Er træt af at tænke og spekulere hele tiden.
Sagen er at jeg har fået en dejlig datter for få uger siden. I løbet af min graviditet flyttede jeg grå faren pga en del op og ned ture og fysisk og.følelsesmæssig utroskab fra hans side. Noget jeg har taget ham i flere gange og sidste gang blev for meget, så derfor jeg valgte at flytte.
Nu er vores smukke og dejlige datter kommet til verden og tingene har derfor ændret sig en del. Mig og faren er sammen hver dag, og har det simpelthen så godt.. savner ham og elsker ham rigtig højt og vil gerne tilbringe mit liv og ha flere børn med ham, hvis det ikke var for det han har gjort mod mig. Har været, og er stadig, langt nede over det han har udsat mig for. Er blevet såret på det groveste.
Han siger hver dag, at han vil gøre hvad som helst for at jeg skal komme tilbage.
Så nu ved jeg ikke hvad vej jeg skal gå. Skal jeg arbejde på at vi en dag kan finde sammen igen? Eller skal jeg sige stop her og arbejde på et godt samarbejde omkring vores datter. Min fornuft siger det er det rigtige jeg har gjort og han bare vil såre mig igen, hvis jeg tager tilbage.
Men mit "hjerte" siger at vi skal give det en chance for vores datters skyld og at vi kan få et rigtig dejligt liv sammen.
Bruger så meget tid på at spekulere over det og ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme frem til noget. går og er ked af det, det meste af tiden Prøver at tage en dag af gangen, men synes bare jeg kommer mere og mere i tvivl for hver dag..
Skal jeg lytte til mine følelser og risikere at blive trådt på igen? Eller skal jeg lytte til min fornuft og skabe en god tilværelse for mig og min datter alene, hvor faren vil være en stor del af hendes liv????
Ih det er så svært.
Anmeld
