Ja jeg må lige ud med det 
Min mor har igennem en periode følt at hun ikke kunne få ordentligt luft. Hun har haft følelsen af at hun blev nødt til at tage nogle dybe åndedrag, fordi hun følte en form for åndenød. Hun tog jo selvfølgelig til lægen pg blev undersøgt og fik taget en masse blodprøver.
Hjertekardiogrammet viste heldigvis at alt var normalt der, men hendes blodtryk var for højt. Hun fik et blodtryks-apperat med hjem, og hun skulle så måle den over dage, og blodtrykket svingede rigtig meget. Nogen gange var det normalt, andre gange for højt. Lægen konstaterede dog, at det ikke er noget, der behøver at blive gjort noget ved, men grundet den åndenød som min mor meget ofte oplever, så har lægen sendt det videre ind til hjerte-afdelingen på sygehuset.
Derudover har hun fået konstateret for højt kolesterol, som hun nu får medicin for, samt begyndende type 2 diabetes. Der skal ikke gøres noget ved det diabetes lige nu, fordi det endnu ikke er så slemt, at det er behandlingskrævende.
Men jeg kan ikke lade være med at være nervøs, fordi min mor jo går rundt og har det som hun har det. Min mormor døede i en alder af 64 år pga. blodpropper. Min mor er 62 år, så hun er ganske tæt på den alder.
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede hende. Jeg ved godt at det er dumt at bekymre sig så meget, at det ikke hjælper noget, men jeg kan bare ikke lade være. Hun er min mor, hun er min klippe, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.
Jeg har aldrig skænket det en tanke, at en dag vil min mor ikke være her længere...men hun har også været frisk og rask, og så tænker man slet ikke på sådan noget. Men jeg har det bare elendigt indeni, bare ved tanken om, at hun pludselig ikke ville være her mere.
Nu kan jeg blot vente på at hun bliver indkaldt til sygehuset, og bliver ordentligt undersøgt, og først der kan jeg ånde lettet op, vel og mærket, hvis det er gode nyheder. imellemtiden må jeg være der for min mor, som har det langt værre end jeg lige nu. Hun er SÅ bange, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre, for at berolige hende. Det er nok også hendes angst, der påvirker mig så meget. Kan ligefrem se bekymringen i hendes øjne.
Jeg krydser
og håber på det bedste.