når fars arbejde har 1. prioritet.

celkt skriver:

jeg mener ikke du skal give ham valget, som jeg gav min mand dengang. IKke medmindre I virkelig er i krise og du er parat til at tage konsekvensen. Det er jo slet ikke det det drejer sig om for dig. Jeg nævnte det bare for at fortælle at jeg kender til din situation

Men som sagt, har du ikke noget familie der kan hjælpe i de uger, du har behov for hjælp?? Bare noget af tiden, så du kan få læst op... 

jo min mor, men hun arbejder også 37 timer.. og den mindste får mad af mig. Men hun kunne selvølgelig godt hente den store et par dage.

jeg ved godt du ikke mener jeg skal tage samme beslutning, for nej, så "langt ude" er vi ikke.. JEG er bare i panik over den fremtidige situation..

Jeg synes at du skal argumentere ud fra at jo hurtigere du bliver færdig med din uddannelse, jo hurtigere er I to personer der bidrager til husholdningens økonomi, og så vil presset ikke ligge på hans skuldre alene. Det er måske en pointe han kan forstå?

Anonym skriver:

ja det er nødvendigt. De er begge to betalt så lånet i banken er min kærestes gamle forbrugslån fra da han var yngre og gik i byen, altså ikke min hovedpine.. Vi kan absolut ikke bo billigere, da vi i forvejen bor meget billigt.. Vi bruger næsten ingen penge på os selv og økonomien er lige blevet lavet geveldigt om for et halvt års tid siden, netop så vi betalte MERE af i afdrag (eller at han gør) så det var hurtigere ude af verden... 

Hans plan mht. arbejde er at give den en skalle de næste 3-5 år så alt gæld er væk og der er sparet op til 20% af hvad vi engang skal give for et hus. ca 1,6 mio. om 5 år er jeg færdig, så der skal vi dele udgifterne lidt mere lige.. mit dilemma er at jeg synes godt han kunne være lidt mere familiefar de næste 5 uger, u jeg står og skal til eksamen.. men jo, som en anden skriver, jeg har altid vidst at det her var planen, det fungerer bare ikke så godt i virkeligheden som i teorien.

Ja jeg synes i skal snakke om det igen. Han går jo også glip af de små år