Overvejer at gå fra min kæreste men kan ikke overskue det...

Jeg har i noget tid gået og overvejet at gå fra min kæreste. Vi har et barn sammen og lige siden da er vores forhold bare gået ned af bakke. Det føler jeg i hvert fald. Han arbejder rigtig meget (han bliver ekstra på arbejde i stedet for at komme hjem) og han falder rigtig tit i søvn på sofaen efter aftensmaden. Så vækker jeg ham når jeg går i seng og vi går ind i seng og han sover videre. Så vi får ikke snakket ret meget sammen og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst havde sex.

Fordi han arbejder så meget så er det mig der laver alt herhjemme. Jeg går på barsel med vores barn så det er klart at jeg laver lidt mere når jeg er herhjemme. Men selv i weekenderne står jeg for alting. Jeg handler, jeg laver mad, jeg vasker tøj, jeg vasker op. Jeg bader vores barn, jeg skifter bleer, jeg mader (både flaske og grød osv) og jeg putter. Han leger kun med vores barn han gør intet andet. Jo, hvis jeg beder ham om det, og skal helst bede om det et par gange. Han har aldrig badet vores barn fx. Eller puttet om aftenen.

Hvis han har fri kan han finde på bare at tage en middagslur ved at falde i søvn på sofaen. uden lige at høre om det er ok.

Åh jeg er så træt af det hele. Jeg bliver skør af at tilbringe så meget tid alene med mit barn. Jeg elsker mit barn, men vi var ligesom 2 om at få det, men jeg føler at jeg er alenemor.

Jeg har sagt disse ting til ham mange mange gange. og vi ender med at diskutere og det ender med jeg står tilbage og har skyldfølelse!

Jeg har så tit tænkt tanken at gå fra ham, jeg er træt af at græde og være ked af det over ham. Men jeg kan bare ikke overskue det. Hvor skal vi bo? Hvad skal vi leve af? (jeg er under uddannelse) Kan jeg klare mig alene? Jeg har familie osv tæt på mig men alligevel.

Puha havde lige brug for luft...

Kan sagtens forstå du har tankemylder. Hvad angår finanser vil du ok stillet da du vil få suppleret op og få børnebidrag. Har flere veninder der læser og er alene mødre. Syns det synd for dig og var det mig var jeg nok dappet af tror jeg. Til slut en stor

l.kjoeller skriver:

Kan sagtens forstå du har tankemylder. Hvad angår finanser vil du ok stillet da du vil få suppleret op og få børnebidrag. Har flere veninder der læser og er alene mødre. Syns det synd for dig og var det mig var jeg nok dappet af tror jeg. Til slut en stor

Tak for dit svar og dit kram

Anonym skriver:

Jeg har i noget tid gået og overvejet at gå fra min kæreste. Vi har et barn sammen og lige siden da er vores forhold bare gået ned af bakke. Det føler jeg i hvert fald. Han arbejder rigtig meget (han bliver ekstra på arbejde i stedet for at komme hjem) og han falder rigtig tit i søvn på sofaen efter aftensmaden. Så vækker jeg ham når jeg går i seng og vi går ind i seng og han sover videre. Så vi får ikke snakket ret meget sammen og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst havde sex.

Fordi han arbejder så meget så er det mig der laver alt herhjemme. Jeg går på barsel med vores barn så det er klart at jeg laver lidt mere når jeg er herhjemme. Men selv i weekenderne står jeg for alting. Jeg handler, jeg laver mad, jeg vasker tøj, jeg vasker op. Jeg bader vores barn, jeg skifter bleer, jeg mader (både flaske og grød osv) og jeg putter. Han leger kun med vores barn han gør intet andet. Jo, hvis jeg beder ham om det, og skal helst bede om det et par gange. Han har aldrig badet vores barn fx. Eller puttet om aftenen.

Hvis han har fri kan han finde på bare at tage en middagslur ved at falde i søvn på sofaen. uden lige at høre om det er ok.

Åh jeg er så træt af det hele. Jeg bliver skør af at tilbringe så meget tid alene med mit barn. Jeg elsker mit barn, men vi var ligesom 2 om at få det, men jeg føler at jeg er alenemor.

Jeg har sagt disse ting til ham mange mange gange. og vi ender med at diskutere og det ender med jeg står tilbage og har skyldfølelse!

Jeg har så tit tænkt tanken at gå fra ham, jeg er træt af at græde og være ked af det over ham. Men jeg kan bare ikke overskue det. Hvor skal vi bo? Hvad skal vi leve af? (jeg er under uddannelse) Kan jeg klare mig alene? Jeg har familie osv tæt på mig men alligevel.

Puha havde lige brug for luft...

Dette problem hører man tit om når man er blevet forældre og ikke bare et par længere.

Hvor gammel er dit barn?

Har han været sådan her før jeres barn kom til verden?

Hvis han har svært ved at tage initiativ, ka i så lave en arbejdsplan?

Kan du måske gøre noget for at få gang i sexlivet?

Man skal huske at tage sit ansvar for situationen. Den er blevet sådan fordi vælger at gøre alting, så må du lade være med at give flasken, men give din kæreste den og sig: din tur. 

Man skal også huske at man selv har valgt at få et barn med denne mand, så skal der også arbejdes på det og nogle gange tager det længere tid.

Det er rigtig svært for de fleste at gå fra kun at være kærester til at være forældre. Jeg synes alt for mange giver alt for hurtigt op.

 

Jeg håber i får løst problemerne

mor:) skriver:

Dette problem hører man tit om når man er blevet forældre og ikke bare et par længere.

Hvor gammel er dit barn?

Har han været sådan her før jeres barn kom til verden?

Hvis han har svært ved at tage initiativ, ka i så lave en arbejdsplan?

Kan du måske gøre noget for at få gang i sexlivet?

Man skal huske at tage sit ansvar for situationen. Den er blevet sådan fordi vælger at gøre alting, så må du lade være med at give flasken, men give din kæreste den og sig: din tur. 

Man skal også huske at man selv har valgt at få et barn med denne mand, så skal der også arbejdes på det og nogle gange tager det længere tid.

Det er rigtig svært for de fleste at gå fra kun at være kærester til at være forældre. Jeg synes alt for mange giver alt for hurtigt op.

 

Jeg håber i får løst problemerne

Tak for dit svar.

Han var ikke sådan før vi fik barn, vores barn er 9 mdr nu.
Den eneste grund til at jeg gør alting er fordi, at hvis jeg ikke gør, så bliver det ikke gjort. Og jeg har opgivet at bede ham om at give flaske eller skifte ble, for det skærer i hjertet når han sukker dybt og ikke gider. Så jeg gør det bare for at undgå den situation.

Vi har som sagt snakket om det såååå mange gange, og hver gang lover han guld og grønne skove. Der sker bare absolut ingen forbedring. Graviditeten var ikke planlagt, men han var meget engageret dengang. Men nu, når jeg synes alting er hårdt engang i mellem så får jeg bare smidt i hovedet, at "han sagde det jo, og jeg vidste jo hvad jeg gik ind til".

Har du overvejet parterapi? Hvis I er unge eller på anden måde udsatte (som f.eks at du er studerende) så kan I muligvis få noget hjælp fra kommunen. Prøv at snakke med din SP om det.

Jeg tænker, at det måske kan være en fødselsdepration han har fået. Det er ikke noget man rigtig snakker om. Men jeg læste et sted at der faktisk er mange, mange flere mænd der oplever det, men fordi der ikke rigtig er nogle til at komme på banen (som en sp jo gør for en mor når hun er på besøg) så er der mange der bare går med det uden der sker noget.

Det KAN selvfølgelig sagtens være at han bare er lud-doven og udnytter at du gør alt (hvilket du så også skal lade være med synes jeg- selv om det kan være svært når man er inde i en cirkel hvor det bare er blevet sådan)

Men hvis det nu er fordi han faktisk har en slags fødsel depration så kan I måske få snakket om det hos lægen osv.

Ser tit kvinder herind der skriver at de f.eks ikke orker noget, er trætte og bare har lyst til at sove, ikke kan overskue barnet mere end et par timer osv, og der er der tit folk der skriver, at sådan havde de det, da de havde en efterfødsel depration.

Kan godt forstå du pt synes det er en uholdbar situation, men hvis du føler dig som alenemor nu, så vil du jo vitterligt komme til at føle det, hvis I ender med at gå fra hinanden, for forhåbenligt kan I løse denne knude i er endt i.

Alt det bedste

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.

modesty skriver:

Har du overvejet parterapi? Hvis I er unge eller på anden måde udsatte (som f.eks at du er studerende) så kan I muligvis få noget hjælp fra kommunen. Prøv at snakke med din SP om det.

Jeg har overvejet det, for jeg har altid sagt at jeg ikke vil gå fra ham før vi har prøvet absolut alt, fordi han er far til mit barn. Måske jeg skulle snakke med sp. Tak for dit råd

foto på lærred skriver:

Jeg tænker, at det måske kan være en fødselsdepration han har fået. Det er ikke noget man rigtig snakker om. Men jeg læste et sted at der faktisk er mange, mange flere mænd der oplever det, men fordi der ikke rigtig er nogle til at komme på banen (som en sp jo gør for en mor når hun er på besøg) så er der mange der bare går med det uden der sker noget.

Det KAN selvfølgelig sagtens være at han bare er lud-doven og udnytter at du gør alt (hvilket du så også skal lade være med synes jeg- selv om det kan være svært når man er inde i en cirkel hvor det bare er blevet sådan)

Men hvis det nu er fordi han faktisk har en slags fødsel depration så kan I måske få snakket om det hos lægen osv.

Ser tit kvinder herind der skriver at de f.eks ikke orker noget, er trætte og bare har lyst til at sove, ikke kan overskue barnet mere end et par timer osv, og der er der tit folk der skriver, at sådan havde de det, da de havde en efterfødsel depration.

Kan godt forstå du pt synes det er en uholdbar situation, men hvis du føler dig som alenemor nu, så vil du jo vitterligt komme til at føle det, hvis I ender med at gå fra hinanden, for forhåbenligt kan I løse denne knude i er endt i.

Alt det bedste

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.

Jeg har godt læst lidt om det, men jeg tror virkelig han bare er møg doven.. Han har altid været doven.

Og jeg ved godt at hvis jeg går, så ER jeg alene, men så VED jeg ligesom at jeg er alene, så jeg forventer ikke noget som jeg gør nu og bliver skuffet hver gang han ikke lever op til de forventninger.

Jeg har godt læst lidt om det, men jeg tror virkelig han bare er møg doven.. Han har altid været doven.

Og jeg ved godt at hvis jeg går, så ER jeg alene, men så VED jeg ligesom at jeg er alene, så jeg forventer ikke noget som jeg gør nu og bliver skuffet hver gang han ikke lever op til de forventninger.

ok, har nok læst forkert, troede ikke han var sådan før i fik børn.

Så er det helt sikkert den forkerte du har valgt til at være far til dit barn for det med at være doven og egoistisk det er der bare ikke tid til når først baby kommer på banen.

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager på lærreder, uglewallstickers, invitationer til dåb.