Heej piger ..
Skal nok prøve og gøre det kort..
Jeg står i den situation at min mand har en søn på 9 fra et tidligere forhold, og jeg har det "ok" med ham når han er på besøg.. Han bor hos sin mor og er hos os fra torsdag til mandag .. Hans mor får børnepengene og alt det og så køber vi tøj som er her , min mand gider ikke aflevere noget hos moren da hun er rigtig grov og ikke vil samarbejde (længere historie).
Men han vil hvertfald ikke støtte med noget , men hun var vant til at få lidt penge og tøj til ham da vi ikke var kærester .. Jeg har aldrig sagt nej når der er blevet købt noget til ham herhjemme, men så fandt jeg ud af der manglede nogen penge på vores konto og blev ved med at spørge til de penge kunne ikke forstå det og i 3 uger er han kommet med dårlige undskyldninger om han skyldte penge til nogen og bla bla, men bliver ved emd at køre i det og finder så ud af han har løjet og afleveret penge til moren så hun kunne købe en halv dyr jakke+ noget mere til deres søn ..
Jeg ved ikke om det er mig der er gal på den , føler mig virkelig bare gået bag om ryggen , han har prøvet og lyve i over 3 uger om det, med den undskyldning at jeg sikkert ville sige nej til at han selv købte det til hans søn så han blev nød til at aflevere penge til hende og søn tror det hende der betalte så jeg kan sidde med en følelse af og være til grin ..
Er det mig der er gal på den og overreagere ? Ved godt det blev lang og lidt rodet 
Anmeld