2½ hører ikke efter..

Hey allesammen.. ville lige hører jeres erfaringer...

Jeg har en dejlig dreng på 2½ der tester mine grænser. Han hører for det meste efter når vi er hjemme og bare er os 2.. når han får besked på noget.. Og elsker at hjælpe til.. fx smide sin ble i skraldspanden eller hjælpe med at rydde op osv

Men lige så snart vi har gæster... er det som om min stemme bliver fuldstændig overhørt af ham.. Jeg er altid konsekvent hvis han kaster med ting, eller i det hele taget gør noget han ved han ikke må får han at vide at han ikke må, siger han kan finde noget legetøj på sit værelse, får en advarsel om time out og hvis han stadig fortsætter får han de antal min. jeg nu synes der passer situationen, i time out. Men ligemeget hjælper det. Jeg kan godt forestille mig han bare tester mig fordi der er gæster.. og jeg bare skal blive ved og ved og ved og ved osv.

Men den der irriterre mig mest er når vi er ude og gå.. alene eller med andre... hvis han ser noget "spændende" og løber afsted og ligegyldig hvor mange gange han får at vide "STOP" og for forklaret at det er farligt og at han ikke må løbe fra os.. er det som om han tager stolthed og humor i at -ikke hører efter..

Nogle råd? Er det normalt.. eller er der noget jeg evt. kunne gøre anderledes ?

Knus

vores dreng er to når vi får gæster smider han også med ting og skal vise sig i en lille times tid vi gøre ingen ting da vi ved han er over glad og høre ikke efter.... men det forgår dog også kun i en time og det er kun hans ting han smidder med....  og tit går vi hen og tager dem ud af hånden på ham istedet for han smidder med det så bliver han lidt sur men sådan er det....

daniel går altid i hånd med os når vi er ude at gå eller sidder i klapvogen når han bliver træt.... så vi har ikke prøve det med han stikker af

B&J skriver:

vores dreng er to når vi får gæster smider han også med ting og skal vise sig i en lille times tid vi gøre ingen ting da vi ved han er over glad og høre ikke efter.... men det forgår dog også kun i en time og det er kun hans ting han smidder med....  og tit går vi hen og tager dem ud af hånden på ham istedet for han smidder med det så bliver han lidt sur men sådan er det....

daniel går altid i hånd med os når vi er ude at gå eller sidder i klapvogen når han bliver træt.... så vi har ikke prøve det med han stikker af

Vi kan godt mærke på ham det er disideret for at få opmærksomhed når det er at vi er hjemme og han laver ballade.. han skal lige vise sig eller se hvor grænsernår går ...

Men det er også mest det med når han løber væk når vi er ude og gå.. Jeg bliver nervøs for at lade ham gå ved siden af klapvogn.. eller gå uden at holde i hånd (på de stille veje selvfølgelig)

Jeg søger vel egentlig råd til evtuelle øvelser eller lege man kan lave for at få ham til at forstå at STOP altså betyder STOP og når vi siger noget er farligt .. at han så forstår at det ikke er en god ting ..

Alarnna skriver:

Vi kan godt mærke på ham det er disideret for at få opmærksomhed når det er at vi er hjemme og han laver ballade.. han skal lige vise sig eller se hvor grænsernår går ...

Men det er også mest det med når han løber væk når vi er ude og gå.. Jeg bliver nervøs for at lade ham gå ved siden af klapvogn.. eller gå uden at holde i hånd (på de stille veje selvfølgelig)

Jeg søger vel egentlig råd til evtuelle øvelser eller lege man kan lave for at få ham til at forstå at STOP altså betyder STOP og når vi siger noget er farligt .. at han så forstår at det ikke er en god ting ..

An&Jo skriver:

det er vel bare at løbe efter ham og tage ham op og spænde ham fast i vognen.. så finder han hurtigt ud af at det ikke er sjovt når man ikke høre efter..

Hvis i bare lader ham løbe og ikke gør andet end at forklare ham, så ved han jo at han slipper afsted med det.. så råb stop én gang, hører han ikke efter, så er det op i vognen

Det du beskriver er netop det vi allerede gør.. 

hmm...

Alarnna skriver:

Vi kan godt mærke på ham det er disideret for at få opmærksomhed når det er at vi er hjemme og han laver ballade.. han skal lige vise sig eller se hvor grænsernår går ...

Men det er også mest det med når han løber væk når vi er ude og gå.. Jeg bliver nervøs for at lade ham gå ved siden af klapvogn.. eller gå uden at holde i hånd (på de stille veje selvfølgelig)

Jeg søger vel egentlig råd til evtuelle øvelser eller lege man kan lave for at få ham til at forstå at STOP altså betyder STOP og når vi siger noget er farligt .. at han så forstår at det ikke er en god ting ..

puhhh ja den er ikke nem overhovede for kan sagten forstå du er nervøs/bange tænk hvis han skulle løbe og der skete noget

det hjælper ikke hvis han løber fra jer og sætter ham op i klapvognen/barnevognen som straf og ikke må komme ned???

ja tror i har prøvet det hele

håber i finder en løsning

Alarnna skriver:

Det du beskriver er netop det vi allerede gør.. 

hmm...

så må han jo bare sidde i klapvognen hele tiden, og så kun komme ud, når I er steder, hvor han godt må løbe rundt. 

Den er også god med at tage ham op, hvis han endelig løber væk og så spænde ham fast, og så må han bare blive siddende der og ikke komme ud af klapvognen. For det er sku farligt hvis han løber væk, hvad hvis han løber ud på en stor vej? 

Han er 2½ og han kan være ved at komme i trodsalder, da den virkelig kommer bag på en, men det er bare at være fast og sige at hvis han ikke kan gå pænt, jamen så må han sidde i klapvognen.

Det med at kaste med ting når der er gæster, er nok også lidt for at sige: Se mig.. Du siger at han er sød når det kun er jer, og der har han dig også alene, pludselig kommer der mennesker og så vil han måske lige vise: Jeg er her også. 
Men tag tingene fra ham, før han kaster dem.
 

Alarnna skriver:

Hey allesammen.. ville lige hører jeres erfaringer...

Jeg har en dejlig dreng på 2½ der tester mine grænser. Han hører for det meste efter når vi er hjemme og bare er os 2.. når han får besked på noget.. Og elsker at hjælpe til.. fx smide sin ble i skraldspanden eller hjælpe med at rydde op osv

Men lige så snart vi har gæster... er det som om min stemme bliver fuldstændig overhørt af ham.. Jeg er altid konsekvent hvis han kaster med ting, eller i det hele taget gør noget han ved han ikke må får han at vide at han ikke må, siger han kan finde noget legetøj på sit værelse, får en advarsel om time out og hvis han stadig fortsætter får han de antal min. jeg nu synes der passer situationen, i time out. Men ligemeget hjælper det. Jeg kan godt forestille mig han bare tester mig fordi der er gæster.. og jeg bare skal blive ved og ved og ved og ved osv.

Men den der irriterre mig mest er når vi er ude og gå.. alene eller med andre... hvis han ser noget "spændende" og løber afsted og ligegyldig hvor mange gange han får at vide "STOP" og for forklaret at det er farligt og at han ikke må løbe fra os.. er det som om han tager stolthed og humor i at -ikke hører efter..

 

Nogle råd? Er det normalt.. eller er der noget jeg evt. kunne gøre anderledes ?

Knus

Vi er ret konsekvente. Fx i den situation du beskriver, havde jeg én gang sagt a hvis han ikke gik ordenligt så var det op i klapvognen/holde i hånd. Og så holder jeg fast i det. 

Vores søn på 2 år og 2 måneder prøver selvfølgelig grænser af, men synes absolut ikke problemerne er store. 

Vi er konsekvente med handlinger ( har aldrig brugt time out) 

LR85 skriver:

Vi er ret konsekvente. Fx i den situation du beskriver, havde jeg én gang sagt a hvis han ikke gik ordenligt så var det op i klapvognen/holde i hånd. Og så holder jeg fast i det. 

Vores søn på 2 år og 2 måneder prøver selvfølgelig grænser af, men synes absolut ikke problemerne er store. 

Vi er konsekvente med handlinger ( har aldrig brugt time out) 

Hvis han kaster med tingene ville jeg simpelthen fjerne det. Virkelig, alt hvahan kastede med. Så man viser a det ikke er i orden og sætter en stopper for ham. 

eg ville så gå den helt anden vej...

dvs altid gå med ham i hånden når i går.. og ikke havde vogn med.. han er så stor at han burde kunne gå ca 2 km selv... det kan dp her ude i den alder i hverfald.. og det er også det de forventer de kan når de starter i bh.

og time out ville jeg anskeffe..er han udviklet så meget at han kan resonere fra gang til gang.. at når jeg gør noget sjovt, nyligt opdaget, ser noget spændende.... skal jeg stoppe for ellers kommer jeg ind på en stol og sidde..

børn i den alder er impulsive.. de har ikke en stopklods, der siger ai det sku ikke så smart makker... eller jo de kan godt havde den.. men deres impulsivitet den er for stor endnu til de kan kontrolere det..

du har en negativ tilgang til ham, i dit ordbrug.. han prøver grænser af, han tester mig, han søger opmærksomhed osv..

når han nu tester dig når der er gæster, kunne det tænkes det var forde du "glemte " ham lidt eller udstålede at du ikke helt havde tid til.. så han derfor søger at få tid med dig...

og der er jo realt mange spændende ting når man er ude og gå.. gå på  opdagelse i dem samme med ham, i stedet for at bind ham...