ik nu igen... :'(

tarkoflen skriver:

Rigtig god ide, så har han måske heller ikke så dårlig samvittighed overfor dig og jeres hund, hvis der er nogle der passer på jer
for en god løsning, så din mand kan komme afsted

ja... men han vi ik rigtig alligevel... nu er han lige gået med hunden og snakkede kort med ham inden... han har det lidt ligesom mig at han helst ikke vil ha et billed af en døende mand hvergang han tænker på sin morfar... men vil havde alle de andre gode minder i stedet... men ved hvor meget det betød for mig at sige farvel til min mormor... selvom hun lå og var døende... ved sgu ik hvordan jeg får ham overbevist om at det er bedst...

Kay skriver:

ja... men han vi ik rigtig alligevel... nu er han lige gået med hunden og snakkede kort med ham inden... han har det lidt ligesom mig at han helst ikke vil ha et billed af en døende mand hvergang han tænker på sin morfar... men vil havde alle de andre gode minder i stedet... men ved hvor meget det betød for mig at sige farvel til min mormor... selvom hun lå og var døende... ved sgu ik hvordan jeg får ham overbevist om at det er bedst...

Kay skriver:

har ingen veninder tøt på og mine forøldre bro nøsten en time her fra... men har sagt til ham at jeg sys han skal tage afsted og så tager jeg op til mine forældre og bor i weekenden så de kan hjælpe med hunden...

Det lyder som en rigtig god løsning for jer begge

Håber dit bækken opfører sig pænt (og god bedring med det, er ikke sjovt at have ondt - har selv måtte begynde med krykker pga. bækkenet i dag ) og at din kæreste føler han får sagt farvel på en god måde hvis nu hans elskede morfar skulle gå bort..

tarkoflen skriver:

Min kæreste havde det på samme måde, men jeg fik ham afsted, og han har ikke fortrudt det... Man skal nok huske alle de gode ting, selvom man ser en døende mand... Det gjorde jeg med min morfar og vi fik faktisk en rigtig god kort snak den sidste aften, og det var bare sådan en god afsked! Men det kommer jo selvfølgelig an på, om han slet ikke er sig selv, for hvis han ikke er det, kan jeg måske godt forstå, at han ikke vil afsted...

altså rent mentalt skulle han stadig være sig selv... han er bare meget træt og vil ikke havde medicin og mad længere... han er træt af livet og mener han har oplevet sin del...

Trolde_mor skriver:

Det lyder som en rigtig god løsning for jer begge

Håber dit bækken opfører sig pænt (og god bedring med det, er ikke sjovt at have ondt - har selv måtte begynde med krykker pga. bækkenet i dag ) og at din kæreste føler han får sagt farvel på en god måde hvis nu hans elskede morfar skulle gå bort..

puhh jeg frygter at skulle på krykker eller i kørestol...  

ja jeg syntes også det er vigtig han får sagt farvel... men han er ik helt enig...

Kay skriver:

puhh jeg frygter at skulle på krykker eller i kørestol...  

ja jeg syntes også det er vigtig han får sagt farvel... men han er ik helt enig...

Har nægtet pure at skulle sygemeldes eller have krykker, men er snart 34 uger, og bliver nødt til at tænke på at mit bækken skal have det nogenlunde og at jeg som sådan ikke har 4 ugers barsel inden, kun læseferie, så har måtte give mig med krykkerne.

Man må jo også passe lidt på kroppen.. smiler..

Er det fordi han føler han svigter dig ved at tage af sted? eller hvad har han af tanker omkring det?

Puuuh, syntes ikke godt om din tråd.. 

Tænker at det jo kun er din mand der kan vide hvad der er rigtigt for ham. Syntes ellers det lyder til at du kommer med nogle gode forslag (enten låne en større bil go tage med også som støtte til ham eller tage op til dine forældre så du kan få hjælp med hunden) 

Jeg håber at i finder ro i en løsning der er rigtig for jer.

Det er aldrig nemt at sige farvel til mennesker man elsker. 

Kay skriver:

min kæreste mistede i sidste måned hans ene bedst... det vil sige hans mormors mand... nu er det morfaren der står for skud...

han har været sløj længe... men faldt så og brækkede hoften... nu har han så fået lungebetændelse på hospitalet og er så afkræftet at lægerne ik tror han overlever...  

kæresten er meget knyttet til sin morfar trods at han bor meget langt væk... vi (og resten af familien) i københavn og hand i nordjylland...

min svigermor er der over... og har været det i 2 uger nu... kæresten ved ikke om han skal tage der over i weekenden... hvor vi ingen planer har...

sagen er den af vores hun er meget knyttet til ham og har rigtig svært ved at undvære ham i flere dage... og med mit bækken ahr jeg svaært ved at skulle gå med hende 3 ture om dagen  går de 2 men så er jeg også ret træt om aftenen...

så han har det ik godt med at efterlade os to alene hjemme... og det er pænt svært at finde noget at bo i hvor i kan havde hende med med så kort varsel... vi skal ogaå havde svigerfar med i bilen... så 3 mennesker med bagage og en hund i en lille bil... og mig med bækkenløsning der ikke kan sidde så længe og så langt...

hvad fanden kan vi lige stille op....

fik beskeden her sent i eftermiddags... og har en da glemt en aftale her til aften fordi tankerne bare køre rundt... det ligner bare ikke mig... øv får helt kvalme...

den er jo svær, for på den ene side kan jeg godt forstå hvis din kæreste ønsker at beholde det gode minde om sin morfar ( har selv prøvet det samme bare med min oldemor, og der er jeg lykkelig for at jeg kun har gode minder osv om hende) hvorimod at jeg ikke var ret gammel da jeg mistede min farfar, og skulle inde på et hospital for at sige farvel til ham er noget af det værste jeg nogensinde har prøvet. ( kan stadig se selve seancen for mig nogen gange når jeg lukker mine øjne, påtrods af det er 10 år siden). 

Så synes klart man skal gøre det man føler for

Trolde_mor skriver:

Har nægtet pure at skulle sygemeldes eller have krykker, men er snart 34 uger, og bliver nødt til at tænke på at mit bækken skal have det nogenlunde og at jeg som sådan ikke har 4 ugers barsel inden, kun læseferie, så har måtte give mig med krykkerne.

Man må jo også passe lidt på kroppen.. smiler..

Er det fordi han føler han svigter dig ved at tage af sted? eller hvad har han af tanker omkring det?

hans far gidder ik med hvis det de bare skal sidde og vente hele tiden hvis han skal havde tagen en masse prøver og alt muligt... og han gidder heller ik køre hjem igen søndag hvis kærestens mor ik kommer med... og hun vil gerne blive ved sin fars side.... og min kæreste skal hjem på arbejde mandag jo... (han startede nyt job i mandags)

det er en lidt spøjs familie.... men det er også en lang tur... kæresten er sikker på jeg nok skal klare det her hjemme så det er han ik bange for...

tror heller ik helt det er gået op for ham inde i hoved hvor galt det egentlig er... han tror ik at hans morfar dør...

crille skriver:

Puuuh, syntes ikke godt om din tråd.. 

Tænker at det jo kun er din mand der kan vide hvad der er rigtigt for ham. Syntes ellers det lyder til at du kommer med nogle gode forslag (enten låne en større bil go tage med også som støtte til ham eller tage op til dine forældre så du kan få hjælp med hunden) 

Jeg håber at i finder ro i en løsning der er rigtig for jer.

Det er aldrig nemt at sige farvel til mennesker man elsker. 

nej og han har rigtig svært ved det... han har skræmme billeder fra da han var yngre og midstede både farbror og morbror inden for 6 måneder... de var på hospitalet med drop og ting og sager... og de billeder ser han stadig inde i hoved... og det vil han ik med sin morfar... og det kan jeg jo godt forstå... men har spurgt ham om ik han vil fortryde ik at køre der op... men han tror ikke morfaren dør... trods at han nægter at indtage mad og medicin...