aarhusmor skriver:
Ja det håb kender jeg godt og jeg har også altid gået ind for at det var bedre at være optimistisk og håbe. Men det har jeg revurderet de sidste 3 år. F.eks. reddede jeg min storebror fra at blive hjemløs. Jeg gav ham lov til at bo ved mig, fandt en lejlighed til ham hvor jeg stod inde for ham. Jeg fik ham flyttet over i min bank, så han havde penge til at bo der og jeg hjalp ham da han så startede en uddannelse. Takken var at han egentlig aldrig havde brudt sig om mig, fordi jeg fanme var for god til økonomi og jeg havde nået mere end han nogensinde kom til. Så han kunne ikke fordrage mig
(og sagde at det kunne min søster heller ikke)
og nu siger han så at vi skal arbejde på vores søskendeforhold......... Og jeg vil aldrig nogenside have lyst til at omgåes ham igen efter det.
Kender du min bror??? Det lyder som ham du lige har beskrevet der...
Den sjoveste finurlighed han er at han efter hans flip, er god igen efter ca 2-3 måneder, hvor efter han forventer at jeg ser igennem fingre med hans påhit og idéer...
Jeg har så heldigvis altid sagt nej til at låne ham penge, da han er en idiot til penge, og er total ligeglad med hvem han røvrender bare det er til hans fordel... om det så er hans egen forældre, gør han det gladeligt bare han får noget ud af det...
Men jeg gider ikke mere nu, og det gør manden heller ikke... det er så bare synd for vores børn... ikke fordet min datter vil være bedst tjent uden ham, men min søn elsker ham over alt på jorden...
Anmeld