Og vi prøver lige igen, hvordan ville I have det/gøre?? :-D

Hvis jeg stod derinde og lagde mærke til det, ville jeg sige noget. Men ikke hvis jeg først fandt ud af det når jeg havde forladt butikken og der var gået noget tid.

Siger hun, der samlede et par sedler op fra et dansegulv på en bytur og stak dem i lommen uden at kigge nærmere på dem - som så viste sig at være 2x1000kr.

Jeg bekendte kulør til min mor, fordi jeg havde det sådan lidt... fedt! meeen...

Og hun sagde: Så må man lade være med at tage så mange penge med i byen, hvis man ikke kan styre sin fuldskab og passe på dem.

De gik til et godt formål, min søns rutchebanetårn bl.a 

celkt skriver:

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

 

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Jeg havde ikke haft samvittighed til det. Jeg havde gået tilbage med det.

Jeg mener også sagtens at du stadig kan gå tilbage og betale for det. Du kan jo bare sige, at du ikke opdagede før senere at du var blevet opkrævet penge for det.

celkt skriver:

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

 

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Jeg var gået tilbage. Det er jo selvfølgelig deres egen fejl. men jeg ville have det så dårligt med det! Det er jo et reelt tab for dem som driver butikken. Så jeg var gået tilbage. Jeg tænker også om den slags, at hvis jeg gør noget positivt for andre i det daglige, jammen så er chancen større for, at andre gør noget positivt for mig, den dag jeg måtte have behov for det.

Jeg ville som udgangspunkt gå tilbage og betale for det

MEN, der er jo altid et lille men... Jeg har tendens til at købe noget, jeg synes ser spændende ud, og så ryger det med hjem, og der kan så gå laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang tid, inden jeg så kommer i gang med at bruge det. Hvis jeg på det tidspunkt finder ud af, at jeg har betalt for lidt, så tror jeg ikke jeg ville gå tilbage.  

Jeg er af den meget ærlige type, så jeg siger også i butikken, hvis de giver mig for meget eller har taget for lidt. Det har jeg det nu en gang bedst med. Jeg har også selv stået i butik, og det er skisme træls de dage, der har været små som store kassedifferencer.

Så om ikke andet end for den butiksansattes skyld, så for min egen samvittighed, så vil jeg helst betale det, jeg skal hverken mere eller mindre

celkt skriver:

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

 

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Jeg ville gå tilbage og betale for det. Det lyder som et sted du jævnligt handler og du skulle jo gerne kunne komme der igen med god samvittighed

tarkoflen skriver:

Jeg ville nok gå tilbage og betale for det... Især når du skriver, at du har for dårlig samvittighed til at sy noget af det! Du vil jo aldrig komme til at bruge den bluse, når du har det sådan, og hvis du gav det til veninden, så ville du jo blive mindet om det hver gang du så hende med det stykke tøj hun ville sy af det...

Alternativt så giv det til mødre hjælpen eller et andet sted, hvor du ikke får noget ud af det, men nogle som har det lidt svært gør

jeg ville ikke have et problem med at give det væk, så har jeg jo gjort noget godt for andre og ikke selv fået noget ud af det..

men ja, jeg tror at hvs jeg oplever noget  tilsvarende i den størrelsesorden en anden gang, går jeg nok tilbage.

Jeg mener, oplever jeg at de kun har slået 8 bananer ind og jeg faktisk har fået 9 når jeg er kommet hjem, så bringer det altså ikke mit pis i kog...

Bom, bom. Svært at sige...... nu hvor du er gået derfra og der er gået noget tid.

Jeg ville nok føle mig lidt dum ved at komme tilbage med det, men på den anden side ville jeg heller ikke have det godt med at beholde det. Hvis det er et sted du kommer jævnligt er det måske en ide, at gå ind og sige det, bare for at få renset samvittigheden.

Jeg er rigtig dårlig til den slags dilemmaer, og ender tit med at få det rodet endnu mere til for mig selv, fordi jeg ikke rigtig kan give slip på det og tænke sket er sket. Jeg har stadig lidt dårlig samvittighed over en episode for nok 15 år siden, hvor der ved en fejl gik ca 2000 kr ekstra ind på min konto. Jeg var studerende, så det var helt vildt mange penge for mig, og det var ikke klart hvor de kom fra (men jeg er ganske sikker på at det ikke var en anonym giver, men en fejl). Jeg sagde aldrig noget, men som sagt gnaver samvittigheden lidt endnu så mange år efter. 

Det ville ikke gnave i min samvittighed, hvis jeg var nået hjem og først opdagede det dér. Men hvis din samvittighed ikke kan klare det, så synes jeg da bestemt at du skal gå tilbage med stoffet og betale for det. Selve butikken - hvis det er en af de store kæder, mister absolut intet på det, det er mere pigen bag kassen der får lidt problemer når kassen skal gøres op.

/Fenja