Øv hvor er det bare ikke sjovt

PT skriver:

Det lyder godt - og ja, han burde også have dårlig samvittighed.

Jeg håber, de kan få deres forhold tilbage, som det var før denne weekend

Det håber jeg virkelig også  de havde sådan et skønt forhold. desværre har hans far et voldsomt temprement, og ofte siger han ting uden at tænke sig ordentligt om. men jeg har sagt til hans far, at han kan blive sur på mig i stedet. Jeg kan i det mindste klare det.

Men jeg vil ha en lang snak med hans far en dag Mark ikke er her. Det her skal aldrig gentage sig igen, og han bliver nødt til at forstå, at der er ting man ikke bør sige til en 11-12-årig.

Tusind tak for jeres svar allesammen 

Du har helt ret og synes du er så sej at du kunne kontroller din vrede for, nej, det er ikke spor gavnligt.

Godt du taler med ham om det

Læste også lige at din x havde skrevet til ham

Ej, det er da ikke dig der skal føle dig som en elendig mor. Det er da faderen der skal det.

Det er da ham der er den voksne. At drengen savner sin mor, skal han da ikke ytre sin skuffelse over, men hellere støtte ham i det.

Gud hvorhen synes han er led at trække det kort. Og kan godt forstå din søn blev meget ked af det. Det ville en hver anden da også.

Giv ham en stor krammer

*C

Tak skal I have 

Jeg havde virkelig heller ikke troet at hans far kunne finde på at sige sådan. Det er i orden at han blev skuffet over at Mark ville hjem 1 dag før, men sådan noget må han holde inde i sig selv. Jeg vidste næsten ikke hvad jeg skulle sige eller gøre overfor Mark igår, for at gøre ham glad igen. Seriøst så synes jeg at hans far burde give ham en kæmpe undskyldning, men jeg tvivler på at han gør det, så hårdt som han stod fast i sine meninger/holdninger igår. MEN jeg har et håb om at han har fået dårlig samvittighed over, at han gjorde Mark ked af det, og jeg håber de får en rigtig god weekend sammen næste weekend.

Nu vil jeg ha en rigtig hyggedag med Mark idag 

Carina1977 skriver:

Jeg har været alene med min søn siden han var 2 år. Han er nu lige knapt 12 år.

Indtil videre har der ikke været nogen konflikter af betydning, hvilket  jo har været rigtig dejligt, både for os forældre, men bestemt også for Mark.

Men idag er der altså kommet nogen konflikter. Nogen vil måske ikke mene det er konflikter, men for mig, er det af stor betydning, fordi min søn kom hjem og var rigtig ulykkelig og utrøstelig.

Jeg havde fået lov til at låne Mark idag, fordi jeg holdt min fødselsdag. Mark havde været på påskeferie hos sin far siden torsdag og skulle så først hjem til mig igen imorgen ved middagstid. Det var så meningen at Mark skulle tage hjem til sin far igen idag ved 16.30 tiden. Men da tiden nærmede sig ville Mark ikke om til sin far igen, og sagde han savnede mig, at han savnede sit marsvin og at han ville blive ved mig. Jeg sagde til Mark at det ikke var noget jeg skulle blande mig i, men at han selv måtte snakke med sin far om det.

Aftalen blev så at han skulle komme hjem til sin far og få aftensmad, og at han så kunne ta hjem bagefter.

Lige inden at Mark skulle til at gå, siger hans far så til ham, at han er skuffet over ham, at han ikke tror at Mark vil være sammen med ham og ikke elsker ham, siden han vil hjem en dag før tid. Mark bed det i sig, tog hjem til mig, og brød så sammen da han kom hjem. Han var vildt ulykkelig, da det var nogle ord der ramte ham hårdt. Mark er en meget følsom dreng, men jeg tror at et hvilket som helst barn ville være brudt sammen over sådan en besked, fra en man virkelig elsker dybt. Mark ville jo ikke hjem for at køre hans far ondt, men simpelthen fordi han havde hjemve.

Jeg har valgt ikke at "låne" Mark længere på hans fars samværs-weekender, da jeg netop tror at det var det, der trickede hans hjemve.

Men jeg valgte her til aften at ringe til Marks far, og bad ham om at ringe til Mark, fordi at jeg altså stod med en dreng der var vildt ulykkelig. Det var vigtigt for mig, at de 2 blev gode venner og at Mark blev glad igen. Det hjalp kun en smule, idet at hans far stadig sagde at han var skuffet over ham og utilfreds over ham. Der står hans far fast, da han mener at det er vigtigt at lære sine børn at alt har konsekvenser. Men er det virkelig vigtigt at ramme dem på følelserne på sådan en måde? Hvad mener i?

Jeg føler mig som verdens elendigste mor lige nu, fordi jeg føler en form for skyld over det der var sket. Ville ønske jeg aldrig havde bedt om at "låne" Mark denne weekend. sådan noget øv 

Har snakket med hans far sådan frem og tilbage, og alt ser ud til at være ok imellem os. Hans far har lovet, at det her ikke kommer til at påvirke næste weekend sammen med ham, at han ikke bringer hans skuffelse på bane igen. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Mark et eller andet sted indeni, har svært ved at glemme det her igen. han er nemlig en dreng, der meget nemt gemmer på ting indeni sig selv. Men jeg vil få snakket med ham omkring alt det her. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at han får det bedre.

det der med at få sådan nogen ord fra sin far har jeg selv prøvet

mine forældre blev skilt da jeg var 11 år gammel, og for første gang skulle jeg vælge mellem dem
det blev jul og da jeg ikk kunne bestemme mig hos hvem først lavede min mor og jeg 2 stykker papier med deres navne på og ned i en hat, jeg trak og min mors navn stod der, jeg ringede til min far og fortalte hvordan vi havde gjort og jeg det første år ville være hos min mor. .
han gik direkte til angreb og sagde at han var ked og skuffet og det kunne jeg ikk være bekendt og jaa der kom mange ord til sidst smed han røret på!
min mor blev stik tosset og ringede ham op igen og den sviner han fik huske rjeg stadig

og faktisk siden har jeg taget afstand til ham, jeg kan stadig huske hans skuffelse og hans måde at opføre sig på, og det har faktisk resulteret i at jeg faktisk ikk længere idag som 23 årig har kontakt til min far
vi kan godt ses til familie tam tam men vi kender ik hinanden mere og vi snakker ikk sammen

jeg håber self at din dreng vil glemme det og så videre, men sørg virkelig for at lytte til ham nu, for han er så gammel så han sagtens kan tage sine egne handlinger, og det er der man skal passe på, for ellers risikere han at støde fra

MilleMus1988 skriver:

det der med at få sådan nogen ord fra sin far har jeg selv prøvet

mine forældre blev skilt da jeg var 11 år gammel, og for første gang skulle jeg vælge mellem dem
det blev jul og da jeg ikk kunne bestemme mig hos hvem først lavede min mor og jeg 2 stykker papier med deres navne på og ned i en hat, jeg trak og min mors navn stod der, jeg ringede til min far og fortalte hvordan vi havde gjort og jeg det første år ville være hos min mor. .
han gik direkte til angreb og sagde at han var ked og skuffet og det kunne jeg ikk være bekendt og jaa der kom mange ord til sidst smed han røret på!
min mor blev stik tosset og ringede ham op igen og den sviner han fik huske rjeg stadig

og faktisk siden har jeg taget afstand til ham, jeg kan stadig huske hans skuffelse og hans måde at opføre sig på, og det har faktisk resulteret i at jeg faktisk ikk længere idag som 23 årig har kontakt til min far
vi kan godt ses til familie tam tam men vi kender ik hinanden mere og vi snakker ikk sammen

jeg håber self at din dreng vil glemme det og så videre, men sørg virkelig for at lytte til ham nu, for han er så gammel så han sagtens kan tage sine egne handlinger, og det er der man skal passe på, for ellers risikere han at støde fra

Hvor er det bare ærgeligt og trist, at det endte sådan imellem dig og din far  Den opførsel din far udviste dig, var også fuldstændig uacceptabelt, og det er ikke fair at et barn skal sættes i en sådan situation.

Jeg håber også at Mark glemmer det her og kommer videre. Desværre er der ting han ikke tør sige til sin far, netop fordi hans far meget nemt bliver sur. Det er bare trist, for det er som om det går i arv. Der er ting Marks far ikke tør/vil sige til sin egen far, fordi han er bange for hans reaktion.

Da jeg boede sammen med marks far, havde jeg et meget akavet forhold til min daværende svigerfar, fordi der var ting jeg ikke måtte sige til ham, og for at undgå at jeg kom til at sige noget jeg ikke måtte, jamen så sagde jeg ikke ret meget til hans far. Problemet er, at sådan kan det også blive imellem Mark og hans far...at han skal være forsigtig overfor ham og nærmest gå med listesko, og sådan bør det jo ikke være. Man burde jo kunne sige alt til sin far, uden frygt for reaktionen på det.

Mark kommer engang imellem hjem og fortæller mig nogle ting, hvor jeg må love ham ikke at sige det til hans far, for ellers bliver hans far sur.

Det er så trist at det skal være sådan. Jeg har selv ingen kontakt til min egen far, fordi han har skuffet mig så mange gange og givet mig skyldfølelser. Jeg håber sådan for Mark, at han kan få et godt forhold til sin far...derfor er det også vigtigt for mig, at få en snak med hans far.