lyder nok frygteligt konfliktsky, men jeg synes måske ikke hun 'fortjener' det store opgør. Hvis hun opfører sig som et barn, så må I jo være de voksne og igennem jeres handinger vise hende, at der ikke kommer noget godt ud af hendes opførsel. Hvis det giver mening?

Held og lykke med det - pas godt på hinandne i det her