når fars arbejde har 1. prioritet.

piger I må hjælpe mig.. er ano da jeg ikke ønsker at hængemin kæreste ud heride, da jeg kender flere IRL.

sagen er den  at min kæreste er den der er "skaffedyr" herhjemme. vores faste udgifter (2biler, husleje, forsikringer, osv. eksl. mad) er på 21.000 pr. md. vi afbetaler godt 10.000 på lån. så der skal tjenes mange penge hver måned. jeg er på su og den rækker kun  lige til mad, tøj og lommepenge til os begge. 

Min kæreste har et arb. hvor han tjener alt efter hvor meget hanabejder og af og til kan han tjene ekstra ved at hjælpe andre steder i 5-7 dage af gangen (hvor han er væk hele tiden). 
vi har et barn på to og en næsten nyfødt og det kræver bare rigtig meget at få det hele til at hænge sammen.. men han arbejder hele tiden! og hver gang de ringer at der er ekstra arbejde, så siger han ja. 
efter påske  skal jeg have den mindste med i skole i 5 uger, så jeg kan få det sidste repetition med og gå op til eksamen til maj/juni, derfor synes jeg jo at det mest rimelige ville være at han lige droslede ned og lod mig få mulighed for at læse og komme i skole. alternativet kan være jeg ikke består og skal gå om. men han mener ikke at det går hvis kontoen kommer i minus et par måneder. selvom vi har mulighed for at sætte afbetalingerne ned de par måneder så VIL han bare ikke! og jeg synes sgu det er egoistisk at han ikke ka tilsidesætte egne behov for at vores familie kan hænge sammen. jeg skal stå meget alene med det hele, hvilket er temmelig udfordrende da vores mindste har meget behov for at være hos mig hele tiden.. og det går unægteligt ud over den ældste :/ 

er det bare mig, eller burde han tænke på mig og børnene? jeg kan mærke det er en kæmpe stressfaktor at han gør hvad HAN vil og regner med jeg bare klarer det hele.. 

Undskylder på forhånd .

Jeg kan sagtens relatere til din problemstilling, men jeg fornemmer, at vores indstillinger er vidt forskellige.

Jeg går ud fra, at I har snakket om prioriteringer og på et tidspunkt er blevet enige om, at det var sådan, det kunne hænge sammen - og I er vel også blevet enige om at få 2 børn - og du har vidst, at der var en uddannelse, der skulle gøres færdig?

Jeg synes, at din mand handler ansvarligt, han sørger for, at økonomien hænger sammen, når I nu har valgt at prioritere at få børn, inden du er færdig med uddannelse og har fået job og dermed kan bidrage til, at han ikke er nødt til at være fulltime "skaffedyr"?

Jeg er godt klar over, at du er ved at få lidt stress over situationen - men så må I hente hjælp udefra i en kortere periode, jeg synes heller ikke, at det er holdbart, at du tager et meget lille barn med i skole, hvordan skal du kunne koncentrere dig 100%?

Der er sikkert mange andre, der vil synes, at din mand skal træde til, så dem kan du jo vælge at lytte til, men ændrer det noget for din mand og det, at han forsørger sin familie, så godt han kan?

Håber, at I finder en god fælles løsning.

Jeg tror i må tænke jer om, om 2 biler virkelig er en nødvendighed. Måske i har mulighed for at finde et billigere sted at bo

Jeg tror at din kæreste, kan få problemer senere, hvis han ikke lære at slappe af. Det er jo ikke bare det, at tjene penge, men han er også nød til at tænke på sit helbred

Jeg synes i skal få snakket godt omkring tingene, for selvfølgelig er det godt, at han arbejder og tjener penge. Men han er som sagt også nød til at tænke på sit heldbred og familie.

Undskyld jeg siger det ligeud

Men jeg synes godt nok det der er et luksus problem.

Jeg ville dælme sætte pris på min kæreste ville tjene penge så han kunne forsørge familien.

Og så synes jeg simpelthen ikke du kan tillade at brokke dig. Du har bil, du er udeboede, du har børn og du er oveni købet studerende.

Havde din kæreste ikke knoklet kunne det sku nok ikke hænge sammen, og det så kunne du sikkert ikke studere.

Hatten af for din kæreste 

han vil jo bare gøre det så godt, han kan.

Sådan som han ser på det, er det det mest fornuftige han gør, det er jeg helt sikker på. Jeg fornemmer at I har snakket om det, så hvis han ikke vil ændre mening, bliver du nok nødt til at være smidig. Brug evt. noget familie til aflastning til din baby under repetetionsperioden. Planlæg hvordan du får det til at hænge sammen, tag så en snak med ham og sig, at nu gør du sådan og og sådan og altså har du løst det, men at du til gengæld forventer at han, ligeså snart det bliver økonomisk muligt, begynder at prioritere sin familie højere end arbejdet.

Så er der klare linjer.

Jeg har levet en del år med en mand der var selvstændig og som arbejdede 50-70 timer om ugen og kun så sine børn i weekenderne, (når han altså ikke også arbejdede der... ) og ja, jeg fik nok en dag og gav ham valget, os eller arbejdet. Og han valgte arbejdet, sørgeligt at sige. Måske jeg ventede forlænge...

Rockertand skriver:

Undskylder på forhånd .

Jeg kan sagtens relatere til din problemstilling, men jeg fornemmer, at vores indstillinger er vidt forskellige.

Jeg går ud fra, at I har snakket om prioriteringer og på et tidspunkt er blevet enige om, at det var sådan, det kunne hænge sammen - og I er vel også blevet enige om at få 2 børn - og du har vidst, at der var en uddannelse, der skulle gøres færdig?

Jeg synes, at din mand handler ansvarligt, han sørger for, at økonomien hænger sammen, når I nu har valgt at prioritere at få børn, inden du er færdig med uddannelse og har fået job og dermed kan bidrage til, at han ikke er nødt til at være fulltime "skaffedyr"?

Jeg er godt klar over, at du er ved at få lidt stress over situationen - men så må I hente hjælp udefra i en kortere periode, jeg synes heller ikke, at det er holdbart, at du tager et meget lille barn med i skole, hvordan skal du kunne koncentrere dig 100%?

Der er sikkert mange andre, der vil synes, at din mand skal træde til, så dem kan du jo vælge at lytte til, men ændrer det noget for din mand og det, at han forsørger sin familie, så godt han kan?

Håber, at I finder en god fælles løsning.

jeg sætter pris på din ærlighed! og du skal ikke undskylde, jeg ledte jo præcis efter svar som disse.. og du er vidst ikke alene om din hodning

Jeg kan godt se det fra hans side, og jeg beundrer hans arbejdsiver, men det handler om sølle fem uger, hvor jeg har brug for han er mere hjemme, ikke hjemme hele tiden, man at han kan hente og bringe den store så jeg kun skal koncentrere mig om skole og den mindste...

Til det med at have så lille et barn med i skole, så nej, det er ikke hverken hensigtsmæssigt eller det mest optimale, men det er lidt det eneste valg jeg har. Ellers skal jeg gå hele året om. Jeg blev gravid i sommerferien, men valgte at starte op alligevel. Alternativet var kontanthjælp (har været medlem af A.kasse 8 mdr, men det er jo ikke nok, bare så det er på plads) og det er slet ikke særlig fedt kan jeg tænke mig.. 

Nattøs skriver:

Jeg tror i må tænke jer om, om 2 biler virkelig er en nødvendighed. Måske i har mulighed for at finde et billigere sted at bo

Jeg tror at din kæreste, kan få problemer senere, hvis han ikke lære at slappe af. Det er jo ikke bare det, at tjene penge, men han er også nød til at tænke på sit helbred

Jeg synes i skal få snakket godt omkring tingene, for selvfølgelig er det godt, at han arbejder og tjener penge. Men han er som sagt også nød til at tænke på sit heldbred og familie.

ja det er nødvendigt. De er begge to betalt så lånet i banken er min kærestes gamle forbrugslån fra da han var yngre og gik i byen, altså ikke min hovedpine.. Vi kan absolut ikke bo billigere, da vi i forvejen bor meget billigt.. Vi bruger næsten ingen penge på os selv og økonomien er lige blevet lavet geveldigt om for et halvt års tid siden, netop så vi betalte MERE af i afdrag (eller at han gør) så det var hurtigere ude af verden... 

Hans plan mht. arbejde er at give den en skalle de næste 3-5 år så alt gæld er væk og der er sparet op til 20% af hvad vi engang skal give for et hus. ca 1,6 mio. om 5 år er jeg færdig, så der skal vi dele udgifterne lidt mere lige.. mit dilemma er at jeg synes godt han kunne være lidt mere familiefar de næste 5 uger, u jeg står og skal til eksamen.. men jo, som en anden skriver, jeg har altid vidst at det her var planen, det fungerer bare ikke så godt i virkeligheden som i teorien.

come2 skriver:

Undskyld jeg siger det ligeud

Men jeg synes godt nok det der er et luksus problem.

Jeg ville dælme sætte pris på min kæreste ville tjene penge så han kunne forsørge familien.

Og så synes jeg simpelthen ikke du kan tillade at brokke dig. Du har bil, du er udeboede, du har børn og du er oveni købet studerende.

Havde din kæreste ikke knoklet kunne det sku nok ikke hænge sammen, og det så kunne du sikkert ikke studere.

Hatten af for din kæreste 

 

det ville sagtens kunne fungere, han ville bare ikke kunne afbetale så meget til HANS gæld, som han gør nu. og det er som sagt kun fem uger jeg har brug for at han er til rådighed mht. at hente og bringe den store..

Det kan godt være det lyder af luksus, men jeg ville hellere have en mand der var hjemme hver dag l. 16/17 stykker og ikke tjente det vilde, end de arbejdsdage han har nu..

celkt skriver:

han vil jo bare gøre det så godt, han kan.

Sådan som han ser på det, er det det mest fornuftige han gør, det er jeg helt sikker på. Jeg fornemmer at I har snakket om det, så hvis han ikke vil ændre mening, bliver du nok nødt til at være smidig. Brug evt. noget familie til aflastning til din baby under repetetionsperioden. Planlæg hvordan du får det til at hænge sammen, tag så en snak med ham og sig, at nu gør du sådan og og sådan og altså har du løst det, men at du til gengæld forventer at han, ligeså snart det bliver økonomisk muligt, begynder at prioritere sin familie højere end arbejdet.

Så er der klare linjer.

 

Jeg har levet en del år med en mand der var selvstændig og som arbejdede 50-70 timer om ugen og kun så sine børn i weekenderne, (når han altså ikke også arbejdede der... ) og ja, jeg fik nok en dag og gav ham valget, os eller arbejdet. Og han valgte arbejdet, sørgeligt at sige. Måske jeg ventede forlænge...

hvis jeg sagde sådan, og han valgte arbejdet, stod jeg jo HELT uden mand, så det er ikke helt optimalt.. Plus at jeg jo ikke vil undvære ham

men ja, han gør jo det han synes er rigtigt og jeg kan sagtens forstå ham.. men jeg synes bare det er super stressende at skulle læse samtidig med at skulle tage sig af begge børn (ja jeg har selv valgt det) og ha den ene med i skole.. Det virker dødsdømt i mit hoved lige nu..

Anonym skriver:

hvis jeg sagde sådan, og han valgte arbejdet, stod jeg jo HELT uden mand, så det er ikke helt optimalt.. Plus at jeg jo ikke vil undvære ham

men ja, han gør jo det han synes er rigtigt og jeg kan sagtens forstå ham.. men jeg synes bare det er super stressende at skulle læse samtidig med at skulle tage sig af begge børn (ja jeg har selv valgt det) og ha den ene med i skole.. Det virker dødsdømt i mit hoved lige nu..

jeg mener ikke du skal give ham valget, som jeg gav min mand dengang. IKke medmindre I virkelig er i krise og du er parat til at tage konsekvensen. Det er jo slet ikke det det drejer sig om for dig. Jeg nævnte det bare for at fortælle at jeg kender til din situation

Men som sagt, har du ikke noget familie der kan hjælpe i de uger, du har behov for hjælp?? Bare noget af tiden, så du kan få læst op...