Og vi prøver lige igen, hvordan ville I have det/gøre?? :-D

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Jesus christ, jeg kører med klatten idag, - okay, anonyme svar er IKKE tilladt, fordi jeg glemte at vinge af....

celkt skriver:

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

 

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Længe leve copy/paste.

Som udgangspunkt havde jeg beholdt stoffet og haft det fint med det.

Der er dog nogen kriterier der kan ændre på hvordan jeg havde det med det.

Er det f.eks. en lille privat ejet butik det er købt i, ville jeg havde det dårligt med det, da de ikke på samme måde kan tåle det "tab" som de store butiks kæder kan. var det i stof og stil/stof2000 eller lignende havde jeg bare tænkt "tak, for gaven" og syet hvad jeg skulle sy af det. og havde bare synes det var fedt at jeg havde sparet de penge.

Men det handler jo ikke så meget om hvad eller hvordan vi andre har det med det, du skal kunne leve med det, om vi andre har mindre samvittighed ændre jo ikke på om du føler det er rigtigt eller forkert.. og hvis din samvittighed siger dig at du skal aflevere det/betale for det, så synes jeg du skal gøre det, for der er ikke noget sjov ved at have en trøje der skriger "SNYDEPELS" af én hver gang man ser den.

Mom In The Making skriver:

Længe leve copy/paste.

Som udgangspunkt havde jeg beholdt stoffet og haft det fint med det.

Der er dog nogen kriterier der kan ændre på hvordan jeg havde det med det.

Er det f.eks. en lille privat ejet butik det er købt i, ville jeg havde det dårligt med det, da de ikke på samme måde kan tåle det "tab" som de store butiks kæder kan. var det i stof og stil/stof2000 eller lignende havde jeg bare tænkt "tak, for gaven" og syet hvad jeg skulle sy af det. og havde bare synes det var fedt at jeg havde sparet de penge.

Men det handler jo ikke så meget om hvad eller hvordan vi andre har det med det, du skal kunne leve med det, om vi andre har mindre samvittighed ændre jo ikke på om du føler det er rigtigt eller forkert.. og hvis din samvittighed siger dig at du skal aflevere det/betale for det, så synes jeg du skal gøre det, for der er ikke noget sjov ved at have en trøje der skriger "SNYDEPELS" af én hver gang man ser den.

har faktisk overvejet at give stoffet til min veninde der også syr, uden forhistorie og så bare sige at jeg havde ombestemt mig men smidt bonen væk... min samvittighed ville have det meget bedre...

celkt skriver:

har faktisk overvejet at give stoffet til min veninde der også syr, uden forhistorie og så bare sige at jeg havde ombestemt mig men smidt bonen væk... min samvittighed ville have det meget bedre...

Ja, men min holdning er altid at man skal gøre det man føler/ved er det rigtige og hvis det rigtige for dig er at give det til din veninde, så go for it.

Man skalså vidt muligt bare prøve at tage valg her i livet som man kan leve med. Det er i hvert fald min filosofi.

gud, jeg er overrasket over folks svar (procent mæssigt)

jeg ville helt klart gå tilbage, jeg ville slet ikke have samvittighed til det.

og jeg ville have nok penge til at betale for hvad jeg har fået.

celkt skriver:

Jeg oplevede lidt af et dilemma for et par uger siden...

Jeg var på indkøbstur rundt om i vores handelsby og var så inde i vores lokale stofbutik for at købe stof til forskellige syprojekter. Jeg købte både snitmønstre, bændler tråd og en masse forskelligt andet og satte virkeligt butiksassistenten i arbejde. Blandt mine køb var 3½ meter af noget stof til mig selv, for ca 300 kr. Da jeg så stod og betalte, slog damen det hele ind på kassen og jeg betalte med dankort uden at tænke mere over det.

Da jeg så var gået fra butikken med mine poser og var gået et stykke tid, begyndte jeg at regne efter i hovedet, for jeg syntes det var blevet mindre end jeg havde regnet med. Og jo, damen havde glemt at slå det stof til mig selv ind, så jeg havde ikke betalt for det.

Se, jeg valgte at sige tak for det og tage hjem. Men min samvittighed har det stadig ikke godt med det. Faktisk ligger stoffet stadig og griner af mig, og jeg kan ikke tage mig sammen til at sy den tiltænkte bluse af det. På den anden side syntes jeg heller ikke jeg vil gå ned med det i butikken igen, - det ville se komplet dumt ud..

 

Hvordan ville I have reageret?? Ville I  have gået tilbage, have sagt, hov, I har snydt jer selv og betalt for stoffet, eller ville I have sagt, Tak gud, og have haft det helt fint med jeres 'foræring??' Eller ville I have det som mig, nok beholde stoffet, meeeen....??

Anonyme svar er selvfølgeligt tilladt...

Jeg ville beholde det  ..

Men hvis jeg var derinde og kom til at regne på det , ville jeg nok sige det til hende .. Men ikke hvis jeg først var gået ...

morethanperfect skriver:

Jeg ville beholde det  ..

Men hvis jeg var derinde og kom til at regne på det , ville jeg nok sige det til hende .. Men ikke hvis jeg først var gået ...

jeg gør altid folk i butikker opmærksom på at de er ved at snyde sig selv hvis det er tilfældet, når jeg står foran dem, - ikke at gøre det, er det samme som tyveri i min bog. Egentligt pudsigt at jeg så ikke mener det samme hvis jeg først opdager det, lad os sige en halv time senere...

Jeg stod så sent som i går i den situation.

Jeg var i Aarhus med min søster og jeg fik pludselig et akut migræneanfald. Det starter for mig med synsforstyrrelser. Jeg havde desværre ikke min lille pilleæske i tasken med panodiler, så jeg løber ind i nærmeste seven eleven og køber en pakke panodiler. De har så ikke flere så ekspedienten henter dem ude bagved. I mellemtiden lægger jeg en æske gajoler på disken og en flaske vand. Med det sammen han kommer med pillerne betaler jeg og sluger de første to piller og vand ved disken (det gælder jo om at tage det i opløbet og være mega hurtig). Nå men jeg snupper så gajolerne og siger mange tak og går ud af forretningen.

Da jeg så er kommet ud spørger min søster mig så om jeg overhovedet har betalt for de gajoler? Og det må jeg indrømme at jeg faktisk ikke ved? Altså jeg havde de vilde synsforstyrrelser og alt jeg kunne tænke på var at spise de piller, komme væk fra det skarpe butikslys og tygge på de gajoler (det hjælper nogen gange at tygge på noget når jeg får migræneanfald!?!). Men jeg havde det så skidt, og jeg må indrømme at jeg ikke gik tilbage for at spørge ekspedienten om han havde fået de gajoler tastet ind. Altså jeg havde jo lagt dem frem mens han var væk, MEN der ligger jo altid så meget og flyder på deres diske, plus det blev lidt kaotisk med mig der flåede vand og piller op, plus var lidt ved at kaste op da pillerne skulle ned pga. migræne-kvalme.

Jeg må indrømme at jeg har lidt dårlig samvittighed. Altså jeg gider IKKE stjæle. Det er simpelthen for lavt. Men på den anden side, hvis de ved en fejl jeg ikke kan gøre for og jeg ikke i øjeblikket er opmærksom på, så er der altså ikke noget at gøre ved det.

Så hvad siger I? Har jeg muligvis stjålet? Burde jeg være gået tilbage?