Hvor ville jeg dog ønske...

Min far døde, da jeg var fire - jeg  tænker tit på, hvor inderligt, jeg ville ønske, at han kunne have fulgt både mig og mine børn. 

Selvfølgelig gælder det også min elskede morfar og mine farforældre - men det er trods alt mere naturligt, at de ikke nåede at lære deres oldebørn rigtigt at kende.  

Min mormor døde for 1 år siden og jeg savner hende helt vildt, hun var den der altid var der for mig. Men jeg er ikke ked af at hun ikke oplever sine oldebørn, men at mine børn må undvære deres oldemor.

Jeg tror nemlig fuldt og fast på at hun sidder og holde øje med os, der hvor hun nu er, så hun går ikke glip af noget. Men min yngste vil ikke kunne huske hende og det er jeg ked af, for hun var en fantastisk kvinde som kunne en masse og viste en masse.

Camulla skriver:

Har I nogen sinde mistet en nær, som I ville ønske nåede at se jer opnå bestemte ting i livet?

Jeg mistede min farmor for 1 1/2 år siden og jeg ville sådan ønske, at hun havde nået at opleve disse ting:

- At jeg blev færdig som pædagog

- At jeg fik 12 i mine 2 afsluttende eksamener

- Min nye lille søn

- At hun fik set vores hus

- At hun fik at vide hvilken by vi slog os ned i

Der er helt sikkert mange flere ting jo, men disse er jeg tit ked af at hun ikke fik oplevet, for det betød så meget for hende, at se mig godt på vej i livet. Hun nåede mit bryllup, 3 uger inden hun døde, og det var pga. hende vi blev gift på det tidspunkt vi gjorde. Så hun kunne nå at opleve det

Hvem savner I og hvad skulle de have nået at opleve i dit liv?

Åh jeg kan desværre alt for godt sætte mig ind i dine følelser.

Jeg mistede både min mormor og morfar sidste år på kun 6 dage var de begge væk og der var så mange ting jeg ville ønske de havde nået.

Jeg ville ønske de kunne nå at se mig blive færdig med min udd. Jeg ville ønske de havde været her da jeg fyldte 30, da min datter blev 2, at de kunne have været med når min fætter skal giftes til juni (han og jeg er de eneste børnebørn) at min datter kunne vokse op med oldeforældre da hun blev født var der 4 nu er der kun 1 tilbage og vi ved ikke hvor længe men det ser ikke så lovende ud. Jeg tænker tit specielt på min morfar jeg var hans lille øjesten selv da jeg var blevet voksen og der er SÅ mange ting jeg ville ønske han kunne have været en del af. Jeg taget stadig (ofte) mig selv i at være ved at tage Tlf for at ringe og fortælle ham noget og det rammer hårdt hver gang jeg må minde mig selv om at det ikke kan lade sig gøre. Skal vi have flere børn vil det gøre ondt helt ind inderst i hjertet at de ikke når at opleve det og jeg er ked af på min fætters vegne at de aldrig når at opleve ham som far.. Puha ja listen kunne blive frygtelig lang!!

Winnie skriver:

Min mormor døde for 1 år siden og jeg savner hende helt vildt, hun var den der altid var der for mig. Men jeg er ikke ked af at hun ikke oplever sine oldebørn, men at mine børn må undvære deres oldemor.

Jeg tror nemlig fuldt og fast på at hun sidder og holde øje med os, der hvor hun nu er, så hun går ikke glip af noget. Men min yngste vil ikke kunne huske hende og det er jeg ked af, for hun var en fantastisk kvinde som kunne en masse og viste en masse.

Præcis det der kunne jeg have skrevet om min farmor. Gud, hvor jeg savner hende... Men ja, de holder nok øje med os et sted fra... Om ikke andet, så er det i hvert fald betrykkende at tænke på