Jeg har mistet følelserne for min kæreste.

Anonym skriver:

Jeg vil prøve at snakke med advokaten på mandag. Siger han at min kæreste ikke har lov til at tage mit barn fra mig, så vil jeg overveje at sætte noget i gang.

det syntes jeg helt klart du skal gøre

Jeg synes at du lyder som en meget sympatisk og velovervejet ung kvinde (gud hvor lyder jeg gammel!). Jeg tror ikke at din kæreste kan tage jeres barn fra dig, men jeg skal ikke kunne sige det. Godt at du skal have en snak med en advokat.

Hvis du tror at du kan få følelser for din kæreste igen, så ville jeg sætte mig ned sammen med ham og tage en alvorlig snak. Sig til ham at du har overvejet at afslutte forholdet, men at du gerne vil give det en chance hvis han er villig til at ændre sig. Give dig mere frihed, lade dig være mere selvstændig og give dig plads til af finde dig selv. Og så skal han altså også til at give en hånd med derhjemme (hvorfor du ikke vil have en rengøringshjælp forstår jeg ikke, men du har nok dine grunde).

Hvis du vil give det en chance, tror jeg at det bliver en lang, sej kamp, for man kan ikke bare sådan lige lave om på mennesker. Hvis du ikke vil give det en chance, så forstår jeg dig godt og ønsker dig al held og lykke med dit nye liv.

Hvis du stadig ammer kan han på INGEN måde få jeres søn! Så enkelt er det! 

Jeg kan sørme godt forstå, at du har mistet følelserne for din kæreste.

For det første styrer han dit liv, hvilket ingen skal leve med, men at han også truer med, at få dig sendt hjem til dit hjemland er jo sygt.

Du lyder som en virkelig sød og dejlig kvinde. Du fortjener et bedre liv i frihed og evt med en mand som respekterer dig og elsker dig.

Ja, det er helt okay at forlade sin kæreste, hvis forholdet ikke fungerer og man ikke ønsker at blive i det af den ene eller den anden grund. Det gør vi andre rask væk.

Hvordan man står som ikke dansk statsborger aner jeg ikke, men rigtig godt du skal tale med en advokat om det. Han/hun kan helt sikkert svare meget bedre på det spørgsmål.

Held og lykke. Jeg krydser fingre for dig.

Anonym skriver:

Jeg må indrømme at jeg i lang tid ikke har prøvet at gøre særlig meget, jeg har desværre ikke oversskud til det., jeg afleverer vores søn i dagpleje, og tager bussen på arbejde, da jeg kommer hjem igen skal jeg hente min søn hos mine svigerforældre, komme hjem og lave mad til kl. 18 og kl 19 skal vores søn puttes. han sover kl. 20 og derefter skal jeg have gjort rent og rydde op, Pakke alt til næste dag, smørre madpakker. Jeg kommer i seng over kl 12 hver nat og skal putte vores søn hvis han vågner i løbet af natten.

Og somme tider kan jeg blive så bitter over at min kæreste ikke laver noget. Men jeg har lært ikke at sige noget, men jeg bliver da stadig ked af det. Når jeg siger det til ham, bliver han træls og vifter med sine penge og siger at hvis jeg ikke kan klare det huslige så må vi hyrer nogen til det.

Tja min kæreste lavede heller ikke så meget, men det var også hvad jeg havde "opdraget" ham til.. Vi snakkede om det og nu har han madlavningsdage og en støvsugningsdag!

Og hvorfor ikke hyrer nogen til det?

Hvis det kan give jer mere tid?

Under dig det bedste, for du virker som en med ben i næsen, men synes også at man skylder barnet at give det en chance. Kender godt følelsen du sidder med, og jeg gav det chancen og vi fik det op og kører igen!

Synes han er et fjols med de trusler, men synes også man skal kunne sige til ham at du ikke synes det er i orden at han siger den slags ting!!