Ingen venner?;/

Hej derude..

Sidder her en tirsdag aften ungerne er puttet og kæresten er ude i værkstedet for at lave lidt, og kommer så til at tænke på hvor "ensomme" vi egentlig er..

Vi har kun et rigtigt vennepar ellers er vores omgangskreds (venner) vores søskende og deres ægtefæller..

Vi er tilflytter til denne by hvor vi flyttede til sidste sommer og siden da har vi bare koncenteret os om at få lavet vores hus fint..

Min kærestes tidligere venner har jeg aldrig mødt da de ikke var godt selskab og mine er ligesom røget lidt i svinger ved jeg skulle have børn og flyttede.. De var endnu ikke over det stadie med at feste hver weekend..

Men så kommer mit spørgsmål til alle andre tilflyttere hvordan og hvor langtid tog det jer at få opbygget en ny vennekreds?

Hverken min kæreste eller jeg arbejde i denne by så den vej er det ikke helt nemt.. Overskudet har endnu ikke været der til at skulle igang med noget sport men det skulle gerne komme..

Nogle der har nogen forslag til hvor vi ellers kan opsøge nogle venner?

JEg er med i en mødregruppe her i byen men de er ikke helt sådan nogle man vil slå hovederne sammen med en weekend til god mad og rødvin da de er meget ældre end mig selv.

Vores dreng starter i DP her om lidt, mon det kan give os nogle venskaber? Hvad er jeres erfaringer?

Hilsen en meget ensom "ung" mor

puhh gode råd ja... du kan jo prøve at søge her inde...

syntes også især det med vennepar er svært... for man skal jo helst kunne sammen med begge parter begge to...

vi har to venne par... den ene min kærestes bedsteveninde igenem mange år og hendes kæreste... og den anden min rigtig gode veninde og hendes kæreste...

det gik op for mig her, da jeg sad og tænkte på om jeg mon fik en polterarbent... at jeg har "mistet" mange af mine veninder over de sidste par år... at vi faktisk er vokset lidt fra hinanden... har ik rigtig så mange "rigtige" veninder jeg ses med... og de to jer ser har ikke børn eller er gravide... mine gamle veninder er slet ikke på det stadie af deres liv at de er klar til børn...

jeg flyttede fra nordsjælland til københavn, da jeg mødte min kæreste... og kan godt mærke at jeg er mere ensom en kæresten... hvor han har sin bror og sine venner tæt på... så ja kan godt følge dig i ensomheden

Jeg flytteder hertil byen for 6 mdr siden, og har nu nogle stykker, jeg betegner som venner og nogle som bekendte.

Derudover er jeg lige startet i mødregruppe, og det er en super flok mødre.

Men det har taget mig et halvt års tid at opbygge en omgangskreds, som jeg bl.a. har gjort via baby.dk

Har du prøvet at oprette en debat under din landsdel herinde om at skulle mødes/veninder søges?

Ang dagpleje så har jeg ikke andet kontakt med de andre forældre end at vi hilser på hinanden, hvis vi henter/bringer på samme tid.

Anonym skriver:

Hej derude..

Sidder her en tirsdag aften ungerne er puttet og kæresten er ude i værkstedet for at lave lidt, og kommer så til at tænke på hvor "ensomme" vi egentlig er..

Vi har kun et rigtigt vennepar ellers er vores omgangskreds (venner) vores søskende og deres ægtefæller..

Vi er tilflytter til denne by hvor vi flyttede til sidste sommer og siden da har vi bare koncenteret os om at få lavet vores hus fint..

Min kærestes tidligere venner har jeg aldrig mødt da de ikke var godt selskab og mine er ligesom røget lidt i svinger ved jeg skulle have børn og flyttede.. De var endnu ikke over det stadie med at feste hver weekend..

Men så kommer mit spørgsmål til alle andre tilflyttere hvordan og hvor langtid tog det jer at få opbygget en ny vennekreds?

Hverken min kæreste eller jeg arbejde i denne by så den vej er det ikke helt nemt.. Overskudet har endnu ikke været der til at skulle igang med noget sport men det skulle gerne komme..

Nogle der har nogen forslag til hvor vi ellers kan opsøge nogle venner?

JEg er med i en mødregruppe her i byen men de er ikke helt sådan nogle man vil slå hovederne sammen med en weekend til god mad og rødvin da de er meget ældre end mig selv.

Vores dreng starter i DP her om lidt, mon det kan give os nogle venskaber? Hvad er jeres erfaringer?

Hilsen en meget ensom "ung" mor

hvor bor du henne af???

Vi er også ret ensomme på det plan. Vi havde et vennepar hvor jeg har kendt dem altid, de fik barn og var jo præcis lige som os igang med uddannelse og vi havde så meget tilfælles alle 4 og ungerne legede så godt. Så valgte manden at være utro, og hun begyndte at drikke og ta stoffer  så røg det venskab ligesom efter over 10 år. Og jeg ved bare ikke hvordan man får nye, vi har gode kollegaer men ingen vi er private med og de andre forældre er jo meget ældre end os. Så vi er venner med vores søskende, deres mænd/koner og ikke rigtig andre.

Anonym skriver:

Hej derude..

Sidder her en tirsdag aften ungerne er puttet og kæresten er ude i værkstedet for at lave lidt, og kommer så til at tænke på hvor "ensomme" vi egentlig er..

Vi har kun et rigtigt vennepar ellers er vores omgangskreds (venner) vores søskende og deres ægtefæller..

Vi er tilflytter til denne by hvor vi flyttede til sidste sommer og siden da har vi bare koncenteret os om at få lavet vores hus fint..

Min kærestes tidligere venner har jeg aldrig mødt da de ikke var godt selskab og mine er ligesom røget lidt i svinger ved jeg skulle have børn og flyttede.. De var endnu ikke over det stadie med at feste hver weekend..

Men så kommer mit spørgsmål til alle andre tilflyttere hvordan og hvor langtid tog det jer at få opbygget en ny vennekreds?

Hverken min kæreste eller jeg arbejde i denne by så den vej er det ikke helt nemt.. Overskudet har endnu ikke været der til at skulle igang med noget sport men det skulle gerne komme..

Nogle der har nogen forslag til hvor vi ellers kan opsøge nogle venner?

JEg er med i en mødregruppe her i byen men de er ikke helt sådan nogle man vil slå hovederne sammen med en weekend til god mad og rødvin da de er meget ældre end mig selv.

Vores dreng starter i DP her om lidt, mon det kan give os nogle venskaber? Hvad er jeres erfaringer?

Hilsen en meget ensom "ung" mor

kan godt følge dig i jeres ´tosomhed´.

min mand og jeg flyttede til århus for snart et år siden, og de eneste vi kender med børn og sådan er mine meget ældre brødre.
vi har ikke selv børn, men er igang med fertilitetsbehandling så der må jo snart være en på vej !

da mine venner i den gamle by hørte om vores planer blev de mere og mere afvisende.. da jeg inviterede til mit bryllup, sagde de næsten helt fra :/ det var meget hårdt. Men det er klart at hvis man ikke er på samme stadie i sit liv, så glider man fra hinanden hvis ikke man kæmper for det.

nu et år efter jeg er flyttet, har jeg lært meget få at kende igennem min Mand. men det er godt nok svært at være alene i en ny by !! !

jeg skriver med nogle herinde fra samme by, og man kan jo aldrig vide om det bliver til venskaber, men det er i hvert fald muligt at få talt med nogle om de ting man ellers er alene med

jeg har også hørt at når man får børn i børnehaven og de begynde at lege sammen i fritiden, at det er der man opbygger en primær vennekreds.. men så langt er jeg jo slet ikke endnu til at kunne råde dig om dette

jeg ønsker dig alt mulig held og lykke men at brydes med ensomheden. du er velkommen til at skrive

kram

Kay skriver:

puhh gode råd ja... du kan jo prøve at søge her inde...

syntes også især det med vennepar er svært... for man skal jo helst kunne sammen med begge parter begge to...

vi har to venne par... den ene min kærestes bedsteveninde igenem mange år og hendes kæreste... og den anden min rigtig gode veninde og hendes kæreste...

det gik op for mig her, da jeg sad og tænkte på om jeg mon fik en polterarbent... at jeg har "mistet" mange af mine veninder over de sidste par år... at vi faktisk er vokset lidt fra hinanden... har ik rigtig så mange "rigtige" veninder jeg ses med... og de to jer ser har ikke børn eller er gravide... mine gamle veninder er slet ikke på det stadie af deres liv at de er klar til børn...

jeg flyttede fra nordsjælland til københavn, da jeg mødte min kæreste... og kan godt mærke at jeg er mere ensom en kæresten... hvor han har sin bror og sine venner tæt på... så ja kan godt følge dig i ensomheden

Mine veninder forsvandt bare helt da jeg valgte i første omgang at flytte ned til min kæreste så skrev vi kun sammen ...

De kom aldrig for at besøge mig og jeg ville ikke hvergang kører op til dem.. Men da jeg så blev gravid ebbede det helt ud da de slet ikke var der endnu..

Vi er også gode venner med hans søskende og mine men kunne være meget rart med nogle venner som ikke var tilknyttet til familien på den måde

Den ene vennepar vi har er en af mine veninder som har holdt ved da hun fik en datter kort før jeg fik min søn.. Men kunne være super lækkert at der var lidt flere man kunne have en hyggestund med og ja evt nogle dejlige ferier

Dejligt der er nogle der forstår mig for føler mig liiidt palle lige nu hehe

PT skriver:

Jeg flytteder hertil byen for 6 mdr siden, og har nu nogle stykker, jeg betegner som venner og nogle som bekendte.

Derudover er jeg lige startet i mødregruppe, og det er en super flok mødre.

Men det har taget mig et halvt års tid at opbygge en omgangskreds, som jeg bl.a. har gjort via baby.dk

Har du prøvet at oprette en debat under din landsdel herinde om at skulle mødes/veninder søges?

Ang dagpleje så har jeg ikke andet kontakt med de andre forældre end at vi hilser på hinanden, hvis vi henter/bringer på samme tid.

Det er godt nok hurtigt du har været så heldig.. Vi har snart boet her et år.. men som sagt haft travlt med ombygning osv..

Neej det har jeg faktisk ikke, kunne da være jeg skulle prøve det.. Vidste jeg faktisk slet ikke man kunne Tak for den info..

Mødrene i min gruppe er også super søde og klinger godt med dem.. Men jeg er 23 den næste 30, 35 og 42.. Så føler mig liiidt ung og uerfaren hehe

SD skriver:

hvor bor du henne af???

Hejsa;D

Jeg bor lige i skellet mellem sønderjylland og midtjylland

TeamRocket skriver:

Vi er også ret ensomme på det plan. Vi havde et vennepar hvor jeg har kendt dem altid, de fik barn og var jo præcis lige som os igang med uddannelse og vi havde så meget tilfælles alle 4 og ungerne legede så godt. Så valgte manden at være utro, og hun begyndte at drikke og ta stoffer  så røg det venskab ligesom efter over 10 år. Og jeg ved bare ikke hvordan man får nye, vi har gode kollegaer men ingen vi er private med og de andre forældre er jo meget ældre end os. Så vi er venner med vores søskende, deres mænd/koner og ikke rigtig andre.

Puha det lyder bare slet ikke rart.. Må være hårdt at se ens veninde ryge helt derud og man bare ikke kan gøre noget:/

Men det er præcis også sådan det er her...

Føler bare ligesom jeg mangler lidt udenfor familien også..