Nervøs for min mor

Tanken om at miste sin mor.... Den er helt ubærlig!! Jeg kan 100 % sætte mig ind i dine  tanker, søde Carina!!! De er så ubehagelige 

Min mor blev meget akut indlagt sidste år i åsken og fik fjernet i kræftknude på rygsøjlen. Angsten den nat hun blev operete og dagene derefter, tankerne om hun nu klarede den og hvad nu hvis ikke...  Uf altså...

Jeg håber lat dte bedste for din mor. Heldigvis er hun jo obs på sig selv og meget kan gøres, når sygdomme opdages i tide!

Carina1977 skriver:

Ja jeg må lige ud med det 

Min mor har igennem en periode følt at hun ikke kunne få ordentligt luft. Hun har haft følelsen af at hun blev nødt til at tage nogle dybe åndedrag, fordi hun følte en form for åndenød. Hun tog jo selvfølgelig til lægen pg blev undersøgt og fik taget en masse blodprøver.

Hjertekardiogrammet viste heldigvis at alt var normalt der, men hendes blodtryk var for højt. Hun fik et blodtryks-apperat med hjem, og hun skulle så måle den over dage, og blodtrykket svingede rigtig meget. Nogen gange var det normalt, andre gange for højt. Lægen konstaterede dog, at det ikke er noget, der behøver at blive gjort noget ved, men grundet den åndenød som min mor meget ofte oplever, så har lægen sendt det videre ind til hjerte-afdelingen på sygehuset.

Derudover har hun fået konstateret for højt kolesterol, som hun nu får medicin for, samt begyndende type 2 diabetes. Der skal ikke gøres noget ved det diabetes lige nu, fordi det endnu ikke er så slemt, at det er behandlingskrævende.

Men jeg kan ikke lade være med at være nervøs, fordi min mor jo går rundt og har det som hun har det. Min mormor døede i en alder af 64 år pga. blodpropper. Min mor er 62 år, så hun er ganske tæt på den alder.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede hende. Jeg ved godt at det er dumt at bekymre sig så meget, at det ikke hjælper noget, men jeg kan bare ikke lade være. Hun er min mor, hun er min klippe, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.

Jeg har aldrig skænket det en tanke, at en dag vil min mor ikke være her længere...men hun har også været frisk og rask, og så tænker man slet ikke på sådan noget. Men jeg har det bare elendigt indeni, bare ved tanken om, at hun pludselig ikke ville være her mere.

Nu kan jeg blot vente på at hun bliver indkaldt til sygehuset, og bliver ordentligt undersøgt, og først der kan jeg ånde lettet op, vel og mærket, hvis det er gode nyheder. imellemtiden må jeg være der for min mor, som har det langt værre end jeg lige nu. Hun er SÅ bange, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre, for at berolige hende. Det er nok også hendes angst, der påvirker mig så meget. Kan ligefrem se bekymringen i hendes øjne.

Jeg krydser  og håber på det bedste.

åh hvor er jeg ked af det på din mors vegne .. Det er aldrig rart

Kan ikke lade være med at bemærke at du skriver hun har begyndende diabetes type 2, men at der ikke bliver gjort noget ved det, da det endnu ikke er behandlingskrævende.. Dette Udre mig meget. 

Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, og det er derfor super vigtigt, at ændre sine kost- og motionsvaner. Så det ikke ender der ud, hvor det er behandlingskrævende. Diabetes kan være med til at give din mor åndenød!

Så hvis det var min mor, ville jeg tage med hende op til lægen og så ville jeg banke godt og grundigt i bordet og bede ham tage min mor alvorligt!

Håber hun får det bedre

Nessie skriver:

Jeg kan godt forstå din bekymring.

Mine forældre har fejlet alt muligt, efter de gik på pension, og lige pludselig bliver det meget nærværende, at de en dag ikke længere er her. Og den tanke er bare rigtig svær, for det er slet ikke til at forestille sig.

Håber at hun hurtigt bliver frisk igen, og der ikke er noget at blive bekymret for

Ja det kan jo ikke undgåes, at man pludselig begynder at tænke, når de begynder at skrænte. det er sådan en grim tanke, at man en dag skal leve uden sin mor. det er jo selvfølgelig livets realiteter....men jeg håber hun lever mange år endnu. 

RGN skriver:

Først et kæmpe kram.

Jeg har lige været igennem noget af det samme med min mormor.

Det var en blodprop i lungen, der var årsagen. Hun har det meget bedre nu og får blodfortyndende medicin.

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs, men jeg tror og håber på, at det ender godt når man opdager det i tide.

Hvor er det godt at høre, at din mormor har det bedre  en blodprop i lungen er heller ikke at spøge med. det kan jo være rigtig farligt.

Jeg håber virkelig på at hendes åndenød, måske blot er hendes allergi og astma, der generer hende, og at hendes medicin ikke er ordentligt reguleret. For det er da noget, der kan gøres noget ved relativt nemt.

Mathilde skriver:

Puh jeg kan godt forstå din bekymring! Tanken om at man kan miste sin mor er virkelig skræmmende... Jeg ville heller ikke vide, hvad jeg skulle gøre uden hende!

Min mor har også for højt bt og får medicin for det. Hun har ligeledes for højt kolesterol-tal og skal også helst tabe sig.

Hun havde i en lang periode besværet vejrtrækning ved selv den mindste anstrengelse og jeg bad hende søde læge. Jeg var nemlig ret overbevist om, at det var KOL (vejrtrækningen lyder helt speciel). Og det var det også i middelsvær grad.

Ryger din mor?

Stort knusdet er ikke rart at frygte at miste sin mor!

Nej...min mor ryger ikke, og har aldrig gjort det. Så rygerlunger, tror jeg ikke det er 

Men hun har astma og allergi, så jeg håber på at det blot er det. samtidig skal man være forsigtig med at give hendes astma skylden, da man jo så nemt kunne overse noget. så det er bestemt betryggende, at hun kan blive ordentligt undersøgt på sygehuset.

MinNoah skriver:

Kan sagtens følge din bekymring... Min far har forhøjet blodtryk  og for højt kolesterol - han er lidt overvægtig også. Min mor ryger og har meget gigt, men er ellers rask.

Og jeg bekymrer mig ALT for meget om den dag de ikke er her mere... Har virkelig forsøgt at arbejde med mig selv omkring det,men er en person der er dødsangst Ikke så meget min egen død - nærmere mine nærmestes død... Jeg er også typen at når jeg hører en ambulance stopper mit hjerte li med at slå - men jeg "styrer" mig selv og ringer ikke rundt til folk for at tjekke de er i live (men har nogle gange lyst til det).

Jeg ved virkelig heller ikk hvad jeg gør den dag de er væk.. For som du siger - det er virkelig ens klippe

men når det er sagt, vil jeg sige at det umiddelbart ikke lyder så alvorligt igen med din mor - RIGTIG mange har forhøjt blodtryk - og så længe hun er velmedicineret er det jo godt! Mht. vejrtrækningen så er det godt hun bliver undersøgt! Det kan jo også skyldes dårlig kondi

Det er virkelig skrækkeligt, at rende rundt og tænke på, at de pludselig ikke kan være der mere.

Min mor får ikke medicin for blodtrykket, da lægen konkluderede at det ikke var så slemt, at det krævede behandling....men hun får medicin mod for højt kolesterol. jeg håber at den type 2 diabetes holder sig nede, sådan at huin ikke skal bøvle med det. Jeg ved at diabetes har en del følge-virkninger, og ville ikke være sjovt hvis hun også skulle bøvle med det.

Min mor har astma, og jeg håber det "bare" er det 

JulieE skriver:

Tanken om at miste sin mor.... Den er helt ubærlig!! Jeg kan 100 % sætte mig ind i dine  tanker, søde Carina!!! De er så ubehagelige 

Min mor blev meget akut indlagt sidste år i åsken og fik fjernet i kræftknude på rygsøjlen. Angsten den nat hun blev operete og dagene derefter, tankerne om hun nu klarede den og hvad nu hvis ikke...  Uf altså...

Jeg håber lat dte bedste for din mor. Heldigvis er hun jo obs på sig selv og meget kan gøres, når sygdomme opdages i tide!

 

Puha en slem omgang din mor har været igennem, men hvor er det bare godt, at hun nu er blevet rak igen 

Når de bliver syge, kommer det bare alt for tæt på, og tankerne får frit spil. Man prøver på at tænke positivt, men det kan være svært, fordi man ikke rigtig kan slippe tankerne omkring "hvad nu hvis"

Min mor er meget obs på sig selv, og er heldigvis en af dem, der tager til lægen, hvis hun bliver urolig. Mon mormor var en af de der stædige mennesker, der bare ikke ville til læge, og slet ikke på sygehuset, med det resultat at hun døede ½ år efter den første blodprop.

Der er hjerte-problemer i familien, så derfor har man nok også en tendens til at blive nervøs, når man får åndenød, bliver svimmel, får hjertebanken osv. Det var jo netop sådan det startede ved min mormor.

TWT skriver:

åh hvor er jeg ked af det på din mors vegne .. Det er aldrig rart

 

Kan ikke lade være med at bemærke at du skriver hun har begyndende diabetes type 2, men at der ikke bliver gjort noget ved det, da det endnu ikke er behandlingskrævende.. Dette Udre mig meget. 

 

Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, og det er derfor super vigtigt, at ændre sine kost- og motionsvaner. Så det ikke ender der ud, hvor det er behandlingskrævende. Diabetes kan være med til at give din mor åndenød!

Så hvis det var min mor, ville jeg tage med hende op til lægen og så ville jeg banke godt og grundigt i bordet og bede ham tage min mor alvorligt!

 

Håber hun får det bedre

Hmm så kunne det måske netop være det, der gjorde at min mor får den her åndenød. forstår slet ikke at hendes læge har sagt det til hende så. Min mor fik besked på at tabe sig....helst 10 kilo, men bare 5 kilo ville betyde meget, og så skulle hun også få sig rørt, hvilket hun i forvejen gør. Hun lever sundt og hverken ryger, drikker eller spiser overdrevent usundt. Men hun har så ikke været så god til at få spist nok....oftest kun morgenmad og aftensmad.

Jeg vil få snakket med min mor om, at tage kontakt til lægen igen, så vi sammen kan få det hele uddybet. jeg tror også det er vigtigt at lægen forklarer min mor det grundigere. Hun har jo åbenlyst gjort min mor rigtig bange, og jeg tror også det handler om, at hun ikke har fået nok at vide. Men nu må vi se

1000 tak til jer alle for jeres svar 

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det er stress eller angstrelateret. Jeg kan også få rigtig ubehagelige ture, når jeg er stresset. Jeg føler bare ikke jeg kan trække vejret dybt nok og prøver hele tiden at gabe... tit uden at det virker. Det er angstfremkaldende. For mig hjalp det at tage jern, der hjælper på mit hæmoglobin og binder ilten bedre. Desuden lærte jeg stille og rolig at slappe af.

I dag er jeg mere obs på, hvornår jeg kan mærke det. Længe troede jeg bare, at jeg var træt. Når jeg kan mærke det, så siger jeg fra! 

Er din mor mon en overbebyrdet kvinde med lidt for mange bekymringer?