Anonym skriver:
Min søn har siden oktober 2011 gået i vuggestue uden at falde på plads. Han græder meget og er sjældent i super godt humør (specielt om formiddagen er han ked af det).
Jeg har tidligere haft en samtale med dem hvor jeg talte direkte fra hjertet om at jeg synes at lederen på stuen gav en meget dårlig velkomst om morgenen. Hun kommenterede altid højt på en sarkastisk facon hvor synd det var for min søn når han grædende Blev afleveret. De mener at hans gråd er taktisk og et spørgsmål om at få sin vilje. Jeg mener det er fordi han er utryg og KED AF DET! Han er kun 1 år og 4 mdr og jeg mener han er mere styret af hans følelser end af hans taktik? Generelt bryder jeg ikke om hende lederen som er på hans stue da jeg synes hun taler alt for højt/ som om hun nærmest mangler overskud. Hun klager over hvor presset de er på stuen og hvor stressende det er at børnene bider/græder/slår osv. Et typisk eksempel på en kvinde som er i det forkerte job.
Nå men vi har nu fået et indkaldelse på en samtale om hans trivsel i vuggestuen.Jeg Er åben for hvad de har at sige. Menange har nogle punkter som jeg er kritiske overfor. Og vil gerne høre hvad i mener om disse punkteR for at være så godt rustet som muligt.
1. De mener at han har gåetidol lang tid i vuggestue til stadig at græde så meget. Enig! Men så mener de også at han er for stor til stadig hele tiden at skulle sidde ved en voksen eller komme op i en stol (han vil gernesidde i en trip trap stol. Men tror han vil det for at få overblik over gulvet da det blir for meget for ham).disse ting må han ikke. Og der er jeg uenig da jeg er overbevist om at det er fordi han vil ha tryghed?
2. De mener han er taktisk og græder for at bestemme. Jeg mener han græder fordi han er utryg! Jeg VED hvertfald han er ked af det når jeg aflevere ham, men der mener de at han bare har besluttet sig for at være sur (ordret genfortalt)
3. Når han er "sur" lader de ham stå/gå/sidde alene for at han lære at han ikke for opmærksomhed ved at græde! ( og han kan så derfor være "sur" græde en hel dag. Men oftest kun de første 2-3 timer efter jeg har afleveret ham)
4.han er altid gladhjemme hos os og glad når han blir passet af bedste forældre. Oplever ham aldrig sur på den måde som de beskriver.
De vil på mødet høre hvad der forgår i hjemmet? Hvad kan det betyde. Han har det godt, sund, rask og har velfungerende kærlige forældre. Kan det være vores skyld? Hvor meget skal vi være villige til at ændre der hjemme? ( de har tidligerbedste os om Feks ikke at bære for meget på ham!!!?? Og synes overhovedet ikke vi bære særlig meget på ham da han altid selv vil gå!!?)
Alt i alt ville jeg helst tage ham ud af vuggestuen. Min mavefornemmelse er skidt! Men problemet er at han under alle omstændigheder skal stoppe d. 1 juli da vi skal flytte til Jylland. Jeg går i skole og min mand arbejder og vi har derfor ik mulighed for at passe ham hjemme. Overvejer dog om vi skal finde en god dagpleje for den sidste tid... Men frygter at et skift der plus flytningen villE være for meget for ham. Men samtidig kan det næsten heller ikke blive værre!!!
Ps. Jeg føler faktisk ikke at lederen inde på stuen bryder sig om min søn da hun altid beklager sig over hans tuderi. Ville det være konstruktivt at sige til mødet eller ville det bare ødelægge evt samarbejde.
Pps. Jeg skriver fra min iPad og den har vane at rette i det jeg skriver samtidig med at man ikke kan gå tilbage selv og rette... Så håber i kan tyde det jeg skriver 
Ppps. hJÆLP
Hey
Du får lige et kram

Det bare hårdt når man ikke føler man blir hørt og forstået.
Jeg kan slet ikke give din søns vuggestue ret, den måde de håndtere det på er det helt forkert, lade et barn græde i flere time, hold nu op et sted.
Som du fortæller det, lyder han utryg og føler sig ikke velkommen.
Det han har brug for i vuggestuen, er ro og masser af voksen tryghed. Vi snakker tit om hvad der galt i at et barn har brug for at gå sammen med en voksen om formiddagen, det sku da ik noget der skader.
Vi havde et barn som lyder til at være ligesom dit, der lagde vi den taktik, at h*n fast blev afleveret ved 2 af det faste personale, den der nu lige var der om morgen, på en stue med maks 3-4 børn. Så sad vi på gulvet og h*n sad på vores skød. Og de samme der puttede, spiste ved samme bord, med de faste voksne. Vi gjorde også sådan at der ikke rendte børn/voksne/forældre frem og tilbage på stuen.
Det havde ret hurtig effekt, og så øgede vi børnene på stuen osv.
Med at skifte for så kort tid er et sats, det kan være det er kanon og dagplejemoren er helt fantastisk, men det jo bare ik sikkert :/
Hvis det var mig ville jeg tage en snak med vuggestuen igen.
De vil helt klart sige det ikke kan lade sig gøre, men det kan det. Ved os kunne vi sagtens få det til at hænge sammen. Og det vigtigste er de kære børn.
Med struktur kan man alt, næsten

Mange knus Mia