Hej derude, dette bliver en lang tråd for at forklare det hele bedst muligt, bare til orientering.
Jeg skriver som anonym da min kæreste er flittig bruger af siden.
Min kæreste og jeg er henholdsvis 22 og 24 år, vi har været kærester i lidt over 2 år, og har boet sammen fra vi startede vores forhold. Vi var rigtig forelskede men hun fandt mig desværre da jeg var en drengerøv, hvilket var modsætningen til hende, hvis store drøm altid har været at hun ville giftes og det var jeg ikke klar til på daværende tidspunkt.
Der gik heller ikke lang tid fra vi fandt sammen til hun begyndte at prikke lidt til mig, og spørge om det ikke var noget. Jeg har bare kastet det hen uden at tænke så meget over det, og vi var fortsat glade.
På et tidspunkt blev jeg nødt til at flytte i forbindelse med noget arbejde, og trofast som min kæreste er, tog hun med, selvom hun ikke havde nogen relation til byen eller bekendte. Hun valgte at beholde sit gamle arbejde, hvor hun ville pendle i stedet. Jeg kunne blive ved med at fortælle, om hvor trofast hun har været gennem tiden, men for at gøre det kort, så har hun altid stået ved min side, og håbet på at hun en dag ville få en ring på hendes finger.
For ikke ret lang tid siden, begyndte jeg så at spekulere i at hun egentlig havde fortjent en ring, for hun er virkelig kvinden som jeg har lyst til at tilbringe resten af mit liv med.
Jeg var bare for langsom til at indse det...
På det seneste er det ikke gået så godt mellem os, ja det er faktisk gået rigtig dårligt mellem os. Vi er begyndt at diskutere meget og skændes, hvilket vi ikke har gjort før.
Min kæreste føler sig taget for givet, hvilket jeg kun kan give hende ret i at jeg har, da hun altid har stået ved min side, og gjort mange ting for mig, som jeg ikke altid har påskønnet. Hun har altid været glad og tilfreds, og håbet på at jeg en dag ville fri til hende, men det har jeg været for dum til ikke at gøre, og nu frygter jeg at det er for sent.
Hun har selv nævnt nogle gange nu, at det måske er for sent, for jeg har virkelig haft mine chancer for at fri til hende.
Mit problem er nu at, jeg kender hende godt nok til at vide, hvis jeg friede nu, vil hun bare tro at det var en handlig jeg gjorde, fordi det nu går så dårligt, og kun er for at få hende til at blive.
Men samtidig er det bare det jeg har lyst til at gøre, jeg vil gerne vise hende, hvor meget jeg holder så meget af hende, for hun betyder virkelig alt for mig, selv efter 2 år kan hun give mig fornemmelsen af at være forelsket.
Det jeg gerne kunne tænke mig at høre jeres meninger omkring, er hvad jeg kan gøre for at vise jeg elsker hende og jeg gerne vil kæmpe for at få hende "tilbage". Vi har ikke slået op, men jeg vil gerne vise hende at jeg gerne vil kæmpe for hendes kærlighed.
Jeg vil bare sige tak fordi du/i tog jer tid til at læse dette og lod mig komme ud med det.
Håber i kan hjælpe, det ville betyde meget.
